Category Archives: Sociale medier

Digitale Marketers får mere indflydelse på forretningen

Det vurderer de i hvert fald selv. En ny undersøgelse foretaget af Greenlight Digital viser, at 46 % af britiske digitale marketers vurderer, at de får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning i løbet af de næste fem år.

Industrien omkring digital marketing har ry for at være både konstant stabil og konstant under forandring. Selvom det er en relativt sjælden og modsætningsbetonet dikotomi for en hvilken som helst industri, er det ikke desto mindre en troværdig beskrivelse af den vækstende digitale marketingindustri. Derfor har de digitale marketers måske også fat i den lange ende, når de vurderer, at deres faglighed i højere grad blive afgørende for deres arbejdsgivers forretningsmæssige succes.

Mænd føler sig mere sikre end kvinder

Størstedelen af de digitale marketers (81 %) føler, at deres arbejde anerkendes og bemærkes af ledelsen, hvilket formentlig også er derfor, at de skønner, at ledelsen anser dem for at være nøglepersoner i forretningsudviklingen. Særligt mændene oplever, at ledelsen har tiltro til deres evner. 42 % af mændene i undersøgelsen føler nemlig, at ledelsen anerkender deres marketingfunktion som en central drivkraft i forretningen. Kun 34 % af kvinderne genkender samme anerkendende tiltro fra deres ledelse.

Det ser også ud til, at mændene har et lidt bedre forhold til ledelsen end kvinderne. 44 % forklarer, at de har et meget stærkt forhold til ledelsen, mens det kun er 33 % af kvinderne, der tilkendegiver samme stærke forhold. I forvejen er det kendt, at mandlige digitale marketers honoreres bedre end kvinderne, men det ser altså også ud til, at der er forskel på mænd og kvinders selvtillid, når de vurderer ledelsens opbakning til deres arbejdsområde.

Anvendte digitale værktøjer

Til spørgsmålet om valg af social kommunikationsplatform topper Instagram. Hele 70 % af digitale marketers identificerer Instagram som den kanal, der vil være mest dominerende i deres marketingstrategi i 2017. Overraskende forklarer 40 %, at de vil investere flere ressourcer i Twitter. Det harmonerer umiddelbart ikke særlig godt med det faktum, at Twitter har oplevet massiv nedgang af aktive brugere samt en faldende aktiekurs i 2016.

Undersøgelsen viser også, at ældre digitale marketers over 50 år investerer mindre tid i nogle af de mest populære sociale kanaler såsom Snapchat og Instagram. Undersøgelsen afslører, at halvdelen af denne gruppe ikke har planlagt at anvende hverken Snapchat (58 %) eller Instagram (50 %) i deres marketingkampagner i 2017. Til sammenligning er det mindre end tredjedelen af digitale marketers under 30 år, der ikke påtænker at anvende Snapchat (31 %) eller Instagram (20 %) i marketingstrategien 2017.

53 % af digitale marketers planlægger at integrere virtual reality i deres marketingstrategi. Umiddelbart et overraskende højt tal, eftersom det er særdeles vanskeligt at levere high-end virtual reality oplevelser i praksis på grund af teknologiens begrænsninger.

Tekniske kvalifikationer

Kompetencer til at kode er hurtigt blevet en forventet kvalifikation for den digitale marketer. I virkeligheden burde kodning allerede være på skoleskemaet i den danske folkeskole (men det er en helt anden diskussion).

35 % af respondenterne i undersøgelsen forklarer, at de anser evnen til at kode som en nødvendighed for at udfylde deres job. Dog er det endnu en gang bekymrende, at kun 11 % af de digitale marketers over 50 år deler dette synspunkt. Til sammenligning angiver 50 % af digitale marketers under 30 år, at kodning er en essentiel kompetence i deres arbejde med digital marketing. Spørgsmålet er, om ældre digitale marketers ikke har kompetencerne eller motivationen til at arbejde med online marketingaktiviteter som kræver kodning, eller om de er bedre til at anvende teknologien out-of-the-box? En anden mulighed kan være, at ældre digitale marketers i højere grad er placeret i større organisationer, hvor andre personer kan løfte kodeopgaverne.

Respondenterne anser dataanalyse som den vigtigste kompetence for at arbejde med digital marketing, og 68 % angiver, at de dagligt analyserer data. Herefter følger content optimering (59 %) og evnen til at samarbejde og understøtte salgsteamet (58 %), som henholdsvis anden og tredje mest væsentlige kompetence.

Kun 39 % anser kvalifikationer i relation til SEO og SEM som vigtige i deres nuværende job. Det hænger givetvis sammen med, at disse discipliner ofte supporteres helt eller delvist af eksterne mediebureauer.

Marketing og forretningsudvikling

Det er positivt, at digitale marketers føler, at de tilfører værdi til deres arbejdsgivers forretning. Og i betragtning af, at flere virksomheder i dag efterspørger kompetencer inden for digital marketing, ser det også ud til, at digitale marketers har et pålideligt belæg for at anslå, at deres faglighed fremadrettet får større indflydelse på deres arbejdsgivers forretning.

Den helt store udfordring for alle som arbejder med digital marketing er at fortsætte med at integrere de rigtige tools i marketingstrategierne, og ikke mindst, at anvende dem rigtigt, så de bidrager til vækst. Et godt tegn på, at ledelsen har ansat den helt rigtige digtale marketer er, at vedkommende investerer tid i at forstå og vurdere nye digitale kanalers potentiale til at kommunikere med virksomhedens målgruppe.

Ikke kun lutter lagekage

Resultatet af undersøgelsen skal dog ikke fortolkes som en grænseløs tilfredshed blandt digitale marketers for deres egen arbejdssituation. En anden undersøgelse fra 2016 foretaget af Greenlight Digital viser nemlig, at 46 % af de digitale marketers føler sig overbebyrdet med arbejde, mens næsten en tredjedel (30 %) føler sig underbetalt.

Af andre problematikker kan nævnes, at 56 % har udfordringer med at få tildelt et tilstrækkeligt budget til online marketingaktiviteter, frustrationer over arbejdsgivers manglende evne til at rekruttere nye talentfulde digitale marketingkollegaer samt problemer med at identificere de rigtige teknologier.

