Category Archives: IT

Pokémon Go – Når to virkeligheder mødes

Verden har ikke været den samme siden 6. juli 2016. På denne dag frigav Nintendo nemlig ‘Pokémon Go”, der er et spil målrettet iOS og Android enheder. I USA er spillet allerede downloadet 7,5 millioner gange, og det estimeres at indbringe Nintendo 1,6 millioner dollars om dagen, selvom spillet i sin grundlæggende form er gratis at interagere med.

Spillet er i øjeblikket kun frigivet i USA og Australien, men kommer snart til Asien og Europa. Mange danskere har dog allerede gennemskuet, hvordan de alligevel får adgang til Pokémon Go via deres smartphones, hvilket understreger den enorme interesse omkring spillet. Og som altid, når millioner af mennesker på tværs af kontinenter og demografi bliver enige om noget, er det vigtigt og interessant at belyse årsagen.

Så, hvordan kan det være, at Pokémon Go har taget brugere, spiludviklere og mangfoldigheden af digitale godtfolk med storm?

Hvad er Pokémon Go?

Pokémon Go er konstrueret med afsæt i det velkendte eventyrunivers Pokémon, der tidligere er formidlet som tegneseriefilm, spillekort og videospil. Pokémon Go handler, ligesom de foregående Pokémonspil til Gameboy, om at blive den bedste Pokémontræner. Dette realiseres ved at rejse ud i verden og indfange såkaldte Pokémoner, der er en slags eventyrlige væsener. Når Pokémonerne er fanget, skal de trænes, så de kan bruges til at dyste med mod andre Pokémontrænere.

Narrativet omkring Pokémon Go er altså nøjagtigt det samme, som i det første Pokémonspil, der blev lanceret til Nintendo Gameboy i 1996. Men hvad er så det særlige?

Augmented reality

Pokémon Go udmærker sig ved at være konstrueret som et lokationsbaseret Augmeted Reality-spil. Augmeted Reality er betegnelsen for teknologi, der kombinerer data fra den fysiske virkelighed med den webmedierede virkelighed. Pokémon Go tillader således brugerne at fange, dyste og træne virtuelle Pokémoner, der optræder i den fysiske virkelighed. Til dette formål anvender spillet smartphonens indbyggede GPS og kamera. Mødet mellem den fysiske og webmedierede virkelighed skaber et nyt revolutionerende rum for spilinteraktion, og det er dette særlige rum, som er årsagen til Pokémon Go’s popularitet.

pokemon-go

Konsekvenser

Når den fysiske virkelighed kolliderer med den virtuelle, må det selvsagt få konsekvenser. Det er også tilfældet med Pokémon Go. Med rette har flere udtrykt bekymring i relation til sikkerhed, fordi spillet distraherer brugerne, når de færdes i den fysiske virkelighed. Den øverste australske politimyndighed har udsendt en officiel pressemeddelelse, hvor de venligt minder brugerne om at kigge op fra deres telefon, inden de krydser en vej. I USA blev motorvejstrafikken stoppet af en stor gruppe mennesker, som gik ud på motorvejen for at fange en Pokémon, der var placeret i autoværnet. På Wall Street kan du se modne forretningsmænd i jakkesæt stoppe op, fordi de skal fange Pokémons.

Danmarks Tekniske Universitet har også set sig nødsaget til at advare offentligt om ikke at lede efter Pokémoner på deres campus, eftersom visse dele er under ombygning, og det derfor kan være farligt at færdes i området. I den kommende tid kan du derfor forvente at se mange mennesker på gaden, som ivrigt jagter Pokémons. Eksempelvis var Odense Havn i går aftes blevet et stort tilløbsstykke for mange Pokémontrænere.

