Tag Archives: Sociale medier

Velkommen til Instagram Business Tools

Mange aktører inden for online marketing har længe efterspurgt funktionalitet, som analytisk, dialogisk og promoveringsmæssigt understøtter den kommercielle drift af aktiviteter på Instagram. Derfor vækker det formentlig stor begejstring, at Instagram i et officielt blogindlæg netop har annonceret, at de inden længe lancerer et sæt Business Tools. Der er tale om tools, der vil gøre livet mere medgørligt for de personer og brands, som anvender Instagram til kommercielle formål.

Lad os kaste et kort blik på Instagram Business Tools.

Business profiles

Instagram giver fremadrettet mulighed for at oprette såkaldte business profiles, som vi også kender det fra Facebook. Med en businessprofil kan virksomheder i højere grad vælge, hvordan deres følgere skal kontakte dem. Dette gøres via en ny indlejret handlingsknap på profilen, der kan indeholde virksomhedens telefonummer, e-mail og en rutevejledning.

instagram-business-profiles

Insights

Insights giver detaljerede informationer om businessprofilens følgere. Det omfatter både data på brugernes interaktioner og demografi. Insights bliver tilgængeligt direkte fra Instagram-applikationen, og giver således virksomheder mulighed for at opnå et bedre kendskab til deres følgere på Instagram. Ifølge Instagram er formålet med insights at levere et enkelt og overskueligt datasæt, der er relativt let at agere ud fra.

instagram-insights

Promote

Promote gør det muligt at promovere opslag direkte fra Instagramapplikationen. Dermed skulle det altså også kunne lade sig gøre at promovere opslag, mens du er på farten. Du kan enten selv definere en målgruppe, som vi kender det fra Facebooks Power Editor, eller lade Instagram vælge målgruppen for dig.

Slet forbindelse eller kontakt på Linkedin

På Linkedin er det (ikke overraskende) besværligt at slette sine forbindelser eller kontakter.  Af uvisse årsager fungerer Linkedins officielle guide til sletning af forbindelser ikke på min konto. Jeg ender op med at mangle valgmuligheden “Remove connections”, som guiden (se link) ellers beskriver som sidste trin.

Jeg har derfor fundet en anden løsning.

1. Åben profilen for personen, som du ønsker at slette.
2. Find #ID i begyndelsen af URL'en. Tallet du skal lede efter findes lige efter "ID=", og består af mellem 4 og 10 cifre.
3. Erstat dette nummer med tallene "000000" i nedenstående link.
4. http://www.linkedin.com/connections?breakConnections=&connectionChooser=00000000
5. Indsæt linket i browseren og tryk på enter.

Link

http://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/49

Mick Lyngø