Velgørenhedsorganisationer bruger Snapchat til at nå nye målrupper

unspecified-1024x536

Hver dag stiger konkurrencen om brugernes opmærksomhed på det sociale medielandskab. Traditionelle kanaler som Facebook, Instagram og Twitter er i højere grad blevet kommercialiseret, hvilket gør det vanskeligere og dyrere at kommunikere sine budskaber effektivt.

Kommercialiseringen har også fået konsekvenser for velgørenhedsorganisationer, som typisk har mindre marketingbudgetter og kommunikationsstrategier, der afhænger af forbrugernes velvilje til at dele og interagere med filantropiske budskaber. For dem er det fatalt, at det er blevet sværere at få forbrugernes opmærksomhed. Problemet bliver samtidig ikke mindre af, at sociale medier i forvejen er overbefolket med tusindvis af velgørenhedsorganisationer, der indbyrdes kæmper om det samme kommunikative rum.

Heldigvis opstår jævnligt nye sociale medier, der for en tid giver mere plads til, at fx velgørenhedsorganisationer kan boltre sig. Snapchat er et eksempel på et sådant socialt medie. Og netop Snapchat fremstår i øjeblikket som et oplagt medie at tilføre til mediematrikset for velgørenhedsorganisationer. Snapchat skaber nemlig den form for umiddelbarhed, der giver forbrugerne oplevelsen af at være ‘en del af øjeblikket’, hvilket er kendt som engagementskabende særligt blandt den yngre demografi.

En anden fordel er, at Snapchat faciliterer forskellige kreative værktøjer, der kan bruges til at skabe delevenligt, underholdende og multimodalt indhold. Eksempelvis kan man benytte tegneværktøj, tekstbokse og klistermærker til at dekorere sine kommunikationsprodukter, hvad enten der er tale om billeder eller video. Det er en stor fordel, fordi værktøjerne nærmest tvinger afsenderen til at være kreativ og tænke ud af boksen.

Case: Macmillan Cancer Support

Macmillian er en af Storbritanniens største velgørenhedsorganisationer. De leverer sundhedshjælp, vejledning og økonomisk hjælp til kræftpatienter og pårørende.

I 2016 har Macmillian integreret Snapchat i deres online kommunikation. Her har de både testet deres traditionelle målgruppers reaktion på den nye kommunikationsform, og så har de benyttet Snapchat til at nå en målgruppe, som de ikke tidligere har engageret sig proaktivt med, nemlig de såkaldte Millennials (personer født i 1980-2000). Under London Marathon eksekverede Macmillian en Snapchat-story, som viste løbere og frivillige i aktion. Snapchat gjorde det her muligt at lave en fremstilling, der indfangede aktørernes følelser og begejstring over at være en del af et succesfuldt arrangementet oven på måneders hård træning og forberedelse.

Snapchat har også indgået i markedsføringen af Macmillians event ‘World’s Biggest Coffee Morning’. Konceptet går kort fortalt ud på, at britiske forbrugere kan få leveret materialer af Macmillian til at holde et kaffemøde, som de kan invitere venner, familie og bekendte til at deltage i. Som tak for kaffen kan deltagerne donere penge til Macmillian. Penge, der efterfølgende bliver dnoneret til kræftramte og deres pårørende. For at markedsføre dette event købte Macmillian fem brandede geofiltre i 25 storcentre rundt omkring i Storbritannien. Da kampagnen gik i gang oplevede de hurtigt en stærk fremgang af millennials, som havde fået mod på at blive vært for kaffemøder.

Macmillian har også med succes benyttet Snapchat til at markedsføre deres samarbejdsaftale med PizzaExpress, som donerer et beløb til Macmillian, hver gang de sælger en bestemt pizza. I denne kontekst fungerede Snapchat godt, fordi mediet gjorde det enkelt at skabe muntert og underholdende indhold. Samtidig tilførte Snapchats informative og realtididige format en vigtig autenticitet og troværdighed til kampagnen, hvilket muligvis har været afgørende for, at kampagnen med succes fik opmuntret mange til at besøge deres lokale PizzaExpress.

Der er ingen tvivl om, at der et stort potentiale i at anvende Snapchat i sammenhæng med annoncering. Særligt hvis annonceringen skal ramme den yngre demografi, der ofte også er en vigtig målgruppe for velgørenhedsorganisationer. Som annoncør skal man dog være opmærksom på, at Snapchat i øjeblikket kun tilbyder begrænsede analyseværktøjer. Det gør det vanskeligt at vurdere, hvordan indholdet modtages, og hvem der reelt engagerer sig med det. Herudover rapporterer flere annoncører, at de oplever ringere kundesupport fra Snapchat end andre sociale netværk.

Facebook vil forhindre clickbait med ny algoritme

‘Så farligt er det at drikke æblejuice’, ‘Han presser en bums, det skulle han aldrig have gjort’ og “WOW – kan en kat virkelig det?”. Du har netop læst tre eksempler på overskrifter, som er skabt med det formål at stimulere en bruger til at klikke på overskriften. Sådanne overskrifter betegnes som clickbait og anvendes især af nyhedsmedier. Herhjemme kender du dem sikkert fra BT, Ekstra Bladet og Metroxpress, der er særdeles flittige med at bruge clickbait på deres respektive websites og sociale medier.

Pointen med clickbait er at gøre brugerne nysgerrige, så de interagerer med dit content. Strategien med clickbait er at udelade afgørende information i en overskrift eller vildlede brugerne, så de er tvunget til at klikke sig ind på fx en artikel for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere budskabet direkte i overskriften. På Facebook har clickbait hidtil været en effektiv strategi til at konvertere visninger i nyhedsfeedet til trafik på et website. Men dette vil Facebook nu forhindre ved at justere algoritmen, der bestemmer det indhold, som vises i brugernes nyhedsfeeds.

Baggrund

Formålet med Facebooks nyhedsfeed er at vise informationer, der er relevante for den enkelte bruger. Informationerne skal være autentiske og meningsfulde, og det er clickbait sjældent. I stedet er clickbait forbundet med frustration, fordi indholdet sjældent kan bære det, som overskrifterne antyder. Samtidigt er man som bruger ofte tvunget til at skulle klikke sig ind på et link og blive omdirigeret til et eksternt website for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere dette direkte i nyhedsfeedet.

Facebook arbejder konstant på at forstå, hvilket indhold brugerne mindst ønsker at møde i deres nyhedsfeeds. I den sammenhæng viser Facebooks datagrundlag, at brugerne i særdeleshed ønsker at se mindre indhold med clickbait i overskrifter og linktitler. Derfor har Facebook i flere år arbejdet med at justere algoritmen bag nyhedsfeedet, så mængden af clickbait kan reduceres.

clickbait-facebook

Sådan vil Facebook reducere clickbait

I 2014 opdaterede Facebook for første gang sin algoritme i henhold til ønsket om at reducere distributionen af content. Dengang blev indhold, som brugerne klikkede på for hurtigt at returnere tilbage til Facebook, identificeret som clickbait. Algotrimen antog således, at dette interaktionsforløb indikerede, at der var tale om clickbait.

Selvom denne opdatering ifølge Facebooks egen udmelding hjalp, er der i dag fortsat mange pages, der overvejende beror deres indhold på clickbait. Ligeledes er brugerne heller ikke stoppet med at tilkendegive, at de ønsker at se mindre indhold med clickbait. Derfor fortsætter Facebook med at fokusere på at nedbringe mængden af clickbait, og det gør de nu med et mere avanceret system, der kan identificere sproglige udtryk, som hyppigt anvendes i clickbait.

Nyt identifikationsystem afslører clickbait

Udviklingen af det nye identifikationssystem er baseret på analyser af tusindvis af overskrifter, hvor en arbejdsgruppe hos Facebook har identificeret clickbait ud fra to kriterier: (1) overskriften tilbageholder information, som er nødvendig for at forstå indholdet, og (2) overskriften overdriver budskabet for at skabe vildledende forventninger hos brugeren.

I praksis betyder det, at Facebook fremadrettet identificerer content som clickbait, hvis det opfylder én af disse kriterier. Facebook giver følgende eksempler, der af det nye system vil blive opfattet som clickbait:

  1. ‘You’ll Never Believe Who Tripped and Fell on the Red Carpet…’
  2. Denne overskrift identificeres som clickbait, fordi den tilbageholder information, der er nødvendig for at forstå budskabet. (Hvad skete der? Hvem væltede?)

  3. Apples Are Actually Bad For You
  4. Denne overskrift vildleder læseren. (Æbler er kun skadelige, hvis du spiser for mange).

Med afsæt i dette omfattende analysearbejde har Facebook konstrueret et system, der kan analysere hvilke sproglige udtryk, der oftest indgår i clickbait content, og samtidigt oftest ikke anvendes i andet content. Herigennem bliver systemet i stand til at identificere, hvilket content der er clickbait, og hvilke websites og pages dette content afsendes fra. Det betyder fremadrettet, at links postet eller delt fra pages og domæner med konsistent brug af clickbait vil rangere lavere i brugernes nyhedsfeeds.

Det nye system er også intelligent på den måde, at det kan tilegne sig viden over tid. Nyhedsfeedet er i stand til at forstå, hvis pages, som ellers tidligere har postet clickbait content og derfor er rangeret lavere, stopper med at poste clickbait. I så fald vil deres valide posts ikke blive omfattet af nedrangeringen i nyhedsfeedet. Dermed bliver en page ikke straffet for altid, hvis deres indhold på et tidspunkt identificeres som clickbait.

Hvordan påvirker dette min page?

Facebooks officielle udmelding er, at de fleste pages ikke vil opleve signifikante ændringer af deres indholdsdistribution i nyhedsfeedet. Det vil sige, at dine posts ikke får lavere reach. Derimod kan pages, der i høj grad beror deres indhold på clickbait, forvente en betydelig reduceret reach.

Derfor er rådet, når du poster content, at: (1) undgå overskrifter, som tilbageholder information, der er nødvendig for, at brugerne kan forstå dit indhold, og (2) ikke anlæg vildledende, ophøjende og overdreven retorik.

Det kan anbefales at sætte sig grundigt ind i Facebooks best practice for udgivelse af indhold og så i øvrigt huske principperne for effektiv webwritting.

Online marketing skal sidestilles med dataudveksling

Marketingindustrien bør stoppe med at anskue online marketingkampagner, websites og sociale medier som separate fænomener. En medieforståelse baseret på silotækning skaber nemlig en fragmenteret kundeoplevelse, der ikke understøtter kundernes interaktions- og konverteringsmønstre. I stedet bør brands tænke online marketing som dataudveksling.

Dataudveksling skal i denne kontekst begribes som processen, hvor struktureret data fra kilde 1 transformeres til ny struktureret data målrettet kilde 2. Formålet med dataudveksling er at udvikle kilde 2 til en nøjagtig repræsentation af kilde 1. Forestil dig ekempelvis, at kunde 1 klikker på et link i dit nyhedsbrev og ser tre specifikke sider på dit website, hvorefter kunden foretager et køb i din webshop. I dette scenarie vil det konverteringsmæsssigt være gunstigt, hvis du senere kan præsentere samme informationer på samme medier over for en ny kunde, som demografisk, psykografisk og behavioristisk ligner kunde 1. På samme måde vil det være mindre attraktivt at vise samme informationer til kunde 2, hvis vedkommende adskiller sig fra kunde 1. Derfor er der behov for en ny tænkning af online marketing, hvor den eksisterende rækkevidde-hyppigheds-model udskiftes til fordel for en kundeorienteret empowerment-model baseret på dataudveklsling.

