Author Archives: Mick Lyngø

Google Analytics Metrics: Time on Page & Session Duration

I forbindelse med datadrevet evaluering af brandingorienterede online kampagner indgår ofte et ønske om at vide, hvor mange minutter besøgende opholder sig på et website eller på bestemte sider. I Google Analytics findes to metrics der forsøger at måle lige netop det, Average Session Duration og Average Time on Page.

Helt bevidst skriver jeg forsøger at måle, idet Average Session Duration og Average Time on Page ikke er, hvad deres navne giver sig ud for at være. Google Analytics præsenterer en masse metrics, og mange har en tendens til at basere deres forståelse af begreberne ud fra metricsenes navne. Som du vil erfare ved at læse nærværende blogindlæg, kan dette dog være problematisk, eftersom der ikke altid er en klar relation mellem navn og mening i forhold til metrics i Google Analytics.

Tabt tid i Google Analytics

Google Analytics kan ikke måle, hvor længe en bruger opholder sig på den sidste side i deres besøg (exit page). Det skyldes, at Google Analytics bruger tidsstemplet på den næste side til at bestemme tidsforbruget på den nuværende side, men eftersom der ikke findes en næste side efter exit-siden, er Time on Page ukendt for Google Analytics. Det medfører, at Time on Page på exit-siden registreres som 0 sekunder, mens Session Duration afsluttes ved indlæsning af exit-siden.

Time on Page er beregnet ud fra tidsstemplet på næste side minus tidsstemplet på den nuværende side. Eksempelvis. Time on Page 1 = 11:04-11:00 = 4 minutter. Tme on Page 2 = 11:06-11:04 = 2 minutter. Time on Page 3 = ??-11:06 = 0 min. Eftersom det ikke er muligt at fastslå, hvornår brugeren forlader page 3, vælger Google Analytics at registrerer værdien 0. I dette eksempel vil Average Duration Session = 4 minutter + 2 minutter + 0 minutter = 6 minutter.

Det vil altså sige, at Time on Page på exit-sider altid registreres som 0 sekunder, også selvom brugeren i praksis har været på siden i 5 sekunder, 10 minutter eller 1 time. Det har naturligvis konsekvenser for opgørense af Average Time on Page og Average Session Duration. I denne sammenhæng er der tale om en teknisk begrænsning og ikke en bug i Google Analytics. Uanset analyseværktøj er det næsten umuligt at indfange tidsstemplet på, hvornår brugeren afslutter sit besøg på et website. I teorien kan det lade sig gøre ved at trigge funktioner som fx onunload og onbeforeunload, umiddelbart før brugeren forlader websitet, men idet alle browsere er forskellige, vil sådanne løsninger operere forskelligt afhængigt af browser.

Bouncere læser ikke i dit indhold, måske

I sessioner, hvor brugeren kun ser én side og ikke udløser andre interaktionshits (bounce), er både Time on Page og Session duration 0. Det skyldes ikke, at Google Analytics ved, at brugeren har forladt websitet efter 0 sekunder, men fordi Google Analytics ikke har den fjerneste idé om, hvornår brugeren forlader websitet. Derfor kan Time on Page ikke opgøres, og den manglende værdi anses for at være 0.

I praksis kan besøget have haft en længde på 5 sekunder, 10 minutter eller en 1 time, men Google Analytics ved det ikke, så derfor 0 sekunder. Som webanalytiker er det en utrolig vigtig detalje, eftersom det betyder, at du i din rapportering ikke kan antage, at bouncere forlader websitet uden at læse indholdet på siden, selvom Time on Page er registreret som 0 sekunder. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan du så opnår en pålidelig rapportering af tid på siden?

Average Time on Page

Grundlæggende er det således, at Time on Page er opgjort korrekt, hvis siden ikke er exit-siden. Problemet opstår således kun på exit-sider, hvor Time on Page altid er 0. Google Analytics tager dog højde for dette i beregningen af Average Time on Page, idet de fjerner indflydelsen af manglende data på exitsiden:

Avg Time on Page = Time on Page / ( Pageviews - Exits)

Hvis en side har en lav exit rate (% Exits), giver Average Time on Page et temmeligt retvisende billede af, hvor længe brugeren har opholdt sig på siden. På sider med høj exit rate kan du derimod kun forvente en mindre pålidelig opgørelse af Average Time on Page

Average Session Duration

Session Duration (sessionsvarighed) har ikke samme mullighed for at ignore effekten af exit-pages, som det er muligt i opgørelsen af Time on Page. Alle sessioner har en exit-page, hvilket kan have væsentlig betydning for opgørelsen af Average Session Duration, såfremt en session indeholder få sidevisninger. I tilfælde hvor der kun ses én side i besøget, tælles én session og Session Duration sættes til 0. Google Analytics beregner Average Session Duration på følgende måde:

Avg Session Duration = Session Duration / Sessions

Denne beregningsmodel er i høj grad influeret af manglende tidsstempel på exit-pages, særligt i sessioner med få sidevisninger. Derfor anbefales det ikke at anvende Average Session Duration som key performance indikator, idet sidevisninger pr. session, antal bounces og antal sessioner alle influerer på denne metric.

På websites med høj bouncerate falder Average Session Duration signifikat. Faktisk kan Average Session Duration være lavere end Average Time on Page, hvilket ofte giver anledning til forvirring. Årsagen til det forholder sig således er, at Average Time on Page fjerner effekten af bounce, mens beregningen af Average Session Duration inkluderer alle sessioner – også dem der indeholder bounces, hvilket er med til at reducere Average Session Duration.

Events og Session Duration

Tracker du events på dit website, påvirkes Google Analytics’ beregning af Session Duration, da afslutningen på sessionen skifter til last interaction hit. På mange websites trackes fx file downloads, kliks på knapper og links samt form submits. Hvis en besøgende downloader en fil på en exit-page, beregnes Session Duration frem til tidsstemplet for dette event, men eftersom ikke alle sessioner udløser et event på en exit-page, medfører det et unøjagtigt og ikke konsistent beregningsgrundlag for Session Duration.

Ovenstående er kun aktuelt på events markeret med non-interaction = false (som er standard), og ikke non-interaction = true.

Konklusion

Google Analytics’ beregning af Average Time on Page er en pålidelig indikation på, hvor længe brugerne ser en side på dit website, hvis siden har en lav exit-rate.

Lad være med at bruge Average Session Duration som en key performance indikator, da den i høj grad er påvirket af sider pr. session, bounce rate og antal sessioner.

Nyttige variabler til Google Tag Manager

Selvom Google Tag Manager er født med en række standard variabler, og der løbende kommer nye til, mangler der alligevel nogle variabler, som ofte har været nyttige for mig. Derfor vil jeg i denne guide give en indføring til de tilpassede variabler, som jeg hyppist anvender i Google Tag Manager.

En variabel er et symbol, der bruges til at repræsentere en værdi, som bliver ændret i både triggers og tags i Google Tag Manager.  I triggers benyttes de til at definere filtre, der styrer hvornår et bestemt tag aktiveres, mens variabler i tags bruges til at registrere dynamiske værdier.

1. Sidetitel

På lige fod med andre webanalytikere forstår jeg ikke, hvorfor der endnu ikke findes en standard variabel for sidetitel. Det er mærkværdigt, at Google ikke har indbygget denne variabel, eftersom Google Analytics tracker sidetitler som standard.

Heldigvis kan du nemt konfigurere denne variabel, så du kan hente sidetitlen. Det gør du ved at gå til variabler i Google Tag Manager. Herefter tilføjer du en JavaScript-variabel, indtaster document.title som navn på den globale variabel, og så er du færdig.

javascript sidetitel tag manager

2. Titel på downloadet element

Mange der tracker downloads af eksempelvis PDF’er, sender hele URL’en (fx: https://www.micklyngo.dk/denstorebog.pdf) til Google Analytics som Event Action eller Event Label. Selvom det virker fint, er det i praksis ikke hverken læse- eller analysevenligt. I stedet vil det være mere optimalt, hvis du udelukkende sender titlen på PDF’en (denstorebog.pdf) til Google Analytics.

Dette kan du opnå ved at oprette en ny Java Script-variabel med følgende kode:

function() {
var filepath = {{Click Element}}.pathname.split("/");
var filename = filepath.pop();
return filename.indexOf(".") > -1?filename:'n/a';
}

3. Lookup tabel til websites med flere domæner

Hvis du har identiske webshops på forskellige domæmner (fx. micklyngo.dk, micklyngo.co.uk og micklyngo.com), og du ønsker at skubbe deres data til separate ejendomme i Google Analytics, selvom alle domænerne anvender den samme Google Tag Manager-container, kan du gøre dette ved hjælp af en lookup tabel variabel.

En lookup tabel variabel er en variabel, der har værdien af en anden variabel som input. Det lyder mere indviklet, end det er i praksis. I Tag Manager skal du oprette en ny lookup tabel, og konfigurere den som vist nedenfor. Herefter kan den anvendes som Tracking ID i Google Analytics tagget.

I lookup tabellen er Page hostname valgt som inputvariabel og definerer følgende regler:

  1. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.dk, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-01
  2. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.co.uk, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-02
  3. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.com, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-03

lookup-tag-manager

Bemærk, at alle input i en lookup tabel opererer som er lig med. Derfor skal du tilføje alle varianter af dit websites hostname til lookup tabellen, hvis det kan tilgås med og uden www.

4. UTM-parametre

Hvis du anvender UTM-parametre (det gør du med garanti, hvis du læser dette indlæg), kan du aktivere tags baseret på bestemte værdier i utm_campaign, utm_source, utm_medium osv.
Hvis du som mig ønsker at fastholde en struktur i dine variabler, tags og triggers, anbefaler jeg at oprette seperate variabler for hvert UTM-parameter, så de kan anvendes som betingelser i en trigger.

Du kan selvfølgelig også blot lave en betingelse i din trigger, hvor {{Page URL}} indeholder X eller Y. I denne konstruktion behøver du ikke oprette UTM-parametre som variabler, men sidstnævnte hjælper med at fastholde orden i din container i Tag Manager.

Nedenstående konfiguration viser, hvordan du operationaliserer UTM-parametre til variabler i Google Tag Manager:

Form tracking med Google Tag Manager

Har du formularer på dit website, er du formentlig interesseret i at følge med i, hvor mange der udfylder dem. Dette kan du tracke ved hjælp af Google Tag Manager og Google Analytics. Den store udfordring i forhold til tracking består i, at formularer på websites kan være udviklet på et utal måder. Der findes nemlig ikke en formel standard for, hvordan formularer udvikles. Eksempelvis refresher nogle forms efter et succesfuldt submit, andre gør ikke og igen findes der forms, som redirecter til en kvitteringsside. Disse forskelle har betydning for, hvordan trackingen konfigureres.

