Category Archives: Web

Plugins til WordPress

Det kan anbefales at installere disse plugins til din WordPress-installation.

Ad Injection

Indlejr annoncering i det content, som du udgiver i WordPress. Kan fx anvendes i sammenhæng med Google Adsense.

Akismet Anti-Spam

Beskytter mod spam og uønskede kommentarer.

Crayon Syntax Highlighter

Gør det nemt at formidle programmeringssprog. Dette plugin er især brugbart, hvis du bruger WordPress til formidling af koder. Understøtter forskellige sprog.

Delete All Comments

Med ét klik kan du slette alle kommentarer på dit WordPress-website.

Disable Site

Deaktiverer dit website og giver mulighed for at vise en besked til de besøgende (fx ‘Siden er midlertidig ude af drift’).

Insert Headers and Footers

Giver mulighed for at indlejre kode i head og footer på alle dit websites sider.

Show Hide Author

Vælg selv, om du vil vise eller skjule navnet på afsenderen af et indlæg.

WP Robots Txt

Konfigurer din robots.txt direkte i WordPress.

WP-PageNavi

Tilføjer en mere avanceret sidenummerering navigation til dit website.

Digitale Marketers får mere indflydelse på forretningen

Det vurderer de i hvert fald selv. En ny undersøgelse foretaget af Greenlight Digital viser, at 46 % af britiske digitale marketers vurderer, at de får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning i løbet af de næste fem år.

Industrien omkring digital marketing har ry for at være både konstant stabil og konstant under forandring. Selvom det er en relativt sjælden og modsætningsbetonet dikotomi for en hvilken som helst industri, er det ikke desto mindre en troværdig beskrivelse af den vækstende digitale marketingindustri. Derfor har de digitale marketers måske også fat i den lange ende, når de vurderer, at deres faglighed i højere grad blive afgørende for deres arbejdsgivers forretningsmæssige succes.

Mænd føler sig mere sikre end kvinder

Størstedelen af de digitale marketers (81 %) føler, at deres arbejde anerkendes og bemærkes af ledelsen, hvilket formentlig også er derfor, at de skønner, at ledelsen anser dem for at være nøglepersoner i forretningsudviklingen. Særligt mændene oplever, at ledelsen har tiltro til deres evner. 42 % af mændene i undersøgelsen føler nemlig, at ledelsen anerkender deres marketingfunktion som en central drivkraft i forretningen. Kun 34 % af kvinderne genkender samme anerkendende tiltro fra deres ledelse.

Det ser også ud til, at mændene har et lidt bedre forhold til ledelsen end kvinderne. 44 % forklarer, at de har et meget stærkt forhold til ledelsen, mens det kun er 33 % af kvinderne, der tilkendegiver samme stærke forhold. I forvejen er det kendt, at mandlige digitale marketers honoreres bedre end kvinderne, men det ser altså også ud til, at der er forskel på mænd og kvinders selvtillid, når de vurderer ledelsens opbakning til deres arbejdsområde.

Anvendte digitale værktøjer

Til spørgsmålet om valg af social kommunikationsplatform topper Instagram. Hele 70 % af digitale marketers identificerer Instagram som den kanal, der vil være mest dominerende i deres marketingstrategi i 2017. Overraskende forklarer 40 %, at de vil investere flere ressourcer i Twitter. Det harmonerer umiddelbart ikke særlig godt med det faktum, at Twitter har oplevet massiv nedgang af aktive brugere samt en faldende aktiekurs i 2016.

Undersøgelsen viser også, at ældre digitale marketers over 50 år investerer mindre tid i nogle af de mest populære sociale kanaler såsom Snapchat og Instagram. Undersøgelsen afslører, at halvdelen af denne gruppe ikke har planlagt at anvende hverken Snapchat (58 %) eller Instagram (50 %) i deres marketingkampagner i 2017. Til sammenligning er det mindre end tredjedelen af digitale marketers under 30 år, der ikke påtænker at anvende Snapchat (31 %) eller Instagram (20 %) i marketingstrategien 2017.

53 % af digitale marketers planlægger at integrere virtual reality i deres marketingstrategi. Umiddelbart et overraskende højt tal, eftersom det er særdeles vanskeligt at levere high-end virtual reality oplevelser i praksis på grund af teknologiens begrænsninger.

Tekniske kvalifikationer

Kompetencer til at kode er hurtigt blevet en forventet kvalifikation for den digitale marketer. I virkeligheden burde kodning allerede være på skoleskemaet i den danske folkeskole (men det er en helt anden diskussion).

35 % af respondenterne i undersøgelsen forklarer, at de anser evnen til at kode som en nødvendighed for at udfylde deres job. Dog er det endnu en gang bekymrende, at kun 11 % af de digitale marketers over 50 år deler dette synspunkt. Til sammenligning angiver 50 % af digitale marketers under 30 år, at kodning er en essentiel kompetence i deres arbejde med digital marketing. Spørgsmålet er, om ældre digitale marketers ikke har kompetencerne eller motivationen til at arbejde med online marketingaktiviteter som kræver kodning, eller om de er bedre til at anvende teknologien out-of-the-box? En anden mulighed kan være, at ældre digitale marketers i højere grad er placeret i større organisationer, hvor andre personer kan løfte kodeopgaverne.

Respondenterne anser dataanalyse som den vigtigste kompetence for at arbejde med digital marketing, og 68 % angiver, at de dagligt analyserer data. Herefter følger content optimering (59 %) og evnen til at samarbejde og understøtte salgsteamet (58 %), som henholdsvis anden og tredje mest væsentlige kompetence.

Kun 39 % anser kvalifikationer i relation til SEO og SEM som vigtige i deres nuværende job. Det hænger givetvis sammen med, at disse discipliner ofte supporteres helt eller delvist af eksterne mediebureauer.

Marketing og forretningsudvikling

Det er positivt, at digitale marketers føler, at de tilfører værdi til deres arbejdsgivers forretning. Og i betragtning af, at flere virksomheder i dag efterspørger kompetencer inden for digital marketing, ser det også ud til, at digitale marketers har et pålideligt belæg for at anslå, at deres faglighed fremadrettet får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning.

Den helt store udfordring for alle som arbejder med digital marketing er at fortsætte med at integrere de rigtige tools i marketingstrategierne, og ikke mindst, at anvende dem rigtigt, så de bidrager til vækst. Et godt tegn på, at ledelsen har ansat den helt rigtige digtale marketer er, at vedkommende investerer tid i at forstå og vurdere nye digitale kanalers potentiale til at kommunikere med virksomhedens målgruppe.

Ikke kun lutter lagekage

Resultatet af undersøgelsen skal dog ikke fortolkes som en grænseløs tilfredshed blandt digitale marketers for deres egen arbejdssituation. En anden undersøgelse fra 2016 foretaget af Greenlight Digital viser nemlig, at 46 % af de digitale marketers føler sig overbebyrdet med arbejde, mens næsten en tredjedel (30 %) føler sig underbetalt.

Af andre problematikker kan nævnes, at 56 % har udfordringer med at få tildelt et tilstrækkeligt budget til online marketingaktiviteter, frustrationer over arbejdsgivers manglende evne til at rekruttere nye talentfulde digitale marketingkollegaer samt problemer med at identificere de rigtige teknologier.

Google Analytics kan nu sammenfatte data med automatiserede insights

I en ny opdatering har Google gjort det nemmere at finde vigtige trends i data fra Google Analytics. Dette gøres gennem automatiserede insights, som nu er tilgængelige under fanen Assistant i Google Analytics app’en til iOS og Android.

Hvis dit website eller app har haft en pludselig stigning af nye besøgende, vil Googles automatiserede insights sørge for at fortælle dig dette. De automatiserede insights vil også fremhæve kilderne, som de nye besøgende kommer fra. Arbejder du med e-commerce, kan de nye insights også oplyse dig, hvilke produkter der er solgt flest af på dit website.