Et opgør mod marketingkampagner

Anskuelsen af online marketing som dataudveksling kan perspektiveres til et opgør mod traditionelle marketingkampagner, hvor en virksomhed sender få budskaber på tværs af medier til et bred målgruppe. At konstruere en tung marketingkampagne kan give følelsen af, at virksomheden indtager markedet. Men problemet med marketingkampagner er, at alle kampagnens dele er afhængige af hinanden, at delene aldrig er lige effektive, at der ikke sker dataudveksling med kunden i alle facetter af kampagnen, og at kampagnens overbevisende kraft ikke er tilpasset den enkelte kunde. Det er disse omstændigheder, som en empowerment-baseret tilgang til online marketing tilstræber at omfavne.

Forbrugernes online købsproces

Når en forbruger køber en vare eller tjenesteydelse på internettet, percipierer forbrugeren flere kritiske informationer på tværs af medier undervejs i købsprocessen. Den typiske online-forbruger gennemgår helt op til 40 informationsvendepunkter i købsprocessen, og forbrugeren veksler løbende mellem at tilgå, selektere og vurdere information, der knytter sig til en bestemt vare eller tjenesteydelse. Informationsbehovet i købsprocessen kan variere enormt, eftersom kunderne kan lede efter alt fra et simpelt produktbillede til sommetider at bruge timer på at interagere med content.

I en online købsproces kan information sidestilles med data, og der er ingen forskel på, hvad forbrugere og virksomheder forventer af data. De vil have fyldestgørende, integreret og dynamisk information. Information med kritiske inputs, der hjælper dem med at vurdere, hvordan de bedst investerer deres tid, penge og energi.

Derfor bør industrien flytte sig fra den nuværende online marketing-model, der opstiller rækkevidde og hyppighed som nøgleparametre og bevæge sig mod en empowerment-model. Kunderne ønsker ikke repeteret information, som præsenteres igen og igen på tværs af medier. Tværtimod ønsker de information baseret på deres personlige kontekstuelle behov og behavioristiske historie. En empowerment-baseret tilgang til online marketing frigør den enkelte kunde fra at blive disponeret for samme retoriske indramninger og content, som alle virksomhedens øvrige kunder. I stedet skal virksomheden udveksle data med kunderne, og anvende udvekslingen til at konsturere en strømlinet og brugertilpasset marketingoplevelse.

Ved at tænke online marketing som dataudveksling skifter virksomheden væk fra blot at udvide sine eksisterende marketingkampagner til også at fungere online. I praksis betyder det et skifte væk fra sociale medier, hvor virksomheden ivrigt konstruerer det ene stykke content efter det andet og måler ROI efter irrelevante målværdier for engagement. Et skifte fra videoer, som desparet forsøger at opnå viralitet. Et skifte langt væk fra websites, der behandler alle kunder ens. I stedet åbner det op for at konstruere en interpersonel fremstilling af virksomheden, der percipieres som en-til-en-kommunikation, når kunderne laver research af et produkt undervejs i salgstragten.

two-way-communication

Afsend data og modtag data

Når en virksomhed stiller data til rådighed, får virksomheden data retur. De mest basale er demografiske data. De mere interessante er psykografiske data. De vigtigste er behavioritiske data.

Hver gang en kunde klikker på dit website, nyhedsbrev, banner, lightbox eller popup, fortæller kunden noget om sig selv. Forestil dig eksempelvis, at en kunde skal booke en familieferie i København. De kliks og formularer, som kunden udfylder, fortæller noget om kundens familiestruktur, budget, lokation, rejsepræferencer, motivationer og købsbarrierer. Vi ved, at kunden ønsker at bo i København, hvilket hotel kunden vil bo på, hvorfor kunden vil besøge København og bo på et bestemt hotel, hvor mange penge kunden ønsker at spendere, hvem kunden rejser med, hvilke barrierer der forhindrer konvertering samt hvilke motiver der fremmer konvertering.

I et teknisk perspektiv er der intet revolutionerende i at indsamle og anvende disse data, og juridisk er der som udgangspunkt heller ingen problematikker. Det kritiske består derimod ofte i virksomheders overordnede tilgang og forståelse af marketing samt interne strukturer, hvor hver afdeling kapitaliserer hver sit medie. Virksomheder har typisk separate afdelinger, som er ansvarlige for egne medier (website, blog, organisk trafik fra søgemaskiner, nyhedsbreve, kundecases, brochurer, domicil), organiske medier (sociale medier, websites for brugeranmeldelser, pressemeddelser med henblik på gratis omtale i radio, tv og aviser) og betalte medier (annoncering via sociale medier, søgemaskiner, bannere, tv, radio, aviser). En sådan organisatorisk opdeling begrænser muligheden for at skabe profit af dataudveksling, fordi data ofte ikke synkroniseres og udbredes til hele organisationen. Finder dataudvekslingen endelig sted, forløber den ofte asynkront og er behæftet med biases fra afdelingernes differentierede målværdier.

Når en virksomhed erkender online marketing som dataudveksling, udvides forståelsen for medierne og deres betydning for virksomheden. Virksomheden vil indse, at medier, hvad enten de er egne, organiske eller betalte, har samme effekt. De forbinder virksomheden med kunder via data. Et sådant mindset hjælper virksomheder med at træffe bedre strategiske beslutninger i et holistisk perspektiv, fordi det omfavner alle facetter af kundens interaktion med virksomheden. Dette medfører fire centrale fordele.

1. Strategisk budget

Virksomheder kan skifte marketingbudgettet væk fra betalte medier ved at identificere de egne medier, som mest rentabelt leverer data til hver fase af kundens købsproces. Dette vil foregå på bekostning af anvendelsen af flere forstyrrende medier, der individuelt repeterer de samme budskaber igen og igen.

2. Optimerede KPI’er

Ved at fokusere mere på KPI’er, som giver resultater på bundlinjen, kan virksomheden bedre skabe synergier mellem afdelingerne. Eksempelvis kan virksomheden undgå, at en afdeling fokuserer på at lave engagementskabende content til sociale medier, mens en anden afdeling fokuserer på konverteringer.

3. Optimerede teknologier

Virksomheder kan implementere medietagging og CRM til registrering og distribution af data til andre platforme, så indholdet af marketingaktiviteterne konstrueres fortløbende og ændres afhængig af kunden. Herved bliver der ikke længere optimeret websites, nyhedsbreve, søgeannoncering osv. uden at overveje mediernes samspil, herunder hvordan de individuelt bidrager til at give kunden en strømlinet oplevelse.