I denne guide vil jeg give eksempler på, hvordan du kan konfigurere tracking af formularer ved hjælp af Google Tag Manager og sende data til Google Analytics. På den måde kan du sende data fra dit website til Google Analytics, når en bruger udfylder en formular på dit website. Guiden forklarer også, hvorfor bestemte trackingkonfigurationer ikke fungerer, og hvad du i så fald så kan gøre. Vær opmærksom på, at nogle eksempler kræver hjælp at implementere fra udviklere.

Konfigurer tag i  Google Tag Manager

Alle interaktioner, du ønsker at tracke på dit website, skal have et tag og en trigger i Google Tag Manager. Det gælder også tracking af formularer. Inden du læser videre i denne guide, skal du derfor konfigurere et tag i Google Tag Manager. Tagget styrer, hvordan data sendes til Google Analytics og kan konfigureres som vist nedenfor.

  1. Gå til Tags
  2. Tryk på New
  3. Vælg Universal Analytics i Tag Configuration:
    1. Vælg event som Track Type
    2. Angiv Form submission som Event Catagory (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
    3. Angiv Contact Form som Event Action (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
    4. Angiv {{Page URL}} som Event Label (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
  4. Gem tagget uden at tilføje en trigger lige nu

Nu er tagget oprettet, og dermed mangler du kun en trigger, før data kan sendes fra dit website til Google Analytics. Resten af dette blogindlæg forklarer, hvordan du ved hjælp af forskelige metoder konfigurerer disse triggere. Metodevalget afhænger af, hvordan formularerne på dit website er udviklet, herunder hvilken hændelse der forekommer på dit website, når en formular submittes.

Det er vigtigt, at guiden læses grundigt og instruktionerne overholdes, da det ellers kan give fejl i trackingen og medføre ugyldige eller forkerte data.

1. Google Tag Manager form listener

Første metode til tracking af formularer anvender Google Tag Managers indbyggede form listener. Åben først listen af variabler i din Google Tag Manager. Som standard er alle form variabler deaktiverede og skjulte. Gå derfor til built-in variables, klik Configure og sæt flueben i alle form variabler. Du skal ikke trykke gem, da alle ændringer automatisk gemmes.

Herefter opretter du en ny trigger ved at klikke på Triggers. Triggeren kan konfigureres således:

  • Titel – “UA Event – Form submission”
  • Trigger type – Form submission
  • Sæt ikke flueben i Wait for tags
  • Sæt flueben i Check validation. Denne funktion medfører, at Google Tag Manager ikke aktiverer triggeren, hvis formularens standardhændelse (submit eller redirect) er blokeret. Vælger du ikke at aktivere funktionen, sendes der muligvis data til Google Analytics, hver gang brugeren klikker på send-knappen, også selv om formularen ikke udfyldes korrekt, fx hvis brugeren mangler at udfylde obligatoriske felter
  • Fire on. Her kan du vælge, om triggeren skal aktiveres på alle eller bestemte sider på dit website

Test

Åben Preview and Debug Mode i Google Tag Manager ved at klikke på Preview, og test om triggeren registrerer, når en formular udfyldes. Du ser et orange banner, når Preview and Debug Mode er aktiveret. Herefter navigerer du til dit website og finder en formular. I debug consolen nederst i browseren kan du se detaljeret information omkring tags, hvordan de skyder og hvilke data der procederes. Consolen er kun synlig for dig og ikke andre besøgende på dit website.

For at teste trackingen skal du udfylde og submitte en formular på dit website. Hvis du ikke ser et gtm.formSubmit event i consolen, virker Google Tag Managers indbygggede form auto-event listener ikke på formularerne på dit website. Du kan derfor springe direkte videre til næste trackingmetode.

Hvis der er registreret et gtm.formSubmit, betyder det, at Google Tag Manager registrerer submits på formularer. I så fald bør du lave en sidste test, som består i at sende en formular med fejl. På den måde kan du verificere, at der ikke sendes et event, når en formular submittes med fejl. Du kan fremkalde en fejl ved at submitte formularen uden at udfylde alle obligatoriske felter.

  • Hvis gtm.formSubmit skyder, når du submitter formularen med fejl, er trackingen behæftet med fejl, fordi der ikke kun trackes succesfulde form submits, men alle kliks på submit-knappen. I så fald skal du finde en anden trackingmetode
  • Hvis gtm.formSubmit event ikke skyder, betyder det, at Google Tag Manager udelukkende tracker succesfulde form submits. Trackingen vil i så fald være konfigureret korrekt, og du skal blot knytte triggeren til det tag, som findes i indledningen af denne guide

2. Den skudsikre. Form tracking med data layer events

Hvis Google Tag Managers indbyggede form listener ikke virker, kan du implementere et tilpasset dataLayer.push() i den callback funktion der aktiveres, når en formular submittes. Jeg vil altid anbefale denne metode til tracking af formularer, fordi den er robust og kun svagt påvirkelig over for ændringer på websitet. Årsagen til metoden ikke nævnes først i denne guide er, at den kræver hjælp at implementere fra udviklere.

Anmod din udvikler om implementering af nedenstående kode på alle formularere på dit website.

window.dataLayer = window.dataLayer || []
window.dataLayer.push({
'event': 'formSubmission',
});

Send eventuelt denne guide til dataLayer.push til din udvikler, hvis vedkommende ikke er bekendt med dataLayer events eller Google Tag Manager.

Test

Efter dataLayer.push er implemeneteret på alle formularer, bør du teste, om formSubmission eventet registreres af Google Tag Manager.