Potentiale

Potentiale
For et par år siden udråbte flere forskere Augmented Reality som den vigtigste medietrend i nyere tid. Alligevel er det først med Pokémon Go, at teknologien med succes er realiseret i praksis. Det skyldes, at Augmented Reality-apps oftest kun har været teoretisk interessante, men sjældent har udfoldet sig meningsfuldt i praksis. Simpelthen fordi informationerne, som applikationerne er afhængige af, ikke er formået leveret i en fyldestgørende og tilstrækkelig kvalitet. Men dette er måske på vej til at ændre sig.

pokemon-go

Potentialet i Augmented Reality er bestemt stort. Forestil dig, at du til en fodboldkamp kan pege din smartphone mod en af spillerne og få leveret præcis statistik på hans præstation i kampen. Det kunne også være en app, der leverer fakta omkring de fysiske objekter omkring dig, informationer om producenten af din kollegas nye smarte skjorte eller en datingapp, hvor du kan se, hvem på diskoteket der er single.

Der er også potentiale i at anvende Augmented Reality inden for marketing. IKEA har eksperimenteret med virtuelle kataloger, der giver mulighed for at visualisere, hvordan møblerne vil se ud i kundernes hjem. I supermarkeder kunne man forestille sig, at Augmented Reality kan levere detaljerede produktinformationer, der er relevante for den enkelte kunde.

Tracking outbound links med Google Tag Manager

Denne guide viser, hvordan du opsætter Google Tag Manager til at tracke outbound links. Dette er meget nyttigt, fordi du herigennem får indblik i, hvor ofte brugerne klikker på links, der fører dem væk fra dit website. Guiden er udformet i henhold til Google Tag Manager Version 2 og består af fire trin. Først skal du aktivere en indbygget variabel, der henter URL’en, som knytter sig til de elementer, brugerne klikker på. Dernæst skal du oprette en trigger, der definerer hvad et outbound klik er. Til sidst skal du oprette et tag, der registrerer klik på outbound links som events i Google Analytics.

1. Aktiver variablen Click URL

I Google Tag Manager version 2 kan du aktivere og deaktivere forskellige prædefinerede variabler (tidligere kendt som makroer). Har du behov for at oprette egne variabler, kan du også det. Variabler i denne sammenhæng reducerer mængden af JavaScripts, hvilket bidrager til at optimere indlæsningstiden på dit website.

google tag manager variable

For at tracke outbound links skal du aktivere den indbyggede variabel ‘Click URL’. Variablen indfanger URL’en på de links, som brugerne klikker på. For at aktivere variablen, skal du afkrydse checkboxen ud for ‘Click URL’.

google tag manager active variable

2. Opret Outbound Links Trigger

Google Tag Manager Version 2 anvender triggers til at definere, hvornår et tag affyres. Eksempelvis, når en bestemt type klik registreres, en bestemt side indlæses eller en specifik formular udfyldes. For at opsætte en trigger for kliks på outbound links, skal du gøre følgende:

  1. Opret en ny trigger ved at klikke ‘New’ på siden, der administrerer triggers.
  2. Erstat ‘Untitled Trigger’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Links’.
  3. Choose Event: Vælg ‘Klik’.
  4. Configure Trigger:
    1. Vælg Targets ‘Just Links’. Dette definerer, at klikket skal være på et link og ikke knapper eller andre elementer på websitet.
    2. Afkryds checkbox ‘Wait for Tags’ og indstil ‘Max wait time’ til 2000 millisekunder. Det tillader triggeren at vente i op til to sekunder på, at alle tags er klar, inden brugeren omdirigeres til linket.
    3. Afkryds checkbox ‘Check Validation’. Dette kontrollerer gyldigheden af linket, der omdirigerer brugeren til en anden side.
  5. Enable when:
    1. Her vælges ‘Page URL’ > ‘matches RegEx’ > ‘.*’. Dette aktiverer triggeren på alle websitets sider.
  6. Fire On:
    1. Her vælges ‘Click URL’ > ‘does not match RegEx’ > ‘.ditwebsite\.dk.+’. Dette sikrer, at du ikke tracker på interne sider.
  7. Save trigger.

google tag manager trigger

3. Opret Outbound Link Click Event Tag

Dette tag anvender variabelen, som du aktiverede i første trin, og triggeren oprettet i andet trin til at eksekvere trackingen af outbound link clicks. Tagget definerer, hvordan og hvornår en hændelse sendes til Google Analytics. Du oprettet tagget således:

  1. Opret nyt tag ved at klikke ‘New’ på Tag-siden.
  2. Erstat ‘Untitled Tag’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Link Click Event’.
  3. Choose Product: Select ‘Google Analytics’.
  4. Choose a Tag Type: Vælg ‘Universal Analytics’ eller ‘Classic Google Analytics’ afhængigt af trackingen på dit website.
  5. Configure Tag:
    1. Tracking ID: Indtast Tracking ID på den Google Analytics ejendom, som er tilknyttet dit website.
    2. Track Type: Vælg ‘Event’.
    3. Category: Indtast ‘Outbound links’.
    4. Action: Indtast ‘Click’.
    5. Label: Indtast ‘{{Click URL}}’.
    6. Non-Interaction Hit: Vælg ‘True’. Det betyder, at eventet ikke vil ændre din bounce rate, fordi det ikke registreres som en interaktion på dit website. Dette er meningsfuldt for outbound links, men for andre events kan det være fordelagtigt at tælle eventet som en interaktion
  6. Fire On:
    1. Vælg ‘Click’.
    2. Fra menuen ‘Choose from existing CLick Triggers’ vælger du den ‘Outbound Links Trigger’, du oprettede i andet trin.
  7. Save tag.

google tag manager tag

4. Test og udgiv

Dine tags virker ikke før, at du udgiver dem. Inden du udgiver, bør du dog teste om alt fungerer. Dette er især vigtigt, hvis du har oprettet triggers, som venter på tags og check validation. Du kan teste dit setup ved at klikke ‘Publish > Preview and Debug function’.

Fungerer alt efter hensigten, skal du udgive dit setup, så dine tags begynder at fungere på dit website. Har du fulgt alle ovenstående trin, har du den nødvendige trigger og tag i din Google Tag Manager til at tracke outbound links.

I Google Analytics finder du oversigten med klikkede outbound links under ‘Adfærd’ -> ‘Hændelser’ -> Hændelsesetik’.

Få det gamle Google Chrome bogmærkesystem tilbage

I den nyeste version af Google Chrome, er der implementeret et nyt bogmærkesystem med en meget anderledes navigationsstruktur og interface end tidligere. Dette er ikke faldet i min smag, og jeg har derfor fundet en workaround til at få det traditionelle bogmærkesystem tilbage. Jeg har desværre ingen idé om, hvorvidt Google i den næste version blokerer for dette trick. Men det fungerer i version 43.0.2357.81.

jbeq8qsry6qr9iget15z

Trin-for-trin-guide

1. Indtast chrome://flags/#enhanced-bookmarks-experiment i Chromebrowseren.
2. Dernæst vælger du “Deaktiveret” under “Aktivér forbedrede bogmærker Mac, Windows, Linux, Chrome OS, Android”.Unavngivet


3.Voilá.

Litteraturliste til speciale (CSR, Corporate Communication, Web 2,0 Corporate Weblog

A
Andersen, Ole E. (2011): ”Forstå forbrugerne – og bliv en bedre markedsfører”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Aristoteles Retorik (2002), 4. oplag. Museum Tusculanums Forlag.
Arvidsson, Susanne (2010): ”Communication of Corporate Social Responsibility: A Study of the Views of Management Teams in Large Companies”. Journal of Business Ethics (2010) 96:339-354.
B
Bhattacharya, C.B., Shuili Du, & Sankar Sen (2010): ”Maximizing Business Returns to Corporate Social Responsibility (CSR): The Role of CSR Communication”. International Journal of Management Reviews 8-19.
Beckmann, Suzanne C. (2007): ”Consumers and Corporate Social Responsibility: Matching the Unmatchable? ”. Australasian Marketing Journal (AMJ). Volume 15, Issue 1, p. 27-36.
Bentele, Günter & Howard Nothhaft (2011). “Trust and Credibility as the Basis of Corporate Social Responsibility” (P: 208-229). In “(Mass-) Mediated Construction of Responsibility and Accountability – The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility” (s. 208-229). Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell.
Blood, Rebecca (2002a):”We’ve got Blog – How Weblogs are chanhing our culture”. Cambridge Center: Perseus Publishing.
Blood, Rebecca (2002b): “The Weblogs Handbook. Practical Advice on Creating and Maintaining Your Blog”. Perseus Publishing.
Bozdag, Engin (2012): ”Bias in algorithmic filtering and personalization”. Sci. Ethics (2013).
Bowen, H.R. (1953): ”Social Responsibilities of The Businessman”, New York: Harper & Row.
Brinkmann, Sten & Lene Tanggaard (2010): ”Kvalitative metoder. En grundbog”. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Bødker, Mads & Martin Sønderlev Christensen (2007): ”Nettets genkomst?”, Forskningsbiblioteksforening, DF Revy nr. 6, september 2007.
C
Carr, Nicholas (2005): ”The amorality of Web 2.0”. Blogindlæg.
Carrroll, Archie B. (1991): ”The pyramid of corporate social responsibility: Toward the moral mangement of organisational stakeholders”, Business Horizons, vol. 34, No. 4.
Carroll, Archie B. (1999): ”Corporate Social Responsibility – Evolution of a Definitional Construct”, Business & Society, Vol. 38 No. 3, September 1999 268-295, Sage Publications.
Carroll, Archie B. & Mark S. Schwartz (2003): ”Corporate Social Responsibility: A Three-Domain Approach”, Business Ethics Quarterly, Vol. 13, No. 4 (Oct., 2003), pp. 503-530.
Carroll, Archie B. & Ann K. Buchholtz (2008): ”Business & Society – Ethics and Stakeholder Management”, 7th Edition, USA: South-Western Cengage Learning.
Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2008): “Bag om corporate communication”. 2. udgave. Samfundslitteratur.
Christensen, Martin Sønderlev (2009): ”The business of business is serious social business”, Kommunikationsforum.
Christensen, Jesper Højberg (m.fl.) (2010): ”Håndbog i Strategisk Public Relations”. Samfundslitteratur.
Cornelissen, Joep (2011): ”Corporate Communication: A Guide to theory and practice”. Third edition. Sage Publications Ltd.
Cornelissen, Joep (2011): “Corporate Communication. A Guide To Theory and Practive”. 3rd edition. London: Sage.
D
Dalsgaard, Christian & Elsebeth Korsgaard Sørensen (2008): ”A typology for Web 2.0” in The Proceedings of the 7th European Conference on e-Learning. Agia Napa, Cyprus. 6-7 November 2008. Volume 1.
Dinesen, Kirsten (2008): ”Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter Web 2.0 i the pull society”. Gyldendal.
Djursø, Helene T. & Peter Neergaard: ”Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip”. 1. udgave. Hans Reitzel.
Dohn, Nina Bonderup & Lars Johnsen (2009): ”E-læring på Web 2.0”, 1. udgave, 2009, Samfundslitteratur.
E
Ebbesen, Anna & Astrid Haug (2009): “Lyt til elefanterne”. København:_ Gyldendal Business.
Efimova, Lilia (2009): “Passion at Work: Blogging practices of knowledge workers”. Ph.d.-thesis: Novay Ph.d. Research Series, No. 024, Enschede, The Netherlands.
Eisenegger, Mark & Mario Schranz (2011): ”Reputation Management and Corporate Social Responsibility” in (2011) ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”. P: 128-146.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder”. Oktober, 2005. TNS Gallup.