4. Bedre strategiske partnerskaber

Virksomheder kan også transformere striben af tilknyttede marketingbureauer, som hver især løser selvstændige marketingopgaver, til et partnerfællesskab, der deler kompleks data. Det er slut med at anmode marketingbureauer om at udvikle kreativitet, uden at give dem en databaseret indføring i kundernes adfærd.

Virksomheder behøver ikke længere indramme hele sin brand story i 30-sekunders reklamevideoer, to-siders printannoncer eller 300×250 pixel bannere. I stedet kan de indsamle data om kundernes købsprocesser i en tovejs-dataudveksling, hvor virksomheden stiller data til rådighed, og kunden efterlader data om sig selv. Ved at skifte til dette mindset, kan virksomheder foretage strukturelle ændringer, som bedre begunstiger kunden og herigennem forstærker konverteringsmulighederne. Dette hjælper både kunden og virksomheden med at spendere deres penge mere intelligent, fordi begge entiter leverer data, der hjælper dem med at træffe begavede beslutninger.

Hvad skal der ske med din Facebookprofil, når du dør?

Som noget nyt giver Facebook dig mulighed for på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med din konto, når du dør. Hidtil har det været op til dine familiemedlemmer at bestemme, hvorvidt din Facebookkonto skal slettes permanent eller omdannes til et mindesmærke. Men dette moralske dilemma kan du altså nu selv afgøre.

Sletning af din konto

Hvis du ønsker, at din konto slettes permanent, når du dør, skal du gøre følgende:

  1. Klik på den lille pil øverst i højre hjørne, når du er logget på Facebook.
  2. Klik på Sikkerhed i menuen til venstre.
  3. Klik på Eftermælekontakt
  4. Klik på Anmodning om sletning af konto

Omdannelse af konto til mindesmærke

Der er mange holdninger til det moralske i at omdanne sin Facebookkonto til et virtuelt rum, hvor dine venner og familie kan samles og dele minder om dig. Ikke desto mindre kan dine familiemedlemmer og venner vælge at omdanne din Facebookkonto til et såkaldt mindesmærke efter din død. Hvis du ikke ønsker, at dine efterladte skal omdanne din Facebookkonto til et mindesmærke, skal du på forhånd angive, at kontoen skal slettes ved din død.

facebook-mindesmærke

Når en profil er omdannet til et mindesmærke, vil ordene Til minde om vises ud for personens profil. Afhængig af kontoens privatindstillinger kan personer på vennelisten dele minder på mindesmærkets tidslinje.

Et mindesmærke vises ikke de samme offentlige steder på internettet som en almindelig Facebookkonto. Eksempelvis vises mindesmærker ikke som forslag til personer, du måske kender eller i sammenhæng med annoncering. Der udsendes heller ikke påmindelser om fødselsdage.

Ingen kan logge på en konto, der er omdannet til et mindesmærke. Det er heller ikke muligt at fjerne eller ændre tidligere opslag, billeder og andet indhold, som er delt på mindesmærkets tidslinje. Private beskeder kan heller ikke læses, og personer på mindesmærkets venneliste kan ikke fjernes.

Eftermælekontakt

Du kan udpege en person, der skal administrere din konto, hvis den omdannes til et mindesmærke. Dette kalde en eftermælekontakt og giver personen ret til at:

  • Skrive et fastgjort opslag på din profil
  • Besvare venneanmodninger
  • Opdatere profil- og coverbillede

Du kan også tillade, at eftermælekontakten kan downloade en kopi af det, som du har delt på Facebook. I øjeblikket kan eftermælekontakten ikke at logge på din konto, fjerne eller redigere eksisterende opslag, læse beskeder eller fjerne venner.

Inden du tilføjer en eftermælekontakt, skal du være opmærksom på, at Facebook forbeholder sig ret til at udvide eftermælekontaktens beføjelser, også efter din død. Man kunne eksempelvis forestille sig, at det fremadrettet blev muligt at få adgang til sendte beskeder. Dette kan især være uhensigtsmæssigt, hvis din eftermælekontakt er en person, som du har haft en tæt følelsesmæssigt relation til. Derfor bør du nøje overveje, om du ønsker at udpege en eftermælekontakt.

Velkommen til Instagram Business Tools

Mange aktører inden for online marketing har længe efterspurgt funktionalitet, som analytisk, dialogisk og promoveringsmæssigt understøtter den kommercielle drift af aktiviteter på Instagram. Derfor vækker det formentlig stor begejstring, at Instagram i et officielt blogindlæg netop har annonceret, at de inden længe lancerer et sæt Business Tools. Der er tale om tools, der vil gøre livet mere medgørligt for de personer og brands, som anvender Instagram til kommercielle formål.

Lad os kaste et kort blik på Instagram Business Tools.

Business profiles

Instagram giver fremadrettet mulighed for at oprette såkaldte business profiles, som vi også kender det fra Facebook. Med en businessprofil kan virksomheder i højere grad vælge, hvordan deres følgere skal kontakte dem. Dette gøres via en ny indlejret handlingsknap på profilen, der kan indeholde virksomhedens telefonummer, e-mail og en rutevejledning.

instagram-business-profiles

Insights

Insights giver detaljerede informationer om businessprofilens følgere. Det omfatter både data på brugernes interaktioner og demografi. Insights bliver tilgængeligt direkte fra Instagram-applikationen, og giver således virksomheder mulighed for at opnå et bedre kendskab til deres følgere på Instagram. Ifølge Instagram er formålet med insights at levere et enkelt og overskueligt datasæt, der er relativt let at agere ud fra.

instagram-insights

Promote

Promote gør det muligt at promovere opslag direkte fra Instagramapplikationen. Dermed skulle det altså også kunne lade sig gøre at promovere opslag, mens du er på farten. Du kan enten selv definere en målgruppe, som vi kender det fra Facebooks Power Editor, eller lade Instagram vælge målgruppen for dig.