    1. Åben Preview and Debug mode
    2. Gå til website og submit formularen:
      1.  Submit først formulareren med fejl. I dette tilfælde bør der ikke blive sendt et dataLayer event.
      2. Submit dernæst formularen korrekt ved at udfylde alle obligatoriske felter. Du bør nu se et event i Preview and debug mode.
    3. Når du har fået bekræftet, at eventet sendes korrekt, skal du konfigurere en trigger, der kan opsamle data fra eventet

Konfigurer trigger

Opsæt trigger med disse indstillinger, og knyt den herefter til tagget, som du tidligere har oprettet. Herefter er trackingen færdigkonfigureret.

Trigger Type: Custom event
Event name: formSubmission (event name blev defineret i koden. Vær sikker på, at du og udvikleren anvender det samme navn)
This trigger fires on: All custom events (det betyder, at alle formSubmissions trackes)

form trigger tag manager

Plugins til WordPress

Det kan anbefales at installere disse plugins til din WordPress-installation.

Ad Injection

Indlejr annoncering i det content, som du udgiver i WordPress. Kan fx anvendes i sammenhæng med Google Adsense.

Akismet Anti-Spam

Beskytter mod spam og uønskede kommentarer.

Crayon Syntax Highlighter

Gør det nemt at formidle programmeringssprog. Dette plugin er især brugbart, hvis du bruger WordPress til formidling af koder. Understøtter forskellige sprog.

Delete All Comments

Med ét klik kan du slette alle kommentarer på dit WordPress-website.

Disable Site

Deaktiverer dit website og giver mulighed for at vise en besked til de besøgende (fx ‘Siden er midlertidig ude af drift’).

Insert Headers and Footers

Giver mulighed for at indlejre kode i head og footer på alle dit websites sider.

Show Hide Author

Vælg selv, om du vil vise eller skjule navnet på afsenderen af et indlæg.

WP Robots Txt

Konfigurer din robots.txt direkte i WordPress.

WP-PageNavi

Tilføjer en mere avanceret sidenummerering navigation til dit website.

Google Analytics kan nu sammenfatte data med automatiserede insights

I en ny opdatering har Google gjort det nemmere at finde vigtige trends i data fra Google Analytics. Dette gøres gennem automatiserede insights, som nu er tilgængelige under fanen Assistant i Google Analytics app’en til iOS og Android.

Hvis dit website eller app har haft en pludselig stigning af nye besøgende, vil Googles automatiserede insights sørge for at fortælle dig dette. De automatiserede insights vil også fremhæve kilderne, som de nye besøgende kommer fra. Arbejder du med e-commerce, kan de nye insights også oplyse dig, hvilke produkter der er solgt flest af på dit website.

Med automatiserede insights er der således tale om data, som Google tracker i forvejen, men som repræsenteres i et format, der er mere enkelt at analysere. Idéen med automatiserede insights er dels at gøre det nemmere for webanalytikeren at finde data på tværs af rapporter i Google Analytics, og dels at gøre den ikke-specialiserede webanalytiker mindre tilbøjelig til at overse vigtige ændringer i data.

Automatiserede insights kan hjælpe større virksomheder med at opskalere analysearbejdet. For mindre virksomheder, som ikke har ressourcer til at ansætte egne analytikere, kan automatiserede insights hjælpe med at fortolke ændringer i data, som ellers ville være blevet overset.

Automatiserede insights bygger ifølge Google på en vision om at indfange specialisternes kompetencer til at fortolke og reagere på data i et produkt, der lader sig forstå af ikke-specialister

More insights, less data

Automatiserede insights i Google Analytivs vil fremadrettet blive smartere og bedre tilpasset hver enkelt virksomheds behov. Google evaluerer systemet ved hjælp af bl.a. like- og dislike-knapper, som er indlejret i bunden af hvert insight. Her kan webanalytikeren angive, hvorvidt de præsenterede data er brugbare. For at bestemme hvilke insights der resonerer, ser Google også på, om webanalytikeren deler insights med andre medlemmer af Analytics-ejendommen.

Insigts er i øjeblikket kun tilgængelig via Google Analytics app’en, men Google er i gang med at udvikle funktionen til desktop webversionen af Google Analytics.

Facebook vil forhindre clickbait med ny algoritme

‘Så farligt er det at drikke æblejuice’, ‘Han presser en bums, det skulle han aldrig have gjort’ og “WOW – kan en kat virkelig det?”. Du har netop læst tre eksempler på overskrifter, som er skabt med det formål at stimulere en bruger til at klikke på overskriften. Sådanne overskrifter betegnes som clickbait og anvendes især af nyhedsmedier. Herhjemme kender du dem sikkert fra BT, Ekstra Bladet og Metroxpress, der er særdeles flittige med at bruge clickbait på deres respektive websites og sociale medier.

Pointen med clickbait er at gøre brugerne nysgerrige, så de interagerer med dit content. Strategien med clickbait er at udelade afgørende information i en overskrift eller vildlede brugerne, så de er tvunget til at klikke sig ind på fx en artikel for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere budskabet direkte i overskriften. På Facebook har clickbait hidtil været en effektiv strategi til at konvertere visninger i nyhedsfeedet til trafik på et website. Men dette vil Facebook nu forhindre ved at justere algoritmen, der bestemmer det indhold, som vises i brugernes nyhedsfeeds.

Baggrund

Formålet med Facebooks nyhedsfeed er at vise informationer, der er relevante for den enkelte bruger. Informationerne skal være autentiske og meningsfulde, og det er clickbait sjældent. I stedet er clickbait forbundet med frustration, fordi indholdet sjældent kan bære det, som overskrifterne antyder. Samtidigt er man som bruger ofte tvunget til at skulle klikke sig ind på et link og blive omdirigeret til et eksternt website for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere dette direkte i nyhedsfeedet.

