Category Archives: Virksomhedskommunikation

Digitale Marketers får mere indflydelse på forretningen

Det vurderer de i hvert fald selv. En ny undersøgelse foretaget af Greenlight Digital viser, at 46 % af britiske digitale marketers vurderer, at de får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning i løbet af de næste fem år.

Industrien omkring digital marketing har ry for at være både konstant stabil og konstant under forandring. Selvom det er en relativt sjælden og modsætningsbetonet dikotomi for en hvilken som helst industri, er det ikke desto mindre en troværdig beskrivelse af den vækstende digitale marketingindustri. Derfor har de digitale marketers måske også fat i den lange ende, når de vurderer, at deres faglighed i højere grad blive afgørende for deres arbejdsgivers forretningsmæssige succes.

Mænd føler sig mere sikre end kvinder

Størstedelen af de digitale marketers (81 %) føler, at deres arbejde anerkendes og bemærkes af ledelsen, hvilket formentlig også er derfor, at de skønner, at ledelsen anser dem for at være nøglepersoner i forretningsudviklingen. Særligt mændene oplever, at ledelsen har tiltro til deres evner. 42 % af mændene i undersøgelsen føler nemlig, at ledelsen anerkender deres marketingfunktion som en central drivkraft i forretningen. Kun 34 % af kvinderne genkender samme anerkendende tiltro fra deres ledelse.

Det ser også ud til, at mændene har et lidt bedre forhold til ledelsen end kvinderne. 44 % forklarer, at de har et meget stærkt forhold til ledelsen, mens det kun er 33 % af kvinderne, der tilkendegiver samme stærke forhold. I forvejen er det kendt, at mandlige digitale marketers honoreres bedre end kvinderne, men det ser altså også ud til, at der er forskel på mænd og kvinders selvtillid, når de vurderer ledelsens opbakning til deres arbejdsområde.

Anvendte digitale værktøjer

Til spørgsmålet om valg af social kommunikationsplatform topper Instagram. Hele 70 % af digitale marketers identificerer Instagram som den kanal, der vil være mest dominerende i deres marketingstrategi i 2017. Overraskende forklarer 40 %, at de vil investere flere ressourcer i Twitter. Det harmonerer umiddelbart ikke særlig godt med det faktum, at Twitter har oplevet massiv nedgang af aktive brugere samt en faldende aktiekurs i 2016.

Undersøgelsen viser også, at ældre digitale marketers over 50 år investerer mindre tid i nogle af de mest populære sociale kanaler såsom Snapchat og Instagram. Undersøgelsen afslører, at halvdelen af denne gruppe ikke har planlagt at anvende hverken Snapchat (58 %) eller Instagram (50 %) i deres marketingkampagner i 2017. Til sammenligning er det mindre end tredjedelen af digitale marketers under 30 år, der ikke påtænker at anvende Snapchat (31 %) eller Instagram (20 %) i marketingstrategien 2017.

53 % af digitale marketers planlægger at integrere virtual reality i deres marketingstrategi. Umiddelbart et overraskende højt tal, eftersom det er særdeles vanskeligt at levere high-end virtual reality oplevelser i praksis på grund af teknologiens begrænsninger.

Tekniske kvalifikationer

Kompetencer til at kode er hurtigt blevet en forventet kvalifikation for den digitale marketer. I virkeligheden burde kodning allerede være på skoleskemaet i den danske folkeskole (men det er en helt anden diskussion).

35 % af respondenterne i undersøgelsen forklarer, at de anser evnen til at kode som en nødvendighed for at udfylde deres job. Dog er det endnu en gang bekymrende, at kun 11 % af de digitale marketers over 50 år deler dette synspunkt. Til sammenligning angiver 50 % af digitale marketers under 30 år, at kodning er en essentiel kompetence i deres arbejde med digital marketing. Spørgsmålet er, om ældre digitale marketers ikke har kompetencerne eller motivationen til at arbejde med online marketingaktiviteter som kræver kodning, eller om de er bedre til at anvende teknologien out-of-the-box? En anden mulighed kan være, at ældre digitale marketers i højere grad er placeret i større organisationer, hvor andre personer kan løfte kodeopgaverne.