Litteraturliste til speciale (CSR, Corporate Communication, Web 2,0 Corporate Weblog

A
Andersen, Ole E. (2011): ”Forstå forbrugerne – og bliv en bedre markedsfører”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Aristoteles Retorik (2002), 4. oplag. Museum Tusculanums Forlag.
Arvidsson, Susanne (2010): ”Communication of Corporate Social Responsibility: A Study of the Views of Management Teams in Large Companies”. Journal of Business Ethics (2010) 96:339-354.
B
Bhattacharya, C.B., Shuili Du, & Sankar Sen (2010): ”Maximizing Business Returns to Corporate Social Responsibility (CSR): The Role of CSR Communication”. International Journal of Management Reviews 8-19.
Beckmann, Suzanne C. (2007): ”Consumers and Corporate Social Responsibility: Matching the Unmatchable? ”. Australasian Marketing Journal (AMJ). Volume 15, Issue 1, p. 27-36.
Bentele, Günter & Howard Nothhaft (2011). “Trust and Credibility as the Basis of Corporate Social Responsibility” (P: 208-229). In “(Mass-) Mediated Construction of Responsibility and Accountability – The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility” (s. 208-229). Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell.
Blood, Rebecca (2002a):”We’ve got Blog – How Weblogs are chanhing our culture”. Cambridge Center: Perseus Publishing.
Blood, Rebecca (2002b): “The Weblogs Handbook. Practical Advice on Creating and Maintaining Your Blog”. Perseus Publishing.
Bozdag, Engin (2012): ”Bias in algorithmic filtering and personalization”. Sci. Ethics (2013).
Bowen, H.R. (1953): ”Social Responsibilities of The Businessman”, New York: Harper & Row.
Brinkmann, Sten & Lene Tanggaard (2010): ”Kvalitative metoder. En grundbog”. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Bødker, Mads & Martin Sønderlev Christensen (2007): ”Nettets genkomst?”, Forskningsbiblioteksforening, DF Revy nr. 6, september 2007.
C
Carr, Nicholas (2005): ”The amorality of Web 2.0”. Blogindlæg.
Carrroll, Archie B. (1991): ”The pyramid of corporate social responsibility: Toward the moral mangement of organisational stakeholders”, Business Horizons, vol. 34, No. 4.
Carroll, Archie B. (1999): ”Corporate Social Responsibility – Evolution of a Definitional Construct”, Business & Society, Vol. 38 No. 3, September 1999 268-295, Sage Publications.
Carroll, Archie B. & Mark S. Schwartz (2003): ”Corporate Social Responsibility: A Three-Domain Approach”, Business Ethics Quarterly, Vol. 13, No. 4 (Oct., 2003), pp. 503-530.
Carroll, Archie B. & Ann K. Buchholtz (2008): ”Business & Society – Ethics and Stakeholder Management”, 7th Edition, USA: South-Western Cengage Learning.
Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2008): “Bag om corporate communication”. 2. udgave. Samfundslitteratur.
Christensen, Martin Sønderlev (2009): ”The business of business is serious social business”, Kommunikationsforum.
Christensen, Jesper Højberg (m.fl.) (2010): ”Håndbog i Strategisk Public Relations”. Samfundslitteratur.
Cornelissen, Joep (2011): ”Corporate Communication: A Guide to theory and practice”. Third edition. Sage Publications Ltd.
Cornelissen, Joep (2011): “Corporate Communication. A Guide To Theory and Practive”. 3rd edition. London: Sage.
D
Dalsgaard, Christian & Elsebeth Korsgaard Sørensen (2008): ”A typology for Web 2.0” in The Proceedings of the 7th European Conference on e-Learning. Agia Napa, Cyprus. 6-7 November 2008. Volume 1.
Dinesen, Kirsten (2008): ”Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter Web 2.0 i the pull society”. Gyldendal.
Djursø, Helene T. & Peter Neergaard: ”Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip”. 1. udgave. Hans Reitzel.
Dohn, Nina Bonderup & Lars Johnsen (2009): ”E-læring på Web 2.0”, 1. udgave, 2009, Samfundslitteratur.
E
Ebbesen, Anna & Astrid Haug (2009): “Lyt til elefanterne”. København:_ Gyldendal Business.
Efimova, Lilia (2009): “Passion at Work: Blogging practices of knowledge workers”. Ph.d.-thesis: Novay Ph.d. Research Series, No. 024, Enschede, The Netherlands.
Eisenegger, Mark & Mario Schranz (2011): ”Reputation Management and Corporate Social Responsibility” in (2011) ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”. P: 128-146.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder”. Oktober, 2005. TNS Gallup.
Erhvervsstyrelsen/Danish Business Authority (2013): Danish CSR Reporting”. København.
European Commision (2011): ”Corporate Social Responsbility: a new definition, a new agenda for action”. MEMO/11/730.
F
Finnemann, Niels Ole (2009): ”Digitale Medier”. In: Kolstrup et.al: Medie- og Kommunikationsleksikon, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Frandsen, Finn, Winni Johansen & Line Ellerup Nielsen (1997): ”International markedskommunikation i en postmoderne verden”. Forlaget Systime, 1. udgave, 1.oplag.
Friedman, Milton (1970): ”The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits”, New York Times Magazine, september 13, 1970.
Frederick, William C. (1978): ”From CSR1 to CSR2”, Working Paper 279, Graduate School of Business, University of Pittsburgh, 1978.
Freeman, R. Edward (1984): ”Strategic Management: A Stakeholder Approach”, Cambridge University Press.
Freeman, R. Edward & S. Ramaskrishna Velamuri (2006): ”A New Approach to CSR: Company Stakeholder Responsibility”.
Freeman, R. Edward (2010): ”Stakeholder Theory: The state of the art”, Cambridge University Press.
G
Giddens, Anthony (1994): ”Modernitetens konsekvenser”. Hans Reitzels Forlag. København. 9. oplag.
Grunig, James E. (1984): ”Managing Public Relations”. Wadsorth/Thomson Learning, Belmont CA, USA.
Grunig, James E. (1992): ”Excellence in Public Relations and Communication Management”. New York: Lawrence Erlbaum.
H
Haug, Astrid & Anna Ebbensen (2009): ”Lyt til elefanterne”, 1. udgave, Gyldendal Business