Facebook arbejder konstant på at forstå, hvilket indhold brugerne mindst ønsker at møde i deres nyhedsfeeds. I den sammenhæng viser Facebooks datagrundlag, at brugerne i særdeleshed ønsker at se mindre indhold med clickbait i overskrifter og linktitler. Derfor har Facebook i flere år arbejdet med at justere algoritmen bag nyhedsfeedet, så mængden af clickbait kan reduceres.

Sådan vil Facebook reducere clickbait

I 2014 opdaterede Facebook for første gang sin algoritme i henhold til ønsket om at reducere distributionen af content. Dengang blev indhold, som brugerne klikkede på for hurtigt at returnere tilbage til Facebook, identificeret som clickbait. Algotrimen antog således, at dette interaktionsforløb indikerede, at der var tale om clickbait.

Selvom denne opdatering ifølge Facebooks egen udmelding hjalp, er der i dag fortsat mange pages, der overvejende beror deres indhold på clickbait. Ligeledes er brugerne heller ikke stoppet med at tilkendegive, at de ønsker at se mindre indhold med clickbait. Derfor fortsætter Facebook med at fokusere på at nedbringe mængden af clickbait, og det gør de nu med et mere avanceret system, der kan identificere sproglige udtryk, som hyppigt anvendes i clickbait.

Nyt identifikationsystem afslører clickbait

Udviklingen af det nye identifikationssystem er baseret på analyser af tusindvis af overskrifter, hvor en arbejdsgruppe hos Facebook har identificeret clickbait ud fra to kriterier: (1) overskriften tilbageholder information, som er nødvendig for at forstå indholdet, og (2) overskriften overdriver budskabet for at skabe vildledende forventninger hos brugeren.

I praksis betyder det, at Facebook fremadrettet identificerer content som clickbait, hvis det opfylder én af disse kriterier. Facebook giver følgende eksempler, der af det nye system vil blive opfattet som clickbait:

    1. ‘You’ll Never Believe Who Tripped and Fell on the Red Carpet…’

Denne overskrift identificeres som clickbait, fordi den tilbageholder information, der er nødvendig for at forstå budskabet. (Hvad skete der? Hvem væltede?)

    1. Apples Are Actually Bad For You

Denne overskrift vildleder læseren. (Æbler er kun skadelige, hvis du spiser for mange).

Med afsæt i dette omfattende analysearbejde har Facebook konstrueret et system, der kan analysere hvilke sproglige udtryk, der oftest indgår i clickbait content, og samtidigt oftest ikke anvendes i andet content. Herigennem bliver systemet i stand til at identificere, hvilket content der er clickbait, og hvilke websites og pages dette content afsendes fra. Det betyder fremadrettet, at links postet eller delt fra pages og domæner med konsistent brug af clickbait vil rangere lavere i brugernes nyhedsfeeds.

Det nye system er også intelligent på den måde, at det kan tilegne sig viden over tid. Nyhedsfeedet er i stand til at forstå, hvis pages, som ellers tidligere har postet clickbait content og derfor er rangeret lavere, stopper med at poste clickbait. I så fald vil deres valide posts ikke blive omfattet af nedrangeringen i nyhedsfeedet. Dermed bliver en page ikke straffet for altid, hvis deres indhold på et tidspunkt identificeres som clickbait.

Hvordan påvirker dette min page?

Facebooks officielle udmelding er, at de fleste pages ikke vil opleve signifikante ændringer af deres indholdsdistribution i nyhedsfeedet. Det vil sige, at dine posts ikke får lavere reach. Derimod kan pages, der i høj grad beror deres indhold på clickbait, forvente en betydelig reduceret reach.

Derfor er rådet, når du poster content, at: (1) undgå overskrifter, som tilbageholder information, der er nødvendig for, at brugerne kan forstå dit indhold, og (2) ikke anlæg vildledende, ophøjende og overdreven retorik.

Det kan anbefales at sætte sig grundigt ind i Facebooks best practice for udgivelse af indhold og så i øvrigt huske principperne for effektiv webwritting.

Online marketing skal sidestilles med dataudveksling

Marketingindustrien bør stoppe med at anskue online marketingkampagner, websites og sociale medier som separate fænomener. En medieforståelse baseret på silotækning skaber nemlig en fragmenteret kundeoplevelse, der ikke understøtter kundernes interaktions- og konverteringsmønstre. I stedet bør brands tænke online marketing som dataudveksling.

Dataudveksling skal i denne kontekst begribes som processen, hvor struktureret data fra kilde 1 transformeres til ny struktureret data målrettet kilde 2. Formålet med dataudveksling er at udvikle kilde 2 til en nøjagtig repræsentation af kilde 1. Forestil dig ekempelvis, at kunde 1 klikker på et link i dit nyhedsbrev og ser tre specifikke sider på dit website, hvorefter kunden foretager et køb i din webshop. I dette scenarie vil det konverteringsmæsssigt være gunstigt, hvis du senere kan præsentere samme informationer på samme medier over for en ny kunde, som demografisk, psykografisk og behavioristisk ligner kunde 1. På samme måde vil det være mindre attraktivt at vise samme informationer til kunde 2, hvis vedkommende adskiller sig fra kunde 1. Derfor er der behov for en ny tænkning af online marketing, hvor den eksisterende rækkevidde-hyppigheds-model udskiftes til fordel for en kundeorienteret empowerment-model baseret på dataudveklsling.