Erhvervsstyrelsen/Danish Business Authority (2013): Danish CSR Reporting”. København.
European Commision (2011): ”Corporate Social Responsbility: a new definition, a new agenda for action”. MEMO/11/730.
F
Finnemann, Niels Ole (2009): ”Digitale Medier”. In: Kolstrup et.al: Medie- og Kommunikationsleksikon, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Frandsen, Finn, Winni Johansen & Line Ellerup Nielsen (1997): ”International markedskommunikation i en postmoderne verden”. Forlaget Systime, 1. udgave, 1.oplag.
Friedman, Milton (1970): ”The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits”, New York Times Magazine, september 13, 1970.
Frederick, William C. (1978): ”From CSR1 to CSR2”, Working Paper 279, Graduate School of Business, University of Pittsburgh, 1978.
Freeman, R. Edward (1984): ”Strategic Management: A Stakeholder Approach”, Cambridge University Press.
Freeman, R. Edward & S. Ramaskrishna Velamuri (2006): ”A New Approach to CSR: Company Stakeholder Responsibility”.
Freeman, R. Edward (2010): ”Stakeholder Theory: The state of the art”, Cambridge University Press.
G
Giddens, Anthony (1994): ”Modernitetens konsekvenser”. Hans Reitzels Forlag. København. 9. oplag.
Grunig, James E. (1984): ”Managing Public Relations”. Wadsorth/Thomson Learning, Belmont CA, USA.
Grunig, James E. (1992): ”Excellence in Public Relations and Communication Management”. New York: Lawrence Erlbaum.
H
Haug, Astrid & Anna Ebbensen (2009): ”Lyt til elefanterne”, 1. udgave, Gyldendal Business
Herring, C. Susan, Inna Kouper, Ann Scheidt & Eliijah Wright (2006): ”A Longitudinal Content Analysis of Weblogs: 2003-2004.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2002): “Set gennem nettet – organisationens troværdighed på hjemmesider”. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): ”Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis”. 1. udgave. Samfundslitteratur
Holm, Lis (2006): “Blog kunder i butikken – om anvendelsen af weblogs i markedsføring”. Handelshøjskolens Forlag.
Holm, Andreas Beck (2011): ”Videnskab i virkeligheden – en grund i videnskabsteori”. 1. udgave. Samfundslitteratur.
Højbjerg, Henriette (2007): ”Hermeneutik – Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I L. Fuglsang & P.B. Olsen, ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 309-347). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Hjermind, Annette Agerdal (2010): ”Corporate Blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af en gruppe interne blogaktøres anvendelse af en organisations weblog som ekstern kommunikationsplatform”. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
I
Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Innocent Drinks (2014):
http://www.innocentdrinks.dk/om_os/om-os_faq.php?frage=1. Besøgt. 1. juni 2014
J
Jørgensen, Rie (2008): ”Webloggens rolle i virksomheders krisekommunikation”.
Jørgensen, Poul Erik Flyvholm & Maria Isaksson (2010): ”Credibility in corporate discourse”. In Pragmatics across Languages and Cultures. (P: 513-541). Mouton de Gruyter.
K
Kanter, Donald L. & Philip H. Mirvis (1989): ”Combating cynicism in the workplace”. National Productivity Review, 8(4), 377-394.
Keen, Andrew (2007): ”The Cult of the Amateur: How today’s internet is killing our culture”, First Edition, Doubleday.
Kelleher, Tom & Barbara Miller (2006): “Organizational Blogs and the Human Voice: Relational Strategies and Relational Outcomes”. Journal of Computer-Mediated Communication. Vol. 11. No 2.
Kjeldsen, Jens E. (2006). “Billedets Retorik”. Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk analyse ( 1. udgave ed.) M.L. Klujeff & H. Roer (red.). København: Hans Reitzel. (pp. 161-197)
Klastrup, Lisbeth (2008): ”Bloggen som medieform og genre i dansk perspektiv”. Forskningsgruppen for Innovativ Kommunikation: IT Universitetet.
Klausen, Harnow Søren (2013): “Hvad er videnskabsteori?”. 1.udgave, 7. oplag. Akademisk Forlag.
Kock, Christian (2002): ”Er du troværdig?”. Kommunikationsforum
Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006): ”Reading Images, The Grammar of Visual Design”. Routledge.