Med automatiserede insights er der således tale om data, som Google tracker i forvejen, men som repræsenteres i et format, der er mere enkelt at analysere. Idéen med automatiserede insights er dels at gøre det nemmere for webanalytikeren at finde data på tværs af rapporter i Google Analytics, og dels at gøre den ikke-specialiserede webanalytiker mindre tilbøjelig til at overse vigtige ændringer i data.

Automatiserede insights kan hjælpe større virksomheder med at opskalere analysearbejdet. For mindre virksomheder, som ikke har ressourcer til at ansætte egne analytikere, kan automatiserede insights hjælpe med at fortolke ændringer i data, som ellers ville være blevet overset.

Automatiserede insights bygger ifølge Google på en vision om at indfange specialisternes kompetencer til at fortolke og reagere på data i et produkt, der lader sig forstå af ikke-specialister

google-analytics-automated-insights

More insights, less data

Automatiserede insights i Google Analytivs vil fremadrettet blive smartere og bedre tilpasset hver enkelt virksomheds behov. Google evaluerer systemet ved hjælp af bl.a. like- og dislike-knapper, som er indlejret i bunden af hvert insight. Her kan webanalytikeren angive, hvorvidt de præsenterede data er brugbare. For at bestemme hvilke insights der resonerer, ser Google også på, om webanalytikeren deler insights med andre medlemmer af Analytics-ejendommen.

Insigts er i øjeblikket kun tilgængelig via Google Analytics app’en, men Google er i gang med at udvikle funktionen til desktop webversionen af Google Analytics.

Pokémon Go – Når to virkeligheder mødes

Verden har ikke været den samme siden 6. juli 2016. På denne dag frigav Nintendo nemlig ‘Pokémon Go”, der er et spil målrettet iOS og Android enheder. I USA er spillet allerede downloadet 7,5 millioner gange, og det estimeres at indbringe Nintendo 1,6 millioner dollars om dagen, selvom spillet i sin grundlæggende form er gratis at interagere med.

Spillet er i øjeblikket kun frigivet i USA og Australien, men kommer snart til Asien og Europa. Mange danskere har dog allerede gennemskuet, hvordan de alligevel får adgang til Pokémon Go via deres smartphones, hvilket understreger den enorme interesse omkring spillet. Og som altid, når millioner af mennesker på tværs af kontinenter og demografi bliver enige om noget, er det vigtigt og interessant at belyse årsagen.

Så, hvordan kan det være, at Pokémon Go har taget brugere, spiludviklere og mangfoldigheden af digitale godtfolk med storm?

Hvad er Pokémon Go?

Pokémon Go er konstrueret med afsæt i det velkendte eventyrunivers Pokémon, der tidligere er formidlet som tegneseriefilm, spillekort og videospil. Pokémon Go handler, ligesom de foregående Pokémonspil til Gameboy, om at blive den bedste Pokémontræner. Dette realiseres ved at rejse ud i verden og indfange såkaldte Pokémoner, der er en slags eventyrlige væsener. Når Pokémonerne er fanget, skal de trænes, så de kan bruges til at dyste med mod andre Pokémontrænere.

Narrativet omkring Pokémon Go er altså nøjagtigt det samme, som i det første Pokémonspil, der blev lanceret til Nintendo Gameboy i 1996. Men hvad er så det særlige?

Augmented reality

Pokémon Go udmærker sig ved at være konstrueret som et lokationsbaseret Augmeted Reality-spil. Augmeted Reality er betegnelsen for teknologi, der kombinerer data fra den fysiske virkelighed med den webmedierede virkelighed. Pokémon Go tillader således brugerne at fange, dyste og træne virtuelle Pokémoner, der optræder i den fysiske virkelighed. Til dette formål anvender spillet smartphonens indbyggede GPS og kamera. Mødet mellem den fysiske og webmedierede virkelighed skaber et nyt revolutionerende rum for spilinteraktion, og det er dette særlige rum, som er årsagen til Pokémon Go’s popularitet.

pokemon-go

Konsekvenser

Når den fysiske virkelighed kolliderer med den virtuelle, må det selvsagt få konsekvenser. Det er også tilfældet med Pokémon Go. Med rette har flere udtrykt bekymring i relation til sikkerhed, fordi spillet distraherer brugerne, når de færdes i den fysiske virkelighed. Den øverste australske politimyndighed har udsendt en officiel pressemeddelelse, hvor de venligt minder brugerne om at kigge op fra deres telefon, inden de krydser en vej. I USA blev motorvejstrafikken stoppet af en stor gruppe mennesker, som gik ud på motorvejen for at fange en Pokémon, der var placeret i autoværnet. På Wall Street kan du se modne forretningsmænd i jakkesæt stoppe op, fordi de skal fange Pokémons.