Herring, C. Susan, Inna Kouper, Ann Scheidt & Eliijah Wright (2006): ”A Longitudinal Content Analysis of Weblogs: 2003-2004.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2002): “Set gennem nettet – organisationens troværdighed på hjemmesider”. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): ”Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis”. 1. udgave. Samfundslitteratur
Holm, Lis (2006): “Blog kunder i butikken – om anvendelsen af weblogs i markedsføring”. Handelshøjskolens Forlag.
Holm, Andreas Beck (2011): ”Videnskab i virkeligheden – en grund i videnskabsteori”. 1. udgave. Samfundslitteratur.
Højbjerg, Henriette (2007): ”Hermeneutik – Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I L. Fuglsang & P.B. Olsen, ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 309-347). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Hjermind, Annette Agerdal (2010): ”Corporate Blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af en gruppe interne blogaktøres anvendelse af en organisations weblog som ekstern kommunikationsplatform”. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
I
Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Innocent Drinks (2014):
http://www.innocentdrinks.dk/om_os/om-os_faq.php?frage=1. Besøgt. 1. juni 2014
J
Jørgensen, Rie (2008): ”Webloggens rolle i virksomheders krisekommunikation”.
Jørgensen, Poul Erik Flyvholm & Maria Isaksson (2010): ”Credibility in corporate discourse”. In Pragmatics across Languages and Cultures. (P: 513-541). Mouton de Gruyter.
K
Kanter, Donald L. & Philip H. Mirvis (1989): ”Combating cynicism in the workplace”. National Productivity Review, 8(4), 377-394.
Keen, Andrew (2007): ”The Cult of the Amateur: How today’s internet is killing our culture”, First Edition, Doubleday.
Kelleher, Tom & Barbara Miller (2006): “Organizational Blogs and the Human Voice: Relational Strategies and Relational Outcomes”. Journal of Computer-Mediated Communication. Vol. 11. No 2.
Kjeldsen, Jens E. (2006). “Billedets Retorik”. Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk analyse ( 1. udgave ed.) M.L. Klujeff & H. Roer (red.). København: Hans Reitzel. (pp. 161-197)
Klastrup, Lisbeth (2008): ”Bloggen som medieform og genre i dansk perspektiv”. Forskningsgruppen for Innovativ Kommunikation: IT Universitetet.
Klausen, Harnow Søren (2013): “Hvad er videnskabsteori?”. 1.udgave, 7. oplag. Akademisk Forlag.
Kock, Christian (2002): ”Er du troværdig?”. Kommunikationsforum
Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006): ”Reading Images, The Grammar of Visual Design”. Routledge.
Kristensen, Trine-Maria & Thomas Madsen Mygdal (2007): “Weblogs”. Børsens Forlag. København.
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): ”Interview – Introduktion til et håndværk”. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.
L
Lee, Min-Dong Paul (2008): “A review of the theories of corporate social responsibility: its evolutionary paths and the road ahead”. International Journal of Management Reviews. Volume 10, Issue 1. P: 53-73.
Lee, Sang, Taewon Hwang & Hong-Hee Lee (2006): “Corporate Blogging Strategies of the Fortune 500 Companies”. Management Decision, Vol. 44. No. 3, 316-334.
Lindberg, Henrik (2010): ”Markedskommunikation – videregående uddannelser”. 1. udgave, 2. oplag. Academia, Aarhus.
Lemée, Pernille Steensbech & Anne Katrine Lund (1999): ”Troværdighed – Tal godt for dig!”. 1. udgave. Frydenlund.
M
Maignan, Isabelle, O.C. Ferrell & Thomas M. Hult (1999): “Corporate Citizenship: Cultural Antecedents and Business Benefits”. Journal of the Academy of Marketing Science, 27:4, 455-469.
Margolis, Joshua D. & James Walsh (2003): ”Misery Loves Companies: Rethinking Social Initiatives by Business”, Administrative Science Quarterly, 48, p. 268-308.
Market & Opinion Research International (2000) (MORI): “The first ever European survey of consumer’s attitudes towards corporate social responsibility”. CSR Europe.
Madden, Mary & Susannah Fox (2006): “Riding the Waves of Web 2.0”. PEW Internet & American Life Project, October 2006.
Maon, Francois, Adam Lindgreen & Valérie Swaen (2010): ”Organiszational Stages and Cultural Phases: A Critical Rewview and a Consolidative Model of Corporate Social Responsibility”. International Journal of Management Reviews, 12(1), 20-38.
Matten, Dirk & Jeremy Moon (2008): ”Implicit and Explicit CSR: A Conceptual Framework for a Comparative Understanding of Corporate Social Responsibility”. Academy of Management Review, 2008, Vol. 33, No. 2, 404-424.
McAfee, Andrew (2009): “Enterprise 2.0. New Collaborative Tools for Your Organizations Toughest Challenges”. Harvard Business Press.
McCroskey, James C. (2001): “An introduction to rhetorical communication”, 7, oplag. Allyn & Bacon, Massachusetts.
McLuhan, Marshall (1962): “The Gutenberg Galaxy – The making of typographic man”.
McLuhan, Marshall (1964): “Understanding Media”. Gingo Press.
Miller, Carolyn & Shepherd Dawn (2004): “Blogging as Social Action: A Genre Analysis of the Weblog”. June 2004. Into the Blogosphere: Rhetoric, Community, and Culture of Weblogs.
Morsing, Mette & Christina Thyssen (2003): ”Corporate Values and Responsbility – The Case of Denmark”, Samfundslitteratur.
Morsing, Mette & Kasper Ulf Nielsen & Majken Schultz (2004): ”Kommunikationsstrategi for Social Ansvarlighed”, København: Reputation Institute.
Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. København: DJØF Publishing
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006a):”Stakeholder Communication Strategies”. In. Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. Page 135-157. København: DJØF Publishing.
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006b):”Corporate Social Responsibility Communication: Stakeholder information, response and involvement strategies. Business Ethics: A European Review. Vol. 15, No. 4.