Kristensen, Trine-Maria & Thomas Madsen Mygdal (2007): “Weblogs”. Børsens Forlag. København.
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): ”Interview – Introduktion til et håndværk”. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.
L
Lee, Min-Dong Paul (2008): “A review of the theories of corporate social responsibility: its evolutionary paths and the road ahead”. International Journal of Management Reviews. Volume 10, Issue 1. P: 53-73.
Lee, Sang, Taewon Hwang & Hong-Hee Lee (2006): “Corporate Blogging Strategies of the Fortune 500 Companies”. Management Decision, Vol. 44. No. 3, 316-334.
Lindberg, Henrik (2010): ”Markedskommunikation – videregående uddannelser”. 1. udgave, 2. oplag. Academia, Aarhus.
Lemée, Pernille Steensbech & Anne Katrine Lund (1999): ”Troværdighed – Tal godt for dig!”. 1. udgave. Frydenlund.
M
Maignan, Isabelle, O.C. Ferrell & Thomas M. Hult (1999): “Corporate Citizenship: Cultural Antecedents and Business Benefits”. Journal of the Academy of Marketing Science, 27:4, 455-469.
Margolis, Joshua D. & James Walsh (2003): ”Misery Loves Companies: Rethinking Social Initiatives by Business”, Administrative Science Quarterly, 48, p. 268-308.
Market & Opinion Research International (2000) (MORI): “The first ever European survey of consumer’s attitudes towards corporate social responsibility”. CSR Europe.
Madden, Mary & Susannah Fox (2006): “Riding the Waves of Web 2.0”. PEW Internet & American Life Project, October 2006.
Maon, Francois, Adam Lindgreen & Valérie Swaen (2010): ”Organiszational Stages and Cultural Phases: A Critical Rewview and a Consolidative Model of Corporate Social Responsibility”. International Journal of Management Reviews, 12(1), 20-38.
Matten, Dirk & Jeremy Moon (2008): ”Implicit and Explicit CSR: A Conceptual Framework for a Comparative Understanding of Corporate Social Responsibility”. Academy of Management Review, 2008, Vol. 33, No. 2, 404-424.
McAfee, Andrew (2009): “Enterprise 2.0. New Collaborative Tools for Your Organizations Toughest Challenges”. Harvard Business Press.
McCroskey, James C. (2001): “An introduction to rhetorical communication”, 7, oplag. Allyn & Bacon, Massachusetts.
McLuhan, Marshall (1962): “The Gutenberg Galaxy – The making of typographic man”.
McLuhan, Marshall (1964): “Understanding Media”. Gingo Press.
Miller, Carolyn & Shepherd Dawn (2004): “Blogging as Social Action: A Genre Analysis of the Weblog”. June 2004. Into the Blogosphere: Rhetoric, Community, and Culture of Weblogs.
Morsing, Mette & Christina Thyssen (2003): ”Corporate Values and Responsbility – The Case of Denmark”, Samfundslitteratur.
Morsing, Mette & Kasper Ulf Nielsen & Majken Schultz (2004): ”Kommunikationsstrategi for Social Ansvarlighed”, København: Reputation Institute.
Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. København: DJØF Publishing
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006a):”Stakeholder Communication Strategies”. In. Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. Page 135-157. København: DJØF Publishing.
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006b):”Corporate Social Responsibility Communication: Stakeholder information, response and involvement strategies. Business Ethics: A European Review. Vol. 15, No. 4.
Morsing, Mette, Majken Schultz & Kasper Ulf Nielsen (2008): ”The Catch 22 of commnicating CSR: Findings from a Danish study”. Journal of Marketing Communications. Vol. 14, No. 2, April 2008, 97-111.
N
Nissenbaum, Helen (2004):”Privacy as a contextual integrity”. In: Washington Law Review.
Nielsen, Anne Ellerup & Christa Thomsen (2007): ”Reporting CSR – What and how to say it”. Corporate Communications: AN International Journal, 12, Vol.1, 25-40.
Nykredit (2014a): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/vores-virksomhed.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014b): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/kernevaerdier.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014c): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/baeredygtighed/saadan-udoever-nykredit-sit-samfundsansvar.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014d): “Om Nykredit bloggen” – http://weblog.nykredit.dk/om-nykredit-weblogs/. Besøgt d. 15. maj 2014.