Et opgør mod marketingkampagner

Anskuelsen af online marketing som dataudveksling kan perspektiveres til et opgør mod traditionelle marketingkampagner, hvor en virksomhed sender få budskaber på tværs af medier til et bred målgruppe. At konstruere en tung marketingkampagne kan give følelsen af, at virksomheden indtager markedet. Men problemet med marketingkampagner er, at alle kampagnens dele er afhængige af hinanden, at delene aldrig er lige effektive, at der ikke sker dataudveksling med kunden i alle facetter af kampagnen, og at kampagnens overbevisende kraft ikke er tilpasset den enkelte kunde. Det er disse omstændigheder, som en empowerment-baseret tilgang til online marketing tilstræber at omfavne.

Forbrugernes online købsproces

Når en forbruger køber en vare eller tjenesteydelse på internettet, percipierer forbrugeren flere kritiske informationer på tværs af medier undervejs i købsprocessen. Den typiske online-forbruger gennemgår helt op til 40 informationsvendepunkter i købsprocessen, og forbrugeren veksler løbende mellem at tilgå, selektere og vurdere information, der knytter sig til en bestemt vare eller tjenesteydelse. Informationsbehovet i købsprocessen kan variere enormt, eftersom kunderne kan lede efter alt fra et simpelt produktbillede til sommetider at bruge timer på at interagere med content.

I en online købsproces kan information sidestilles med data, og der er ingen forskel på, hvad forbrugere og virksomheder forventer af data. De vil have fyldestgørende, integreret og dynamisk information. Information med kritiske inputs, der hjælper dem med at vurdere, hvordan de bedst investerer deres tid, penge og energi.

Derfor bør industrien flytte sig fra den nuværende online marketing-model, der opstiller rækkevidde og hyppighed som nøgleparametre og bevæge sig mod en empowerment-model. Kunderne ønsker ikke repeteret information, som præsenteres igen og igen på tværs af medier. Tværtimod ønsker de information baseret på deres personlige kontekstuelle behov og behavioristiske historie. En empowerment-baseret tilgang til online marketing frigør den enkelte kunde fra at blive disponeret for samme retoriske indramninger og content, som alle virksomhedens øvrige kunder. I stedet skal virksomheden udveksle data med kunderne, og anvende udvekslingen til at konsturere en strømlinet og brugertilpasset marketingoplevelse.

Ved at tænke online marketing som dataudveksling skifter virksomheden væk fra blot at udvide sine eksisterende marketingkampagner til også at fungere online. I praksis betyder det et skifte væk fra sociale medier, hvor virksomheden ivrigt konstruerer det ene stykke content efter det andet og måler ROI efter irrelevante målværdier for engagement. Et skifte fra videoer, som desparet forsøger at opnå viralitet. Et skifte langt væk fra websites, der behandler alle kunder ens. I stedet åbner det op for at konstruere en interpersonel fremstilling af virksomheden, der percipieres som en-til-en-kommunikation, når kunderne laver research af et produkt undervejs i salgstragten.

Afsend data og modtag data

Når en virksomhed stiller data til rådighed, får virksomheden data retur. De mest basale er demografiske data. De mere interessante er psykografiske data. De vigtigste er behavioritiske data.

Hver gang en kunde klikker på dit website, nyhedsbrev, banner, lightbox eller popup, fortæller kunden noget om sig selv. Forestil dig eksempelvis, at en kunde skal booke en familieferie i København. De kliks og formularer, som kunden udfylder, fortæller noget om kundens familiestruktur, budget, lokation, rejsepræferencer, motivationer og købsbarrierer. Vi ved, at kunden ønsker at bo i København, hvilket hotel kunden vil bo på, hvorfor kunden vil besøge København og bo på et bestemt hotel, hvor mange penge kunden ønsker at spendere, hvem kunden rejser med, hvilke barrierer der forhindrer konvertering samt hvilke motiver der fremmer konvertering.

I et teknisk perspektiv er der intet revolutionerende i at indsamle og anvende disse data, og juridisk er der som udgangspunkt heller ingen problematikker. Det kritiske består derimod ofte i virksomheders overordnede tilgang og forståelse af marketing samt interne strukturer, hvor hver afdeling kapitaliserer hver sit medie. Virksomheder har typisk separate afdelinger, som er ansvarlige for egne medier (website, blog, organisk trafik fra søgemaskiner, nyhedsbreve, kundecases, brochurer, domicil), organiske medier (sociale medier, websites for brugeranmeldelser, pressemeddelser med henblik på gratis omtale i radio, tv og aviser) og betalte medier (annoncering via sociale medier, søgemaskiner, bannere, tv, radio, aviser). En sådan organisatorisk opdeling begrænser muligheden for at skabe profit af dataudveksling, fordi data ofte ikke synkroniseres og udbredes til hele organisationen. Finder dataudvekslingen endelig sted, forløber den ofte asynkront og er behæftet med biases fra afdelingernes differentierede målværdier.

Når en virksomhed erkender online marketing som dataudveksling, udvides forståelsen for medierne og deres betydning for virksomheden. Virksomheden vil indse, at medier, hvad enten de er egne, organiske eller betalte, har samme effekt. De forbinder virksomheden med kunder via data. Et sådant mindset hjælper virksomheder med at træffe bedre strategiske beslutninger i et holistisk perspektiv, fordi det omfavner alle facetter af kundens interaktion med virksomheden. Dette medfører fire centrale fordele.

1. Strategisk budget

Virksomheder kan skifte marketingbudgettet væk fra betalte medier ved at identificere de egne medier, som mest rentabelt leverer data til hver fase af kundens købsproces. Dette vil foregå på bekostning af anvendelsen af flere forstyrrende medier, der individuelt repeterer de samme budskaber igen og igen.