Morsing, Mette, Majken Schultz & Kasper Ulf Nielsen (2008): ”The Catch 22 of commnicating CSR: Findings from a Danish study”. Journal of Marketing Communications. Vol. 14, No. 2, April 2008, 97-111.
N
Nissenbaum, Helen (2004):”Privacy as a contextual integrity”. In: Washington Law Review.
Nielsen, Anne Ellerup & Christa Thomsen (2007): ”Reporting CSR – What and how to say it”. Corporate Communications: AN International Journal, 12, Vol.1, 25-40.
Nykredit (2014a): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/vores-virksomhed.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014b): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/kernevaerdier.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014c): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/baeredygtighed/saadan-udoever-nykredit-sit-samfundsansvar.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014d): “Om Nykredit bloggen” – http://weblog.nykredit.dk/om-nykredit-weblogs/. Besøgt d. 15. maj 2014.
O
Oosterhout, J. Van (2006): ”Much Ado About Nothing: A Conceptual Critique of CSR”, ERIM Report Series Reference No. ERS-2006-040-ORG, Erasmus University Rotterdam.
P
Podnar, Klement (2008): ”Communicating Corporate Social Responsibilit”. Journal of Marketing Communications. Volume 14, Issue 2, p. 75-81.
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2006): ”Strategy & Society. The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”. Harvard Business Review. 12/2006.
R
Reese, D. Stephen, Lou Rutigliano, Kideuk, Hyu & Jeong Jaekwan (2007): “Mapping the blogosphere. Professional and citizen-based media in the global news arena. Journalism. Vol. 8(3) SAGE Publications.
Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): ”Lederne og det sociale engagement”. København: Socialforskningsinstituttet.
S
Sepstrup, Preben & Pernille Fruensgaard (2010): ”Kommunikations- og kampagneplanlægning”, 4. udgave, Gyldendal Akademisk.
Schmeltz, Line, (2011): “Conflicting Value in Discourses of Social Responsibility – Essays on Consumer-Oriented CSR Communication”. Business and Social Sciences, Aarhus University.
Schmeltz, Line (2011a): ”Consumer-oriented CSR communication: focusing on ablity or morality?”. Corporate Communications: An International Journal, 29-49.
Schmeltz, Line (2011b): ”Identical or Just Compatible? The Utility of Corporate Indentity Values in Communicating Corporate Social Responsibility”. Journal of Business Communication.
Schmeltz, Line (2011c): “Introducing Value-Based Framing as a Strategy For Communicating CSR”. Social Responsibility Journal. In: Schmeltz (2011): “Conflicting Values in Discourses of Social Responsibility”.
Schmidt, Craig N. (2003): ”Corporate Social Responsibility: Not whether, but how?”. London Business School.
Shirky, Clay (2008): “Here comes everybody – the Power of Organizing without Organizations”. London: Penquin Books.
Shuen, Amy (2008): “Web 2.0: A Strategy Guide. Business thinking and strategies behind successful Web 2.0 implementations. O’Reilly Media.
Solution One Network Co. Ltd. (2014): http://www.solution-one.net/wpweb/?page_id=493 Besøgt d. 15. marts 2014.
Sunstein, Cass (2008): “Democracy and the internet”, in (eds.): J.V. Hoven & J. Weckert (2008): “Information Technology and moral Philosophy”. Cambridge University Press.
Subhabrata, Bobby Banerjee (2007): “Corporate Social Responsibility. The good, the bad and the ugly. Edward Elgar Publishing Limited.
Strother, J.B, Fazal, Z, Millsap, M & Johnson, A (2008): ”Perils and Pitfalls of the Corporate Blog: Legal and Ethical Issues”. Conference Paper: Professional Communication Conference: IPCC 2008. IEEE International, Montreal, July 2008.
T
Thompson, John B. (2001): “Medierne og moderniteten – En samfundsteori om medierne”. Hans Reitzels Forlag.
Thomsen, Christa & Anne Ellerup Nielsen (2007): “Reporting CSR – what and how to say it?”. Corporate Communication: An International Journal. Vol. 12. No. 1. 25-40.
Thomsen, Christa (2010): “CSR – Corporate communication som social ansvarlighed”, Hans Reitzels Forlag.
Tække, Jesper (2006): “Mediesociografi”. Ph.d.-afhandling. IT-universitetet i København.
V
Vallentin, Steen (2011): ”Afkastet og anstændigheden – Social ansvarlighed i kritisk belysning”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Vogel, David (2005): ”The Market for Virtue. The Potential And Limits of Corporate Social Responsibility”, The Brookings Institution.
Vogel, David (2010): ”The Private Regulation of Global Corporate Conduct. Achievements and Limitations”, Business & Society, 49(1):68-89.
W
Wackå, Fredrik (2004): “Your guide to corporate, business blogging”.
Waddock, Sandra & Bradley K. Googins (2011): “The Paradoxes of Communicating Corporate Social Responsibility”. In: Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Wright, Jeremy (2006): “Blog Marketing. The revolutionary new way to increase sales, build your brand and get exceptional results. New York: McGraw-Hill.
Y
Yin, Robert K. (2009): ”Case study research: Design and Methods”, 4.th Edition, Applied Social Research Series, Vol. 5, Sage Publications.

Slet forbindelse eller kontakt på Linkedin

På Linkedin er det (ikke overraskende) besværligt at slette sine forbindelser eller kontakter.  Af uvisse årsager fungerer Linkedins officielle guide til sletning af forbindelser ikke på min konto. Jeg ender op med at mangle valgmuligheden “Remove connections”, som guiden (se link) ellers beskriver som sidste trin.

Jeg har derfor fundet en anden løsning.

1. Åben profilen for personen, som du ønsker at slette.
2. Find #ID i begyndelsen af URL'en. Tallet du skal lede efter findes lige efter "ID=", og består af mellem 4 og 10 cifre.
3. Erstat dette nummer med tallene "000000" i nedenstående link.
4. http://www.linkedin.com/connections?breakConnections=&connectionChooser=00000000
5. Indsæt linket i browseren og tryk på enter.

Link

http://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/49

Mick Lyngø