Respondenterne anser dataanalyse som den vigtigste kompetence for at arbejde med digital marketing, og 68 % angiver, at de dagligt analyserer data. Herefter følger content optimering (59 %) og evnen til at samarbejde og understøtte salgsteamet (58 %), som henholdsvis anden og tredje mest væsentlige kompetence.

Kun 39 % anser kvalifikationer i relation til SEO og SEM som vigtige i deres nuværende job. Det hænger givetvis sammen med, at disse discipliner ofte supporteres helt eller delvist af eksterne mediebureauer.

Marketing og forretningsudvikling

Det er positivt, at digitale marketers føler, at de tilfører værdi til deres arbejdsgivers forretning. Og i betragtning af, at flere virksomheder i dag efterspørger kompetencer inden for digital marketing, ser det også ud til, at digitale marketers har et pålideligt belæg for at anslå, at deres faglighed fremadrettet får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning.

Den helt store udfordring for alle som arbejder med digital marketing er at fortsætte med at integrere de rigtige tools i marketingstrategierne, og ikke mindst, at anvende dem rigtigt, så de bidrager til vækst. Et godt tegn på, at ledelsen har ansat den helt rigtige digtale marketer er, at vedkommende investerer tid i at forstå og vurdere nye digitale kanalers potentiale til at kommunikere med virksomhedens målgruppe.

Ikke kun lutter lagekage

Resultatet af undersøgelsen skal dog ikke fortolkes som en grænseløs tilfredshed blandt digitale marketers for deres egen arbejdssituation. En anden undersøgelse fra 2016 foretaget af Greenlight Digital viser nemlig, at 46 % af de digitale marketers føler sig overbebyrdet med arbejde, mens næsten en tredjedel (30 %) føler sig underbetalt.

Af andre problematikker kan nævnes, at 56 % har udfordringer med at få tildelt et tilstrækkeligt budget til online marketingaktiviteter, frustrationer over arbejdsgivers manglende evne til at rekruttere nye talentfulde digitale marketingkollegaer samt problemer med at identificere de rigtige teknologier.

Online marketing skal sidestilles med dataudveksling

Marketingindustrien bør stoppe med at anskue online marketingkampagner, websites og sociale medier som separate fænomener. En medieforståelse baseret på silotækning skaber nemlig en fragmenteret kundeoplevelse, der ikke understøtter kundernes interaktions- og konverteringsmønstre. I stedet bør brands tænke online marketing som dataudveksling.

Dataudveksling skal i denne kontekst begribes som processen, hvor struktureret data fra kilde 1 transformeres til ny struktureret data målrettet kilde 2. Formålet med dataudveksling er at udvikle kilde 2 til en nøjagtig repræsentation af kilde 1. Forestil dig ekempelvis, at kunde 1 klikker på et link i dit nyhedsbrev og ser tre specifikke sider på dit website, hvorefter kunden foretager et køb i din webshop. I dette scenarie vil det konverteringsmæsssigt være gunstigt, hvis du senere kan præsentere samme informationer på samme medier over for en ny kunde, som demografisk, psykografisk og behavioristisk ligner kunde 1. På samme måde vil det være mindre attraktivt at vise samme informationer til kunde 2, hvis vedkommende adskiller sig fra kunde 1. Derfor er der behov for en ny tænkning af online marketing, hvor den eksisterende rækkevidde-hyppigheds-model udskiftes til fordel for en kundeorienteret empowerment-model baseret på dataudveklsling.

Et opgør mod marketingkampagner

Anskuelsen af online marketing som dataudveksling kan perspektiveres til et opgør mod traditionelle marketingkampagner, hvor en virksomhed sender få budskaber på tværs af medier til et bred målgruppe. At konstruere en tung marketingkampagne kan give følelsen af, at virksomheden indtager markedet. Men problemet med marketingkampagner er, at alle kampagnens dele er afhængige af hinanden, at delene aldrig er lige effektive, at der ikke sker dataudveksling med kunden i alle facetter af kampagnen, og at kampagnens overbevisende kraft ikke er tilpasset den enkelte kunde. Det er disse omstændigheder, som en empowerment-baseret tilgang til online marketing tilstræber at omfavne.