2. Optimerede KPI’er

Ved at fokusere mere på KPI’er, som giver resultater på bundlinjen, kan virksomheden bedre skabe synergier mellem afdelingerne. Eksempelvis kan virksomheden undgå, at en afdeling fokuserer på at lave engagementskabende content til sociale medier, mens en anden afdeling fokuserer på konverteringer.

3. Optimerede teknologier

Virksomheder kan implementere medietagging og CRM til registrering og distribution af data til andre platforme, så indholdet af marketingaktiviteterne konstrueres fortløbende og ændres afhængig af kunden. Herved bliver der ikke længere optimeret websites, nyhedsbreve, søgeannoncering osv. uden at overveje mediernes samspil, herunder hvordan de individuelt bidrager til at give kunden en strømlinet oplevelse.

4. Bedre strategiske partnerskaber

Virksomheder kan også transformere striben af tilknyttede marketingbureauer, som hver især løser selvstændige marketingopgaver, til et partnerfællesskab, der deler kompleks data. Det er slut med at anmode marketingbureauer om at udvikle kreativitet, uden at give dem en databaseret indføring i kundernes adfærd.

Virksomheder behøver ikke længere indramme hele sin brand story i 30-sekunders reklamevideoer, to-siders printannoncer eller 300×250 pixel bannere. I stedet kan de indsamle data om kundernes købsprocesser i en tovejs-dataudveksling, hvor virksomheden stiller data til rådighed, og kunden efterlader data om sig selv. Ved at skifte til dette mindset, kan virksomheder foretage strukturelle ændringer, som bedre begunstiger kunden og herigennem forstærker konverteringsmulighederne. Dette hjælper både kunden og virksomheden med at spendere deres penge mere intelligent, fordi begge entiter leverer data, der hjælper dem med at træffe begavede beslutninger.

Hvad skal der ske med din Facebookprofil, når du dør?

Som noget nyt giver Facebook dig mulighed for på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med din konto, når du dør. Hidtil har det været op til dine familiemedlemmer at bestemme, hvorvidt din Facebookkonto skal slettes permanent eller omdannes til et mindesmærke. Men dette moralske dilemma kan du altså nu selv afgøre.

Sletning af din konto

Hvis du ønsker, at din konto slettes permanent, når du dør, skal du gøre følgende:

  1. Klik på den lille pil øverst i højre hjørne, når du er logget på Facebook.
  2. Klik på Sikkerhed i menuen til venstre.
  3. Klik på Eftermælekontakt
  4. Klik på Anmodning om sletning af konto

Omdannelse af konto til mindesmærke

Der er mange holdninger til det moralske i at omdanne sin Facebookkonto til et virtuelt rum, hvor dine venner og familie kan samles og dele minder om dig. Ikke desto mindre kan dine familiemedlemmer og venner vælge at omdanne din Facebookkonto til et såkaldt mindesmærke efter din død. Hvis du ikke ønsker, at dine efterladte skal omdanne din Facebookkonto til et mindesmærke, skal du på forhånd angive, at kontoen skal slettes ved din død.

Når en profil er omdannet til et mindesmærke, vil ordene Til minde om vises ud for personens profil. Afhængig af kontoens privatindstillinger kan personer på vennelisten dele minder på mindesmærkets tidslinje.

Et mindesmærke vises ikke de samme offentlige steder på internettet som en almindelig Facebookkonto. Eksempelvis vises mindesmærker ikke som forslag til personer, du måske kender eller i sammenhæng med annoncering. Der udsendes heller ikke påmindelser om fødselsdage.

Ingen kan logge på en konto, der er omdannet til et mindesmærke. Det er heller ikke muligt at fjerne eller ændre tidligere opslag, billeder og andet indhold, som er delt på mindesmærkets tidslinje. Private beskeder kan heller ikke læses, og personer på mindesmærkets venneliste kan ikke fjernes.

Eftermælekontakt

Du kan udpege en person, der skal administrere din konto, hvis den omdannes til et mindesmærke. Dette kalde en eftermælekontakt og giver personen ret til at:

  • Skrive et fastgjort opslag på din profil
  • Besvare venneanmodninger
  • Opdatere profil- og coverbillede

Du kan også tillade, at eftermælekontakten kan downloade en kopi af det, som du har delt på Facebook. I øjeblikket kan eftermælekontakten ikke at logge på din konto, fjerne eller redigere eksisterende opslag, læse beskeder eller fjerne venner.

Inden du tilføjer en eftermælekontakt, skal du være opmærksom på, at Facebook forbeholder sig ret til at udvide eftermælekontaktens beføjelser, også efter din død. Man kunne eksempelvis forestille sig, at det fremadrettet blev muligt at få adgang til sendte beskeder. Dette kan især være uhensigtsmæssigt, hvis din eftermælekontakt er en person, som du har haft en tæt følelsesmæssigt relation til. Derfor bør du nøje overveje, om du ønsker at udpege en eftermælekontakt.

Tracking outbound links med Google Tag Manager

Denne guide viser, hvordan du opsætter Google Tag Manager til at tracke outbound links. Dette er meget nyttigt, fordi du herigennem får indblik i, hvor ofte brugerne klikker på links, der fører dem væk fra dit website. Guiden er udformet i henhold til Google Tag Manager Version 2 og består af fire trin. Først skal du aktivere en indbygget variabel, der henter URL’en, som knytter sig til de elementer, brugerne klikker på. Dernæst skal du oprette en trigger, der definerer hvad et outbound klik er. Til sidst skal du oprette et tag, der registrerer klik på outbound links som events i Google Analytics.

1. Aktiver variablen Click URL

I Google Tag Manager version 2 kan du aktivere og deaktivere forskellige prædefinerede variabler (tidligere kendt som makroer). Har du behov for at oprette egne variabler, kan du også det. Variabler i denne sammenhæng reducerer mængden af JavaScripts, hvilket bidrager til at optimere indlæsningstiden på dit website.

For at tracke outbound links skal du aktivere den indbyggede variabel ‘Click URL’. Variablen indfanger URL’en på de links, som brugerne klikker på. For at aktivere variablen, skal du afkrydse checkboxen ud for ‘Click URL’.

2. Opret Outbound Links Trigger

Google Tag Manager Version 2 anvender triggers til at definere, hvornår et tag affyres. Eksempelvis, når en bestemt type klik registreres, en bestemt side indlæses eller en specifik formular udfyldes. For at opsætte en trigger for kliks på outbound links, skal du gøre følgende:

  1. Opret en ny trigger ved at klikke ‘New’ på siden, der administrerer triggers.
  2. Erstat ‘Untitled Trigger’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Links’.
  3. Choose Event: Vælg ‘Klik’.
  4. Configure Trigger:
    1. Vælg Targets ‘Just Links’. Dette definerer, at klikket skal være på et link og ikke knapper eller andre elementer på websitet.
    2. Afkryds checkbox ‘Wait for Tags’ og indstil ‘Max wait time’ til 2000 millisekunder. Det tillader triggeren at vente i op til to sekunder på, at alle tags er klar, inden brugeren omdirigeres til linket.
    3. Afkryds checkbox ‘Check Validation’. Dette kontrollerer gyldigheden af linket, der omdirigerer brugeren til en anden side.
  5. Enable when:
    1. Her vælges ‘Page URL’ > ‘matches RegEx’ > ‘.*’. Dette aktiverer triggeren på alle websitets sider.
  6. Fire On:
    1. Her vælges ‘Click URL’ > ‘does not match RegEx’ > ‘.ditwebsite\.dk.+’. Dette sikrer, at du ikke tracker på interne sider.
  7. Save trigger.

3. Opret Outbound Link Click Event Tag

Dette tag anvender variabelen, som du aktiverede i første trin, og triggeren oprettet i andet trin til at eksekvere trackingen af outbound link clicks. Tagget definerer, hvordan og hvornår en hændelse sendes til Google Analytics. Du oprettet tagget således:

  1. Opret nyt tag ved at klikke ‘New’ på Tag-siden.
  2. Erstat ‘Untitled Tag’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Link Click Event’.
  3. Choose Product: Select ‘Google Analytics’.
  4. Choose a Tag Type: Vælg ‘Universal Analytics’ eller ‘Classic Google Analytics’ afhængigt af trackingen på dit website.
  5. Configure Tag:
    1. Tracking ID: Indtast Tracking ID på den Google Analytics ejendom, som er tilknyttet dit website.
    2. Track Type: Vælg ‘Event’.
    3. Category: Indtast ‘Outbound links’.
    4. Action: Indtast ‘Click’.
    5. Label: Indtast ‘{{Click URL}}’.
    6. Non-Interaction Hit: Vælg ‘True’. Det betyder, at eventet ikke vil ændre din bounce rate, fordi det ikke registreres som en interaktion på dit website. Dette er meningsfuldt for outbound links, men for andre events kan det være fordelagtigt at tælle eventet som en interaktion
  6. Fire On:
    1. Vælg ‘Click’.
    2. Fra menuen ‘Choose from existing CLick Triggers’ vælger du den ‘Outbound Links Trigger’, du oprettede i andet trin.
  7. Save tag.

4. Test og udgiv

Dine tags virker ikke før, at du udgiver dem. Inden du udgiver, bør du dog teste om alt fungerer. Dette er især vigtigt, hvis du har oprettet triggers, som venter på tags og check validation. Du kan teste dit setup ved at klikke ‘Publish > Preview and Debug function’.

Fungerer alt efter hensigten, skal du udgive dit setup, så dine tags begynder at fungere på dit website. Har du fulgt alle ovenstående trin, har du den nødvendige trigger og tag i din Google Tag Manager til at tracke outbound links.

I Google Analytics finder du oversigten med klikkede outbound links under ‘Adfærd’ -> ‘Hændelser’ -> Hændelsesetiket’.

Ændre kontonavn i Windows 10

Ændring af kontonavn i Windows har hidtil været en af de mest basale opgaver, men sådan er det ikke i Windows 10 (eller Windows 8 og 8.1). Selvom du under Indstillinger –> Konti kan ændre kontoens billede og adgangskode, giver Windows 10 dig ingen mulighed for at ændre kontonavnet. Denne guide demonstrerer en løsning på dette problem.

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts)

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts), også kaldet Netplwiz, giver dig adgang til at udføre forskellige handlinger i relation til din konto i Windows. Du kan fx tilføje nye brugere, knytte brugere til bestemte grupper, håndtere passwords og ændre kontonavn.

1. For at opnå adgang til panelet for Brugerkonti skal du indtaste netplwiz i søgefeltet ved siden af din Windows-knap. Herefter trykker du på netplwiz.

2. I panelet for brugerkonti vælger du den bruger, som du ønsker at modificere og klikker herefter på Egenskaber.

3. Under egenskaber for brugeren indtaster du det nye kontonavn i feltet Brugernavn og klikker OK.

4. Genstart eller log af Windows for at effektuere ændringerne.