Tag Archives: variabler

Nyttige variabler til Google Tag Manager

Selvom Google Tag Manager er født med en række standard variabler, og der løbende kommer nye til, mangler der alligevel nogle variabler, som ofte har været nyttige for mig. Derfor vil jeg i denne guide give en indføring til de tilpassede variabler, som jeg hyppist anvender i Google Tag Manager.

En variabel er et symbol, der bruges til at repræsentere en værdi, som bliver ændret i både triggers og tags i Google Tag Manager.  I triggers benyttes de til at definere filtre, der styrer hvornår et bestemt tag aktiveres, mens variabler i tags bruges til at registrere dynamiske værdier.

1. Sidetitel

På lige fod med andre webanalytikere forstår jeg ikke, hvorfor der endnu ikke findes en standard variabel for sidetitel. Det er mærkværdigt, at Google ikke har indbygget denne variabel, eftersom Google Analytics tracker sidetitler som standard.

Heldigvis kan du nemt konfigurere denne variabel, så du kan hente sidetitlen. Det gør du ved at gå til variabler i Google Tag Manager. Herefter tilføjer du en JavaScript-variabel, indtaster document.Title som navn på den globale variabel, og så er du færdig.

javascript sidetitel tag manager

2. Titel på downloadet element

Mange der tracker downloads af eksempelvis PDF’er, sender hele URL’en (fx: https://www.micklyngo.dk/denstorebog.pdf) til Google Analytics som Event Action eller Event Label. Selvom det virker fint, er det i praksis ikke hverken læse- eller analysevenligt. I stedet vil det være mere optimalt, hvis du udelukkende sender titlen på PDF’en (denstorebog.pdf) til Google Analytics.

Dette kan du opnå ved at oprette en ny Java Script-variabel med følgende kode:

function() {
var filepath = {{Click Element}}.pathname.split("/");
var filename = filepath.pop();
return filename.indexOf(".") > -1?filename:'n/a';
}

3. Lookup tabel til websites med flere domæner

Hvis du har identiske webshops på forskellige domæmner (fx. micklyngo.dk, micklyngo.co.uk og micklyngo.com), og du ønsker at skubbe deres data til separate ejendomme i Google Analytics, selvom alle domænerne anvender den samme Google Tag Manager-container, kan du gøre dette ved hjælp af en lookup tabel variabel.

En lookup tabel variabel er en variabel, der har værdien af en anden variabel som input. Det lyder mere indviklet, end det er i praksis. I Tag Manager skal du oprette en ny lookup tabel, og konfigurere den som vist nedenfor. Herefter kan den anvendes som Tracking ID i Google Analytics tagget.

I lookup tabellen er Page hostname valgt som inputvariabel og definerer følgende regler:

  1. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.dk, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-01
  2. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.co.uk, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-02
  3. Hvis Page Hostname er lig med micklyngo.com, vis Google Analytics tracking ID UA-XXXXXX-03

lookup-tag-manager

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk, at alle input i en lookup tabel opererer som er lig med. Derfor skal du tilføje alle varianter af dit websites hostname til lookup tabellen, hvis det kan tilgås med og uden www.

4. UTM-parametre

Hvis du anvender UTM-parametre (det gør du med garanti, hvis du læser dette indlæg), kan du aktivere tags baseret på bestemte værdier i utm_campaign, utm_source, utm_medium osv.
Hvis du som mig ønsker at fastholde en struktur i dine variabler, tags og triggers, anbefaler jeg at oprette seperate variabler for hvert UTM-parameter, så de kan anvendes som betingelser i en trigger.

Du kan selvfølgelig også blot lave en betingelse i din trigger, hvor {{Page URL}} indeholder X eller Y. I denne konstruktion behøver du ikke oprette UTM-parametre som variabler, men sidstnævnte hjælper med at fastholde orden i din container i Tag Manager.

Nedenstående konfiguration viser, hvordan du operationaliserer UTM-parametre til variabler i Google Tag Manager: