Tag Archives: tracking

Tracking outbound links med Google Tag Manager

Denne guide viser, hvordan du opsætter Google Tag Manager til at tracke outbound links. Dette er meget nyttigt, fordi du herigennem får indblik i, hvor ofte brugerne klikker på links, der fører dem væk fra dit website. Guiden er udformet i henhold til Google Tag Manager Version 2 og består af fire trin. Først skal du aktivere en indbygget variabel, der henter URL’en, som knytter sig til de elementer, brugerne klikker på. Dernæst skal du oprette en trigger, der definerer hvad et outbound klik er. Til sidst skal du oprette et tag, der registrerer klik på outbound links som events i Google Analytics.

1. Aktiver variablen Click URL

I Google Tag Manager version 2 kan du aktivere og deaktivere forskellige prædefinerede variabler (tidligere kendt som makroer). Har du behov for at oprette egne variabler, kan du også det. Variabler i denne sammenhæng reducerer mængden af JavaScripts, hvilket bidrager til at optimere indlæsningstiden på dit website.

google tag manager variable

For at tracke outbound links skal du aktivere den indbyggede variabel ‘Click URL’. Variablen indfanger URL’en på de links, som brugerne klikker på. For at aktivere variablen, skal du afkrydse checkboxen ud for ‘Click URL’.

google tag manager active variable

2. Opret Outbound Links Trigger

Google Tag Manager Version 2 anvender triggers til at definere, hvornår et tag affyres. Eksempelvis, når en bestemt type klik registreres, en bestemt side indlæses eller en specifik formular udfyldes. For at opsætte en trigger for kliks på outbound links, skal du gøre følgende:

  1. Opret en ny trigger ved at klikke ‘New’ på siden, der administrerer triggers.
  2. Erstat ‘Untitled Trigger’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Links’.
  3. Choose Event: Vælg ‘Klik’.
  4. Configure Trigger:
    1. Vælg Targets ‘Just Links’. Dette definerer, at klikket skal være på et link og ikke knapper eller andre elementer på websitet.
    2. Afkryds checkbox ‘Wait for Tags’ og indstil ‘Max wait time’ til 2000 millisekunder. Det tillader triggeren at vente i op til to sekunder på, at alle tags er klar, inden brugeren omdirigeres til linket.
    3. Afkryds checkbox ‘Check Validation’. Dette kontrollerer gyldigheden af linket, der omdirigerer brugeren til en anden side.
  5. Enable when:
    1. Her vælges ‘Page URL’ > ‘matches RegEx’ > ‘.*’. Dette aktiverer triggeren på alle websitets sider.
  6. Fire On:
    1. Her vælges ‘Click URL’ > ‘does not match RegEx’ > ‘.ditwebsite\.dk.+’. Dette sikrer, at du ikke tracker på interne sider.
  7. Save trigger.

google tag manager trigger

3. Opret Outbound Link Click Event Tag

Dette tag anvender variabelen, som du aktiverede i første trin, og triggeren oprettet i andet trin til at eksekvere trackingen af outbound link clicks. Tagget definerer, hvordan og hvornår en hændelse sendes til Google Analytics. Du oprettet tagget således:

  1. Opret nyt tag ved at klikke ‘New’ på Tag-siden.
  2. Erstat ‘Untitled Tag’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Link Click Event’.
  3. Choose Product: Select ‘Google Analytics’.
  4. Choose a Tag Type: Vælg ‘Universal Analytics’ eller ‘Classic Google Analytics’ afhængigt af trackingen på dit website.
  5. Configure Tag:
    1. Tracking ID: Indtast Tracking ID på den Google Analytics ejendom, som er tilknyttet dit website.
    2. Track Type: Vælg ‘Event’.
    3. Category: Indtast ‘Outbound links’.
    4. Action: Indtast ‘Click’.
    5. Label: Indtast ‘{{Click URL}}’.
    6. Non-Interaction Hit: Vælg ‘True’. Det betyder, at eventet ikke vil ændre din bounce rate, fordi det ikke registreres som en interaktion på dit website. Dette er meningsfuldt for outbound links, men for andre events kan det være fordelagtigt at tælle eventet som en interaktion
  6. Fire On:
    1. Vælg ‘Click’.
    2. Fra menuen ‘Choose from existing CLick Triggers’ vælger du den ‘Outbound Links Trigger’, du oprettede i andet trin.
  7. Save tag.

google tag manager tag

4. Test og udgiv

Dine tags virker ikke før, at du udgiver dem. Inden du udgiver, bør du dog teste om alt fungerer. Dette er især vigtigt, hvis du har oprettet triggers, som venter på tags og check validation. Du kan teste dit setup ved at klikke ‘Publish > Preview and Debug function’.

Fungerer alt efter hensigten, skal du udgive dit setup, så dine tags begynder at fungere på dit website. Har du fulgt alle ovenstående trin, har du den nødvendige trigger og tag i din Google Tag Manager til at tracke outbound links.

I Google Analytics finder du oversigten med klikkede outbound links under ‘Adfærd’ -> ‘Hændelser’ -> Hændelsesetik’.

Opret sporing/tracking af Facebookannonce i Google Analytics (UTM Tracking)

Denne guide viser, hvordan du opretter et sporingsid (betegnes andre steder som trackingid og UTM Tracking) i tilknytning til en annonce eller kampagne på Facebook, således at annoncen kan spores i Google Analytics.

1. Konstruér din URL

Det første du skal gøre er at konstruere en URL, der føjer parametre til den webadresse, som din Facebookannonce refererer til. Der findes flere værktøjer hertil, men jeg anbefaler Googles “Værktøj til oprettelse af webadresser”.  Her skal du udfylde en formular, hvilket du gør på følgende måde, når der er tale om sporing af Facebookannoncer:

Webadresse på website –> Her indtaster du URL’en til den webadresse, som Facebookannoncen peger på, fx. http://www.micklyngo.dk/
Kampagnekilde –> facebook
Kampagnemedium –> cpc
Kampagneudtryk –> Dette felt efterlades blankt.
Kampagneindhold –> Indtast annoncens navn (anvendes til at skelne mellem flere annoncer i samme kampagne i Google Analytics).
Kampagnenavn –> Indtast navnet på din kampagne. Det er dette navn, som fremgår i Google Analytics.

Ovenstående eksempel danner følgende URL, som skal indlejres i Facebookannoncen: <code>http://www.micklyngo.dk/utm_source=facebook&amp;amp;utm_medium=facebook&amp;amp;utm_content=cpc&amp;amp;utm_campaign=Mick%20Lyng%C3%B8’s%20annonce</code>

Kopier eventuelt URL’en ind i din browser og besøg siden, da dette genererer trafik. Du kan ikke spore URL’en før, at der er dannet trafik.

2. Spor annoncen i Google Analytics

1. Du kan spore annoncen i Google Analytics ved at vælge Anskaffelse –> Kampagnetrafik –> Alle kampagner og herefter lokalisere dit angivne kampagnenavn.
2. Husk eventuelt vælge den rigtige tidsperiode for visning af kampagnetrafik, hvis ikke den fremgår i Google Analytics.

Links:

Google’s værktøj til oprettelse af webadresser