Forbrugernes online købsproces

Når en forbruger køber en vare eller tjenesteydelse på internettet, percipierer forbrugeren flere kritiske informationer på tværs af medier undervejs i købsprocessen. Den typiske online-forbruger gennemgår helt op til 40 informationsvendepunkter i købsprocessen, og forbrugeren veksler løbende mellem at tilgå, selektere og vurdere information, der knytter sig til en bestemt vare eller tjenesteydelse. Informationsbehovet i købsprocessen kan variere enormt, eftersom kunderne kan lede efter alt fra et simpelt produktbillede til sommetider at bruge timer på at interagere med content.

I en online købsproces kan information sidestilles med data, og der er ingen forskel på, hvad forbrugere og virksomheder forventer af data. De vil have fyldestgørende, integreret og dynamisk information. Information med kritiske inputs, der hjælper dem med at vurdere, hvordan de bedst investerer deres tid, penge og energi.

Derfor bør industrien flytte sig fra den nuværende online marketing-model, der opstiller rækkevidde og hyppighed som nøgleparametre og bevæge sig mod en empowerment-model. Kunderne ønsker ikke repeteret information, som præsenteres igen og igen på tværs af medier. Tværtimod ønsker de information baseret på deres personlige kontekstuelle behov og behavioristiske historie. En empowerment-baseret tilgang til online marketing frigør den enkelte kunde fra at blive disponeret for samme retoriske indramninger og content, som alle virksomhedens øvrige kunder. I stedet skal virksomheden udveksle data med kunderne, og anvende udvekslingen til at konsturere en strømlinet og brugertilpasset marketingoplevelse.

Ved at tænke online marketing som dataudveksling skifter virksomheden væk fra blot at udvide sine eksisterende marketingkampagner til også at fungere online. I praksis betyder det et skifte væk fra sociale medier, hvor virksomheden ivrigt konstruerer det ene stykke content efter det andet og måler ROI efter irrelevante målværdier for engagement. Et skifte fra videoer, som desparet forsøger at opnå viralitet. Et skifte langt væk fra websites, der behandler alle kunder ens. I stedet åbner det op for at konstruere en interpersonel fremstilling af virksomheden, der percipieres som en-til-en-kommunikation, når kunderne laver research af et produkt undervejs i salgstragten.

two-way-communication

Afsend data og modtag data

Når en virksomhed stiller data til rådighed, får virksomheden data retur. De mest basale er demografiske data. De mere interessante er psykografiske data. De vigtigste er behavioritiske data.

Hver gang en kunde klikker på dit website, nyhedsbrev, banner, lightbox eller popup, fortæller kunden noget om sig selv. Forestil dig eksempelvis, at en kunde skal booke en familieferie i København. De kliks og formularer, som kunden udfylder, fortæller noget om kundens familiestruktur, budget, lokation, rejsepræferencer, motivationer og købsbarrierer. Vi ved, at kunden ønsker at bo i København, hvilket hotel kunden vil bo på, hvorfor kunden vil besøge København og bo på et bestemt hotel, hvor mange penge kunden ønsker at spendere, hvem kunden rejser med, hvilke barrierer der forhindrer konvertering samt hvilke motiver der fremmer konvertering.

I et teknisk perspektiv er der intet revolutionerende i at indsamle og anvende disse data, og juridisk er der som udgangspunkt heller ingen problematikker. Det kritiske består derimod ofte i virksomheders overordnede tilgang og forståelse af marketing samt interne strukturer, hvor hver afdeling kapitaliserer hver sit medie. Virksomheder har typisk separate afdelinger, som er ansvarlige for egne medier (website, blog, organisk trafik fra søgemaskiner, nyhedsbreve, kundecases, brochurer, domicil), organiske medier (sociale medier, websites for brugeranmeldelser, pressemeddelser med henblik på gratis omtale i radio, tv og aviser) og betalte medier (annoncering via sociale medier, søgemaskiner, bannere, tv, radio, aviser). En sådan organisatorisk opdeling begrænser muligheden for at skabe profit af dataudveksling, fordi data ofte ikke synkroniseres og udbredes til hele organisationen. Finder dataudvekslingen endelig sted, forløber den ofte asynkront og er behæftet med biases fra afdelingernes differentierede målværdier.

Når en virksomhed erkender online marketing som dataudveksling, udvides forståelsen for medierne og deres betydning for virksomheden. Virksomheden vil indse, at medier, hvad enten de er egne, organiske eller betalte, har samme effekt. De forbinder virksomheden med kunder via data. Et sådant mindset hjælper virksomheder med at træffe bedre strategiske beslutninger i et holistisk perspektiv, fordi det omfavner alle facetter af kundens interaktion med virksomheden. Dette medfører fire centrale fordele.

1. Strategisk budget

Virksomheder kan skifte marketingbudgettet væk fra betalte medier ved at identificere de egne medier, som mest rentabelt leverer data til hver fase af kundens købsproces. Dette vil foregå på bekostning af anvendelsen af flere forstyrrende medier, der individuelt repeterer de samme budskaber igen og igen.

2. Optimerede KPI’er

Ved at fokusere mere på KPI’er, som giver resultater på bundlinjen, kan virksomheden bedre skabe synergier mellem afdelingerne. Eksempelvis kan virksomheden undgå, at en afdeling fokuserer på at lave engagementskabende content til sociale medier, mens en anden afdeling fokuserer på konverteringer.

3. Optimerede teknologier

Virksomheder kan implementere medietagging og CRM til registrering og distribution af data til andre platforme, så indholdet af marketingaktiviteterne konstrueres fortløbende og ændres afhængig af kunden. Herved bliver der ikke længere optimeret websites, nyhedsbreve, søgeannoncering osv. uden at overveje mediernes samspil, herunder hvordan de individuelt bidrager til at give kunden en strømlinet oplevelse.

4. Bedre strategiske partnerskaber

Virksomheder kan også transformere striben af tilknyttede marketingbureauer, som hver især løser selvstændige marketingopgaver, til et partnerfællesskab, der deler kompleks data. Det er slut med at anmode marketingbureauer om at udvikle kreativitet, uden at give dem en databaseret indføring i kundernes adfærd.

Virksomheder behøver ikke længere indramme hele sin brand story i 30-sekunders reklamevideoer, to-siders printannoncer eller 300×250 pixel bannere. I stedet kan de indsamle data om kundernes købsprocesser i en tovejs-dataudveksling, hvor virksomheden stiller data til rådighed, og kunden efterlader data om sig selv. Ved at skifte til dette mindset, kan virksomheder foretage strukturelle ændringer, som bedre begunstiger kunden og herigennem forstærker konverteringsmulighederne. Dette hjælper både kunden og virksomheden med at spendere deres penge mere intelligent, fordi begge entiter leverer data, der hjælper dem med at træffe begavede beslutninger.

Litteraturliste til speciale (CSR, Corporate Communication, Web 2,0 Corporate Weblog