O
Oosterhout, J. Van (2006): ”Much Ado About Nothing: A Conceptual Critique of CSR”, ERIM Report Series Reference No. ERS-2006-040-ORG, Erasmus University Rotterdam.
P
Podnar, Klement (2008): ”Communicating Corporate Social Responsibilit”. Journal of Marketing Communications. Volume 14, Issue 2, p. 75-81.
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2006): ”Strategy & Society. The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”. Harvard Business Review. 12/2006.
R
Reese, D. Stephen, Lou Rutigliano, Kideuk, Hyu & Jeong Jaekwan (2007): “Mapping the blogosphere. Professional and citizen-based media in the global news arena. Journalism. Vol. 8(3) SAGE Publications.
Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): ”Lederne og det sociale engagement”. København: Socialforskningsinstituttet.
S
Sepstrup, Preben & Pernille Fruensgaard (2010): ”Kommunikations- og kampagneplanlægning”, 4. udgave, Gyldendal Akademisk.
Schmeltz, Line, (2011): “Conflicting Value in Discourses of Social Responsibility – Essays on Consumer-Oriented CSR Communication”. Business and Social Sciences, Aarhus University.
Schmeltz, Line (2011a): ”Consumer-oriented CSR communication: focusing on ablity or morality?”. Corporate Communications: An International Journal, 29-49.
Schmeltz, Line (2011b): ”Identical or Just Compatible? The Utility of Corporate Indentity Values in Communicating Corporate Social Responsibility”. Journal of Business Communication.
Schmeltz, Line (2011c): “Introducing Value-Based Framing as a Strategy For Communicating CSR”. Social Responsibility Journal. In: Schmeltz (2011): “Conflicting Values in Discourses of Social Responsibility”.
Schmidt, Craig N. (2003): ”Corporate Social Responsibility: Not whether, but how?”. London Business School.
Shirky, Clay (2008): “Here comes everybody – the Power of Organizing without Organizations”. London: Penquin Books.
Shuen, Amy (2008): “Web 2.0: A Strategy Guide. Business thinking and strategies behind successful Web 2.0 implementations. O’Reilly Media.
Solution One Network Co. Ltd. (2014): http://www.solution-one.net/wpweb/?page_id=493 Besøgt d. 15. marts 2014.
Sunstein, Cass (2008): “Democracy and the internet”, in (eds.): J.V. Hoven & J. Weckert (2008): “Information Technology and moral Philosophy”. Cambridge University Press.
Subhabrata, Bobby Banerjee (2007): “Corporate Social Responsibility. The good, the bad and the ugly. Edward Elgar Publishing Limited.
Strother, J.B, Fazal, Z, Millsap, M & Johnson, A (2008): ”Perils and Pitfalls of the Corporate Blog: Legal and Ethical Issues”. Conference Paper: Professional Communication Conference: IPCC 2008. IEEE International, Montreal, July 2008.
T
Thompson, John B. (2001): “Medierne og moderniteten – En samfundsteori om medierne”. Hans Reitzels Forlag.
Thomsen, Christa & Anne Ellerup Nielsen (2007): “Reporting CSR – what and how to say it?”. Corporate Communication: An International Journal. Vol. 12. No. 1. 25-40.
Thomsen, Christa (2010): “CSR – Corporate communication som social ansvarlighed”, Hans Reitzels Forlag.
Tække, Jesper (2006): “Mediesociografi”. Ph.d.-afhandling. IT-universitetet i København.
V
Vallentin, Steen (2011): ”Afkastet og anstændigheden – Social ansvarlighed i kritisk belysning”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Vogel, David (2005): ”The Market for Virtue. The Potential And Limits of Corporate Social Responsibility”, The Brookings Institution.
Vogel, David (2010): ”The Private Regulation of Global Corporate Conduct. Achievements and Limitations”, Business & Society, 49(1):68-89.
W
Wackå, Fredrik (2004): “Your guide to corporate, business blogging”.
Waddock, Sandra & Bradley K. Googins (2011): “The Paradoxes of Communicating Corporate Social Responsibility”. In: Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Wright, Jeremy (2006): “Blog Marketing. The revolutionary new way to increase sales, build your brand and get exceptional results. New York: McGraw-Hill.
Y
Yin, Robert K. (2009): ”Case study research: Design and Methods”, 4.th Edition, Applied Social Research Series, Vol. 5, Sage Publications.

Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels)

Google har endelig frigivet en betaudgave af Google Chrome, der er tilpasset drift på 64-bit-baserede Windows operativsystemer. Dette har været en længe udgivelse, da 32-bit-udgaven længe har haft flere driftsproblematikker, når programmet blev afviklet på 64-basererede operativsystemer. Et af de hidtidige centrale problemer, har manifesteret sig i henhold til kapabiliteten med Java. Dette skulle være løst nu, og jeg kan bekræfte at flere Java fejl også er blevet udbedret i praksis. Java er især relevant for danske samfundsborgere, som er afhængige af det Java-baserede NemID.

Links:
Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels)
Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels) (Direkte Download)

Gratis lydoptager til Windows

Audacity er det bedste software, som jeg har stødt på, til at optage lyd via computeren. Programmet er gratis, nemt at gå til og har en række anvendelige features, heriblandt støjreducering og forskellige output-formater fx (AC3, MP3, WAV og WMA).

På grund af software patenter kan programmet ikke distribuere MP3 encoding. Dette er der dog en løsning på. De, som ønsker at lydoptagelsen kan konverteres til MP3, kan installere LAME encoder, som kan eksporterer Audacitys lydoptagelser
til MP3-formatet. Vel og mærke direkte i programmet.

Audicty fungerer både på Windows, Mac og Linux.

Link
www.audacity.sourceforge.net
LAME encoder to export MP3-files with Audacity

Software for screenshots

Jeg har ofte behov for at tage skærmbilleder eller screenshots, men længe har jeg fundet det meget besværligt først at skulle trykke på PrtScn-knappen på tastaturet, for derefter
at indsætte billedet i et redigeringsprogram og gemme i et givent format. Processen tager simpelthen for lang tid, særligt når det skal gøres flere gange.

Heldigvis, har jeg fundet et smart stykke open source software, som effektiviserer processen. Det hedder Greenshot og findes til Windows. En smart feature ved programmmet er, at du kan overføre skærmbilledet direkte til udklipsholderen og herfra videre til den endelige destination.

Output-formater

Grenshot

Link
www.greenshot.org

Remove Google Chrome Alert icon from system tray

Recently I reinstalled the Hangouts-application for Google Chrome. Afterwards i noticed a small Chrome alert icon, symbolized with a bell, on my system tray. Apparently no remove or disable option where available. However, I did manage to find a solution.

The icon is now removed from your system tray.

Find current theme name in Google Chrome

Apparently Google Chrome do not provide an option where users can see the name of the current theme used in the browser.

However, there is a way to idenity the theme name without installing thirdparty applications.

1. You need to locate Google Chromes preferences file, which depending on your operating system will be:

2. Open your preferences file with an editor (ex. Notepad++).
3. Search for the string “theme”. The strings and lines you want locate are:

4. This example shows theme name “Minimal”

Opsætning af Google Author Rich Snippets

Hvis du ønsker at associere dit navn eller billede i Googles søgeresultater med artikler og andet indhold, som du har publiceret på din webside eller blog, skal du opsætte Google Author Rich Snippets.

Hvad er Rich Snippets?

Rich Snippets er metainformationer, som Google tillader dig at tilføje  til det indhold, som du udgiver på nettet og som vises i søgeresultaterne.
Google Author Rich Snippets

Opsætning

For at opsætte Rich Snippets skal du have en Google+ konto.

a) Link din Google+ konto til din e-mailadresse

Har du tilknyttet en e-mailadresse til websiden med indholdet, som du ønsker at tilføje Rich Snippets til, kan du linke denne e-mailadresse til indholdet på Googles Authorship page.

Vær opmærksom på at det er nødvendigt at skrive forfatternavnet i hver artikel (fx Af Mick Lyngø). Forfatternavnet skal matche navnet på din Google+ konto.

b) Link indhold til din Google+ konto

Tilføj nedenstående HTML-kode i headeren for hvert fremtidigt indlæg. Eksemplet i koden linker til min Google+ konto, men du skal naturligvis indsætte linket til din egen konto. Indlejr derefter koden i headeren på de sider, som dit fremtidige indhold placerer sig på. På denne måde linkes indholdet til din Google+ konto.

Du skal også lave et link til websiden på din Google+ konto, som verificere dit forfatterskab.

Google Author Rich Snippets

Særligt for WordPress

Det kan være upraktisk at skulle huske at indsætte HTML-koden, der linker indholdet til din Google+ konto i hvert indlæg. For brugere af WordPress kan det anbefales at installere SEO for WordPress plugin by Yoast, som automatisk indsætter koden. Det kræver blot, at du linker din WordPress-installations sammen med din Google+ konto. Det gør du i administratorpanelet, hvor du finder menupunktet Brugere og tilføjer linket i feltet Google+.

Når du har opsat følgende, vil Google i løbet af 1-2 dage re-crawle og associere dit fremtidige indhold med dit navn.