Danmarks Tekniske Universitet har også set sig nødsaget til at advare offentligt om ikke at lede efter Pokémoner på deres campus, eftersom visse dele er under ombygning, og det derfor kan være farligt at færdes i området. I den kommende tid kan du derfor forvente at se mange mennesker på gaden, som ivrigt jagter Pokémons. Eksempelvis var Odense Havn i går aftes blevet et stort tilløbsstykke for mange Pokémontrænere.

Potentiale

Potentiale
For et par år siden udråbte flere forskere Augmented Reality som den vigtigste medietrend i nyere tid. Alligevel er det først med Pokémon Go, at teknologien med succes er realiseret i praksis. Det skyldes, at Augmented Reality-apps oftest kun har været teoretisk interessante, men sjældent har udfoldet sig meningsfuldt i praksis. Simpelthen fordi informationerne, som applikationerne er afhængige af, ikke er formået leveret i en fyldestgørende og tilstrækkelig kvalitet. Men dette er måske på vej til at ændre sig.

pokemon-go

Potentialet i Augmented Reality er bestemt stort. Forestil dig, at du til en fodboldkamp kan pege din smartphone mod en af spillerne og få leveret præcis statistik på hans præstation i kampen. Det kunne også være en app, der leverer fakta omkring de fysiske objekter omkring dig, informationer om producenten af din kollegas nye smarte skjorte eller en datingapp, hvor du kan se, hvem på diskoteket der er single.

Der er også potentiale i at anvende Augmented Reality inden for marketing. IKEA har eksperimenteret med virtuelle kataloger, der giver mulighed for at visualisere, hvordan møblerne vil se ud i kundernes hjem. I supermarkeder kunne man forestille sig, at Augmented Reality kan levere detaljerede produktinformationer, der er relevante for den enkelte kunde.

Drop kampen mod Ad-blockers

Online annoncering er et tallotteri – jo flere mennesker annonceringen rammer, desto mere effektiv er den. Derfor er det i et marketingorienteret perspektiv et problem, at forbrugerne i stigende grad anvender adblockers, når de færdes på internettet. Adblocker er betegnelsen for software, der installeres i en browser og som skjuler reklamer på søgemaskiner, sociale medier og websites. Adblockers har være tilgængelige i flere år, men først i 2015 er forbrugerne for alvor begyndt at armere sig med denne type software.

adblock

Medier vs. Adblockers

Flere danske og internationale medier har blæst til angreb mod brugen af adblockers. Eksempelvis tvinger Euromans website læserne til at deaktivere eventuelle adblockers, hvis de vil have adgang til websitets indhold. Alternativt kan læserne vælge at fastholde aktiveringen af adblockeren og i stedet betale for at få indholdet vist uden synlige reklamer. Ekstra Bladet, Forbes, Washington Post og Yahoo er også eksempler på medier, som både har testet anti-adblockers og appelleret forbrugerne om at stoppe brugen af adblockers.

Trods dette anvender mere end 215 millioner mennesker adblockers, når de surfer på internettet. Det svarer til 7 % af verdens samlede online befolkning. Brancheorganisationen Danske Medier vurderer, at cirka 14 % af danskerne bruger adblockers[1]. Endvidere faciliterer nyere versioner af Apples iOS, at brugerne kan downloade applikationer til iPhones og iPads, som blokerer visningen af annoncerne i enhedernes browsere. Dette er endnu en alvorlig mavepuster til de websites, der er afhængige af indtægter fra online annoncering[2].

Forbrugernes bevidste bestræbelser på at installere adblockers har, sammen med deres veludviklede evne til at frasortere kommercielle budskaber, gjort online annoncering til en mere kompleks disciplin end nogensinde før. Derfor er det heller ikke overraskende, at indfødt annoncering og content marketing i dag fremstår som de mest populære online PR- og marketingstrategier.

Minimering af forstyrrelser

I modsætning til traditionel annoncering tilstræber indfødt annoncering ikke at forstyrre, men snarere understøtte brugeroplevelsen gennem fremstilling af information, der er både hjælpsom og interessant for brugeren. Denne form for annoncering indlejres ofte på tredjeparts websites fx blogs, hvor annonceringen ikke direkte kan perspektiveres til virksomhedens corporate branding. En bevidst strategi der nedsætter risikoen for, at forbrugerne perciperer indholdet som kommercielle, salgsfremmende budskaber. Ved at erstatte traditionelle, tydelige reklamer med interessant, informativt og refleksionsskabende indhold, kan virksomheder implementere mere komplekse PR- og marketingtaktikker uden at blive fanget i adblockernes filtre.

Indfødt annoncering i praksis

Indholdsgiganten Buzzfeed kan prale af at være en ideel platform, hvor virksomheder uafhængigt af størrelse og branche kan eksperimentere med indfødt annoncering. Dette udnyttede musiktjenesten Spotify i 2015[3]. De udgav en artikel via Buzzfeed, som indeholdte en liste over 15 rockbands, der ikke ville eksistere uden Led Zeppelin. Selvom mange læsere verden over var uenige i listen, tiltrak artiklen bred opmærksomhed fra Buzzfeed’s musikelskende læsere, som netop er en ideel målgruppe for Spotify.

Nu kunne man fristes til at tro, at indfødt annoncering er forbeholdt brancher inden for underholdning og popkultur, men dette er langt fra sandt.

”Women inmates: separate but not equal” er titlen på en tankeprovokerenede artikel udgivet i New York Times i august 2014[4]. Artiklen giver læserne en oplysende, didaktisk og provokerende indføring i de problemer, som kvindelige indsatte oplever i amerikanske fængsler. Artiklen blev udgivet som led i markedsføringen af en ny serie på Netflix ’Orange is the New Black”, der netop omhandler mange af de problemstillinger, som artiklen på Buzzfeed beskrev. Selvom det er vanskeligt at estimere, hvor afgørende denne indfødte annonce har været for seriens efterfølgende succes, bidragede artiklen til at tilføre international opmærksomhed omkring serien.

Som disciplin er online marketing i dag langt mere favnende end bannere og popups. Forbrugerne bombaderes konstant med online annoncer, bannere, eksplosiv e-mail marketing, lysbokse på websites og foreslåede links. Med så enorme mængder tilgængeligt annonceringsmateriale er det kun naturligt, at forbrugerne tilpasser deres interaktionsmønstre til at ignorere kommercielt drevet indhold på internettet. Men gennem produktion af tankeprovokerende, informativt og relevant indhold kan virksomheder etablere en organisk forbindelse til forbrugerne, uden at de behøver involvere sig i en genstridig kamp mod adblockers.

Referencer

[1] http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2771183/medier-blaeser-til-kamp-mod-adblockers/
[2] http://lifehacker.com/the-best-ad-blockers-for-ios-9-1731433501
[3] http://www.buzzfeed.com/h2/osmo/spotify/bands-that-wouldnt-exist-without-led-zeppelin?b=1
[4] http://paidpost.nytimes.com/netflix/women-inmates-separate-but-not-equal.html

Få det gamle Google Chrome bogmærkesystem tilbage

I den nyeste version af Google Chrome, er der implementeret et nyt bogmærkesystem med en meget anderledes navigationsstruktur og interface end tidligere. Dette er ikke faldet i min smag, og jeg har derfor fundet en workaround til at få det traditionelle bogmærkesystem tilbage. Jeg har desværre ingen idé om, hvorvidt Google i den næste version blokerer for dette trick. Men det fungerer i version 43.0.2357.81.

jbeq8qsry6qr9iget15z

Trin-for-trin-guide

1. Indtast chrome://flags/#enhanced-bookmarks-experiment i Chromebrowseren.
2. Dernæst vælger du “Deaktiveret” under “Aktivér forbedrede bogmærker Mac, Windows, Linux, Chrome OS, Android”.Unavngivet


3.Voilá.

Gratis lydoptager til Windows

Audacity er det bedste software, som jeg har stødt på, til at optage lyd via computeren. Programmet er gratis, nemt at gå til og har en række anvendelige features, heriblandt støjreducering og forskellige output-formater fx (AC3, MP3, WAV og WMA).

På grund af software patenter kan programmet ikke distribuere MP3 encoding. Dette er der dog en løsning på. De, som ønsker at lydoptagelsen kan konverteres til MP3, kan installere LAME encoder, som kan eksporterer Audacitys lydoptagelser
til MP3-formatet. Vel og mærke direkte i programmet.

Audicty fungerer både på Windows, Mac og Linux.

Link
www.audacity.sourceforge.net
LAME encoder to export MP3-files with Audacity

Author not displayed in WordPress posts

For some reason not all themes facilitate the opportunity to display the name of the author in the “posted on” line. However, by adjusting your theme’s CSS it is possible to display the author of the post.

1. Open style.css for your theme.
2. Locate line below.

/* =Entry Meta
----------------------------------------------- */
}

.single-author .entry-meta .by-author {
	display: inline;
}

This can come out several ways. If you cannot find the line, add it to your CSS. If it is there, change display from “none;” to “inline;” or simply remove that display line.

Find current theme name in Google Chrome

Apparently Google Chrome do not provide an option where users can see the name of the current theme used in the browser.

However, there is a way to idenity the theme name without installing thirdparty applications.

1. You need to locate Google Chromes preferences file, which depending on your operating system will be:

C:Users[USERNAME]AppDataLocalGoogleChromeUser DataDefault

2. Open your preferences file with an editor (ex. Notepad++).
3. Search for the string “theme”. The strings and lines you want locate are:

"name": "Minimal",
"theme": {
"colors": 

4. This example shows theme name “Minimal”

Opsætning af Google Author Rich Snippets

Hvis du ønsker at associere dit navn eller billede i Googles søgeresultater med artikler og andet indhold, som du har publiceret på din webside eller blog, skal du opsætte Google Author Rich Snippets.

Hvad er Rich Snippets?

Rich Snippets er metainformationer, som Google tillader dig at tilføje  til det indhold, som du udgiver på nettet og som vises i søgeresultaterne.
Google Author Rich Snippets

Opsætning

For at opsætte Rich Snippets skal du have en Google+ konto.

a) Link din Google+ konto til din e-mailadresse

Har du tilknyttet en e-mailadresse til websiden med indholdet, som du ønsker at tilføje Rich Snippets til, kan du linke denne e-mailadresse til indholdet på Googles Authorship page.

Vær opmærksom på at det er nødvendigt at skrive forfatternavnet i hver artikel (fx Af Mick Lyngø). Forfatternavnet skal matche navnet på din Google+ konto.

b) Link indhold til din Google+ konto

Tilføj nedenstående HTML-kode i headeren for hvert fremtidigt indlæg. Eksemplet i koden linker til min Google+ konto, men du skal naturligvis indsætte linket til din egen konto. Indlejr derefter koden i headeren på de sider, som dit fremtidige indhold placerer sig på. På denne måde linkes indholdet til din Google+ konto.

Mick Lyngø

Du skal også lave et link til websiden på din Google+ konto, som verificere dit forfatterskab.

Google Author Rich Snippets

Særligt for WordPress

Det kan være upraktisk at skulle huske at indsætte HTML-koden, der linker indholdet til din Google+ konto i hvert indlæg. For brugere af WordPress kan det anbefales at installere SEO for WordPress plugin by Yoast, som automatisk indsætter koden. Det kræver blot, at du linker din WordPress-installations sammen med din Google+ konto. Det gør du i administratorpanelet, hvor du finder menupunktet Brugere og tilføjer linket i feltet Google+.

Når du har opsat følgende, vil Google i løbet af 1-2 dage re-crawle og associere dit fremtidige indhold med dit navn.