A
Andersen, Ole E. (2011): ”Forstå forbrugerne – og bliv en bedre markedsfører”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Aristoteles Retorik (2002), 4. oplag. Museum Tusculanums Forlag.
Arvidsson, Susanne (2010): ”Communication of Corporate Social Responsibility: A Study of the Views of Management Teams in Large Companies”. Journal of Business Ethics (2010) 96:339-354.
B
Bhattacharya, C.B., Shuili Du, & Sankar Sen (2010): ”Maximizing Business Returns to Corporate Social Responsibility (CSR): The Role of CSR Communication”. International Journal of Management Reviews 8-19.
Beckmann, Suzanne C. (2007): ”Consumers and Corporate Social Responsibility: Matching the Unmatchable? ”. Australasian Marketing Journal (AMJ). Volume 15, Issue 1, p. 27-36.
Bentele, Günter & Howard Nothhaft (2011). “Trust and Credibility as the Basis of Corporate Social Responsibility” (P: 208-229). In “(Mass-) Mediated Construction of Responsibility and Accountability – The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility” (s. 208-229). Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell.
Blood, Rebecca (2002a):”We’ve got Blog – How Weblogs are chanhing our culture”. Cambridge Center: Perseus Publishing.
Blood, Rebecca (2002b): “The Weblogs Handbook. Practical Advice on Creating and Maintaining Your Blog”. Perseus Publishing.
Bozdag, Engin (2012): ”Bias in algorithmic filtering and personalization”. Sci. Ethics (2013).
Bowen, H.R. (1953): ”Social Responsibilities of The Businessman”, New York: Harper & Row.
Brinkmann, Sten & Lene Tanggaard (2010): ”Kvalitative metoder. En grundbog”. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Bødker, Mads & Martin Sønderlev Christensen (2007): ”Nettets genkomst?”, Forskningsbiblioteksforening, DF Revy nr. 6, september 2007.
C
Carr, Nicholas (2005): ”The amorality of Web 2.0”. Blogindlæg.
Carrroll, Archie B. (1991): ”The pyramid of corporate social responsibility: Toward the moral mangement of organisational stakeholders”, Business Horizons, vol. 34, No. 4.
Carroll, Archie B. (1999): ”Corporate Social Responsibility – Evolution of a Definitional Construct”, Business & Society, Vol. 38 No. 3, September 1999 268-295, Sage Publications.
Carroll, Archie B. & Mark S. Schwartz (2003): ”Corporate Social Responsibility: A Three-Domain Approach”, Business Ethics Quarterly, Vol. 13, No. 4 (Oct., 2003), pp. 503-530.
Carroll, Archie B. & Ann K. Buchholtz (2008): ”Business & Society – Ethics and Stakeholder Management”, 7th Edition, USA: South-Western Cengage Learning.
Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2008): “Bag om corporate communication”. 2. udgave. Samfundslitteratur.
Christensen, Martin Sønderlev (2009): ”The business of business is serious social business”, Kommunikationsforum.
Christensen, Jesper Højberg (m.fl.) (2010): ”Håndbog i Strategisk Public Relations”. Samfundslitteratur.
Cornelissen, Joep (2011): ”Corporate Communication: A Guide to theory and practice”. Third edition. Sage Publications Ltd.
Cornelissen, Joep (2011): “Corporate Communication. A Guide To Theory and Practive”. 3rd edition. London: Sage.
D
Dalsgaard, Christian & Elsebeth Korsgaard Sørensen (2008): ”A typology for Web 2.0” in The Proceedings of the 7th European Conference on e-Learning. Agia Napa, Cyprus. 6-7 November 2008. Volume 1.
Dinesen, Kirsten (2008): ”Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter Web 2.0 i the pull society”. Gyldendal.
Djursø, Helene T. & Peter Neergaard: ”Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip”. 1. udgave. Hans Reitzel.
Dohn, Nina Bonderup & Lars Johnsen (2009): ”E-læring på Web 2.0”, 1. udgave, 2009, Samfundslitteratur.
E
Ebbesen, Anna & Astrid Haug (2009): “Lyt til elefanterne”. København:_ Gyldendal Business.
Efimova, Lilia (2009): “Passion at Work: Blogging practices of knowledge workers”. Ph.d.-thesis: Novay Ph.d. Research Series, No. 024, Enschede, The Netherlands.
Eisenegger, Mark & Mario Schranz (2011): ”Reputation Management and Corporate Social Responsibility” in (2011) ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”. P: 128-146.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder”. Oktober, 2005. TNS Gallup.
Erhvervsstyrelsen/Danish Business Authority (2013): Danish CSR Reporting”. København.
European Commision (2011): ”Corporate Social Responsbility: a new definition, a new agenda for action”. MEMO/11/730.
F
Finnemann, Niels Ole (2009): ”Digitale Medier”. In: Kolstrup et.al: Medie- og Kommunikationsleksikon, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Frandsen, Finn, Winni Johansen & Line Ellerup Nielsen (1997): ”International markedskommunikation i en postmoderne verden”. Forlaget Systime, 1. udgave, 1.oplag.
Friedman, Milton (1970): ”The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits”, New York Times Magazine, september 13, 1970.
Frederick, William C. (1978): ”From CSR1 to CSR2”, Working Paper 279, Graduate School of Business, University of Pittsburgh, 1978.
Freeman, R. Edward (1984): ”Strategic Management: A Stakeholder Approach”, Cambridge University Press.
Freeman, R. Edward & S. Ramaskrishna Velamuri (2006): ”A New Approach to CSR: Company Stakeholder Responsibility”.
Freeman, R. Edward (2010): ”Stakeholder Theory: The state of the art”, Cambridge University Press.
G
Giddens, Anthony (1994): ”Modernitetens konsekvenser”. Hans Reitzels Forlag. København. 9. oplag.
Grunig, James E. (1984): ”Managing Public Relations”. Wadsorth/Thomson Learning, Belmont CA, USA.
Grunig, James E. (1992): ”Excellence in Public Relations and Communication Management”. New York: Lawrence Erlbaum.
H
Haug, Astrid & Anna Ebbensen (2009): ”Lyt til elefanterne”, 1. udgave, Gyldendal Business
Herring, C. Susan, Inna Kouper, Ann Scheidt & Eliijah Wright (2006): ”A Longitudinal Content Analysis of Weblogs: 2003-2004.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2002): “Set gennem nettet – organisationens troværdighed på hjemmesider”. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): ”Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis”. 1. udgave. Samfundslitteratur
Holm, Lis (2006): “Blog kunder i butikken – om anvendelsen af weblogs i markedsføring”. Handelshøjskolens Forlag.
Holm, Andreas Beck (2011): ”Videnskab i virkeligheden – en grund i videnskabsteori”. 1. udgave. Samfundslitteratur.
Højbjerg, Henriette (2007): ”Hermeneutik – Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I L. Fuglsang & P.B. Olsen, ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 309-347). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Hjermind, Annette Agerdal (2010): ”Corporate Blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af en gruppe interne blogaktøres anvendelse af en organisations weblog som ekstern kommunikationsplatform”. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
I
Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Innocent Drinks (2014):
http://www.innocentdrinks.dk/om_os/om-os_faq.php?frage=1. Besøgt. 1. juni 2014
J
Jørgensen, Rie (2008): ”Webloggens rolle i virksomheders krisekommunikation”.
Jørgensen, Poul Erik Flyvholm & Maria Isaksson (2010): ”Credibility in corporate discourse”. In Pragmatics across Languages and Cultures. (P: 513-541). Mouton de Gruyter.
K
Kanter, Donald L. & Philip H. Mirvis (1989): ”Combating cynicism in the workplace”. National Productivity Review, 8(4), 377-394.
Keen, Andrew (2007): ”The Cult of the Amateur: How today’s internet is killing our culture”, First Edition, Doubleday.
Kelleher, Tom & Barbara Miller (2006): “Organizational Blogs and the Human Voice: Relational Strategies and Relational Outcomes”. Journal of Computer-Mediated Communication. Vol. 11. No 2.
Kjeldsen, Jens E. (2006). “Billedets Retorik”. Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk analyse ( 1. udgave ed.) M.L. Klujeff & H. Roer (red.). København: Hans Reitzel. (pp. 161-197)
Klastrup, Lisbeth (2008): ”Bloggen som medieform og genre i dansk perspektiv”. Forskningsgruppen for Innovativ Kommunikation: IT Universitetet.
Klausen, Harnow Søren (2013): “Hvad er videnskabsteori?”. 1.udgave, 7. oplag. Akademisk Forlag.
Kock, Christian (2002): ”Er du troværdig?”. Kommunikationsforum
Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006): ”Reading Images, The Grammar of Visual Design”. Routledge.
Kristensen, Trine-Maria & Thomas Madsen Mygdal (2007): “Weblogs”. Børsens Forlag. København.
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): ”Interview – Introduktion til et håndværk”. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.
L
Lee, Min-Dong Paul (2008): “A review of the theories of corporate social responsibility: its evolutionary paths and the road ahead”. International Journal of Management Reviews. Volume 10, Issue 1. P: 53-73.
Lee, Sang, Taewon Hwang & Hong-Hee Lee (2006): “Corporate Blogging Strategies of the Fortune 500 Companies”. Management Decision, Vol. 44. No. 3, 316-334.
Lindberg, Henrik (2010): ”Markedskommunikation – videregående uddannelser”. 1. udgave, 2. oplag. Academia, Aarhus.
Lemée, Pernille Steensbech & Anne Katrine Lund (1999): ”Troværdighed – Tal godt for dig!”. 1. udgave. Frydenlund.
M
Maignan, Isabelle, O.C. Ferrell & Thomas M. Hult (1999): “Corporate Citizenship: Cultural Antecedents and Business Benefits”. Journal of the Academy of Marketing Science, 27:4, 455-469.
Margolis, Joshua D. & James Walsh (2003): ”Misery Loves Companies: Rethinking Social Initiatives by Business”, Administrative Science Quarterly, 48, p. 268-308.
Market & Opinion Research International (2000) (MORI): “The first ever European survey of consumer’s attitudes towards corporate social responsibility”. CSR Europe.
Madden, Mary & Susannah Fox (2006): “Riding the Waves of Web 2.0”. PEW Internet & American Life Project, October 2006.
Maon, Francois, Adam Lindgreen & Valérie Swaen (2010): ”Organiszational Stages and Cultural Phases: A Critical Rewview and a Consolidative Model of Corporate Social Responsibility”. International Journal of Management Reviews, 12(1), 20-38.
Matten, Dirk & Jeremy Moon (2008): ”Implicit and Explicit CSR: A Conceptual Framework for a Comparative Understanding of Corporate Social Responsibility”. Academy of Management Review, 2008, Vol. 33, No. 2, 404-424.
McAfee, Andrew (2009): “Enterprise 2.0. New Collaborative Tools for Your Organizations Toughest Challenges”. Harvard Business Press.
McCroskey, James C. (2001): “An introduction to rhetorical communication”, 7, oplag. Allyn & Bacon, Massachusetts.
McLuhan, Marshall (1962): “The Gutenberg Galaxy – The making of typographic man”.
McLuhan, Marshall (1964): “Understanding Media”. Gingo Press.
Miller, Carolyn & Shepherd Dawn (2004): “Blogging as Social Action: A Genre Analysis of the Weblog”. June 2004. Into the Blogosphere: Rhetoric, Community, and Culture of Weblogs.
Morsing, Mette & Christina Thyssen (2003): ”Corporate Values and Responsbility – The Case of Denmark”, Samfundslitteratur.
Morsing, Mette & Kasper Ulf Nielsen & Majken Schultz (2004): ”Kommunikationsstrategi for Social Ansvarlighed”, København: Reputation Institute.
Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. København: DJØF Publishing
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006a):”Stakeholder Communication Strategies”. In. Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. Page 135-157. København: DJØF Publishing.
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006b):”Corporate Social Responsibility Communication: Stakeholder information, response and involvement strategies. Business Ethics: A European Review. Vol. 15, No. 4.
Morsing, Mette, Majken Schultz & Kasper Ulf Nielsen (2008): ”The Catch 22 of commnicating CSR: Findings from a Danish study”. Journal of Marketing Communications. Vol. 14, No. 2, April 2008, 97-111.
N
Nissenbaum, Helen (2004):”Privacy as a contextual integrity”. In: Washington Law Review.
Nielsen, Anne Ellerup & Christa Thomsen (2007): ”Reporting CSR – What and how to say it”. Corporate Communications: AN International Journal, 12, Vol.1, 25-40.
Nykredit (2014a): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/vores-virksomhed.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014b): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/kernevaerdier.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014c): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/baeredygtighed/saadan-udoever-nykredit-sit-samfundsansvar.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014d): “Om Nykredit bloggen” – http://weblog.nykredit.dk/om-nykredit-weblogs/. Besøgt d. 15. maj 2014.
O
Oosterhout, J. Van (2006): ”Much Ado About Nothing: A Conceptual Critique of CSR”, ERIM Report Series Reference No. ERS-2006-040-ORG, Erasmus University Rotterdam.
P
Podnar, Klement (2008): ”Communicating Corporate Social Responsibilit”. Journal of Marketing Communications. Volume 14, Issue 2, p. 75-81.
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2006): ”Strategy & Society. The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”. Harvard Business Review. 12/2006.
R
Reese, D. Stephen, Lou Rutigliano, Kideuk, Hyu & Jeong Jaekwan (2007): “Mapping the blogosphere. Professional and citizen-based media in the global news arena. Journalism. Vol. 8(3) SAGE Publications.
Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): ”Lederne og det sociale engagement”. København: Socialforskningsinstituttet.
S
Sepstrup, Preben & Pernille Fruensgaard (2010): ”Kommunikations- og kampagneplanlægning”, 4. udgave, Gyldendal Akademisk.
Schmeltz, Line, (2011): “Conflicting Value in Discourses of Social Responsibility – Essays on Consumer-Oriented CSR Communication”. Business and Social Sciences, Aarhus University.
Schmeltz, Line (2011a): ”Consumer-oriented CSR communication: focusing on ablity or morality?”. Corporate Communications: An International Journal, 29-49.
Schmeltz, Line (2011b): ”Identical or Just Compatible? The Utility of Corporate Indentity Values in Communicating Corporate Social Responsibility”. Journal of Business Communication.
Schmeltz, Line (2011c): “Introducing Value-Based Framing as a Strategy For Communicating CSR”. Social Responsibility Journal. In: Schmeltz (2011): “Conflicting Values in Discourses of Social Responsibility”.
Schmidt, Craig N. (2003): ”Corporate Social Responsibility: Not whether, but how?”. London Business School.
Shirky, Clay (2008): “Here comes everybody – the Power of Organizing without Organizations”. London: Penquin Books.
Shuen, Amy (2008): “Web 2.0: A Strategy Guide. Business thinking and strategies behind successful Web 2.0 implementations. O’Reilly Media.
Solution One Network Co. Ltd. (2014): http://www.solution-one.net/wpweb/?page_id=493 Besøgt d. 15. marts 2014.
Sunstein, Cass (2008): “Democracy and the internet”, in (eds.): J.V. Hoven & J. Weckert (2008): “Information Technology and moral Philosophy”. Cambridge University Press.
Subhabrata, Bobby Banerjee (2007): “Corporate Social Responsibility. The good, the bad and the ugly. Edward Elgar Publishing Limited.
Strother, J.B, Fazal, Z, Millsap, M & Johnson, A (2008): ”Perils and Pitfalls of the Corporate Blog: Legal and Ethical Issues”. Conference Paper: Professional Communication Conference: IPCC 2008. IEEE International, Montreal, July 2008.
T
Thompson, John B. (2001): “Medierne og moderniteten – En samfundsteori om medierne”. Hans Reitzels Forlag.
Thomsen, Christa & Anne Ellerup Nielsen (2007): “Reporting CSR – what and how to say it?”. Corporate Communication: An International Journal. Vol. 12. No. 1. 25-40.
Thomsen, Christa (2010): “CSR – Corporate communication som social ansvarlighed”, Hans Reitzels Forlag.
Tække, Jesper (2006): “Mediesociografi”. Ph.d.-afhandling. IT-universitetet i København.
V
Vallentin, Steen (2011): ”Afkastet og anstændigheden – Social ansvarlighed i kritisk belysning”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Vogel, David (2005): ”The Market for Virtue. The Potential And Limits of Corporate Social Responsibility”, The Brookings Institution.
Vogel, David (2010): ”The Private Regulation of Global Corporate Conduct. Achievements and Limitations”, Business & Society, 49(1):68-89.
W
Wackå, Fredrik (2004): “Your guide to corporate, business blogging”.
Waddock, Sandra & Bradley K. Googins (2011): “The Paradoxes of Communicating Corporate Social Responsibility”. In: Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Wright, Jeremy (2006): “Blog Marketing. The revolutionary new way to increase sales, build your brand and get exceptional results. New York: McGraw-Hill.
Y
Yin, Robert K. (2009): ”Case study research: Design and Methods”, 4.th Edition, Applied Social Research Series, Vol. 5, Sage Publications.

Litteratur til organisationsteori og organisationskommunikation

Hvis du interesser dig for organisationsteori og herunder organisationskommunikation, vil du måske finde nedenstående litteratur relevant:

  • “Organizational Communication: Approaches and Processes” af Katherine Miller, Wadsworth, Sixth Edition, 2012
  • “The Principles of Scientific Management” af Frederick Winslow Taylor, CreateSpace Independent Publishing Platform, 2011
  • “The Human Side of Enterprise” af Douglas McGregor, McGraw-Hill, First Edition, 2005