Track brugere med Adblock i Google Analytics og Tag Manager

En AdBlocker er et simpelt plugin til en browser, som kan forhindre annoncer og scripts i at blive vist og indlæst på et website. Eksempelvis kan AdBlockere sætte analyse- og trackingsystemmer såsom Google Analytics, Google Tag Manager (GTM), Adobe Analytics og Tealium ud af spil, hvilket kan reducere mængden af data indsamlet fra et website. Mange AdBlockere blokerer dog kun annoncer indlejret direkte på websitet og ikke nødvendigvis scripts fra Google Analytics og GTM. Det åbner muligheden for, at du ved hjælp af netop Google Analytics og GTM kan tracke, om brugerne på dit website anvender AdBlocker.

AdBlock Detector JavaScript

Nedenstående JavaScript kan opdage, om brugerne har en AdBlocker aktiveret, når de besøger dit website. Hvis koden returnerer “True”, har brugeren en AdBlocker aktiveret, mens “False” betyder, at brugeren ikke har en AdBlocker aktiveret.

function AdBlockEnabled() {
  var ad = document.createElement('ins');
  ad.className = 'AdSense';
  ad.style.display = 'block';
  ad.style.position = 'absolute';
  ad.style.top = '-1px';
  ad.style.height = '1px';
  document.body.appendChild(ad);
  var isAdBlockEnabled = !ad.clientHeight;
  document.body.removeChild(ad);
  return isAdBlockEnabled;
}

JavaScriptet skal implementeres som en Custom JavaScript variabel i GTM. Konfigurationen skal således ud:

Efter oprettelsen kan du i GTM Preview Mode se variablen “AdBlock”. Hvis du har en AdBlocker aktiveret, vil resultatet se således ud:

Afslutningsvis oprettes “AdBlock” som en Custom Dimension i Google Analytics, således du kan tilføje denne i dine rapporter og herigennem opnå databaseret indsigt på forekomsten af brugernes anvendelse af AdBlockers på dit website.