Category Archives: Google Tag Manager

Form tracking med Google Tag Manager

Har du formularer på dit website, er du formentlig interesseret i at følge med i, hvor mange der udfylder dem. Dette kan du tracke ved hjælp af Google Tag Manager og Google Analytics. Den store udfordring i forhold til tracking består i, at formularer på websites kan være udviklet på et utal måder. Der findes nemlig ikke en formel standard for, hvordan formularer udvikles. Eksempelvis refresher nogle forms efter et succesfuldt submit, andre gør ikke og igen findes der forms, som redirecter til en kvitteringsside. Disse forskelle har betydning for, hvordan trackingen konfigureres.

I denne guide vil jeg give eksempler på, hvordan du kan konfigurere tracking af formularer ved hjælp af Google Tag Manager og sende data til Google Analytics. På den måde kan du sende data fra dit website til Google Analytics, når en bruger udfylder en formular på dit website. Guiden forklarer også, hvorfor bestemte trackingkonfigurationer ikke fungerer, og hvad du i så fald så kan gøre. Vær opmærksom på, at nogle eksempler kræver hjælp at implementere fra udviklere.

Konfigurer tag i  Google Tag Manager

Alle interaktioner, du ønsker at tracke på dit website, skal have et tag og en trigger i Google Tag Manager. Det gælder også tracking af formularer. Inden du læser videre i denne guide, skal du derfor konfigurere et tag i Google Tag Manager. Tagget styrer, hvordan data sendes til Google Analytics og kan konfigureres som vist nedenfor.

  1. Gå til Tags
  2. Tryk på New
  3. Vælg Universal Analytics i Tag Configuration:
    1. Vælg event som Track Type
    2. Angiv Form submission som Event Catagory (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
    3. Angiv Contact Form som Event Action (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
    4. Angiv {{Page URL}} som Event Label (du kan frit vælge en anden titel, men husk at titlen sendes til Google Analytics)
  4. Gem tagget uden at tilføje en trigger lige nu

Nu er tagget oprettet, og dermed mangler du kun en trigger, før data kan sendes fra dit website til Google Analytics. Resten af dette blogindlæg forklarer, hvordan du ved hjælp af forskelige metoder konfigurerer disse triggere. Metodevalget afhænger af, hvordan formularerne på dit website er udviklet, herunder hvilken hændelse der forekommer på dit website, når en formular submittes.

Det er vigtigt, at guiden læses grundigt og instruktionerne overholdes, da det ellers kan give fejl i trackingen og medføre ugyldige eller forkerte data.

1. Google Tag Manager form listener

Første metode til tracking af formularer anvender Google Tag Managers indbyggede form listener. Åben først listen af variabler i din Google Tag Manager. Som standard er alle form variabler deaktiverede og skjulte. Gå derfor til built-in variables, klik Configure og sæt flueben i alle form variabler. Du skal ikke trykke gem, da alle ændringer automatisk gemmes.form trigger variables

Herefter opretter du en ny trigger ved at klikke på Triggers. Triggeren kan konfigureres således:

  • Titel – “UA Event – Form submission”
  • Trigger type – Form submission
  • Sæt ikke flueben i Wait for tags
  • Sæt flueben i Check validation. Denne funktion medfører, at Google Tag Manager ikke aktiverer triggeren, hvis formularens standardhændelse (submit eller redirect) er blokeret. Vælger du ikke at aktivere funktionen, sendes der muligvis data til Google Analytics, hver gang brugeren klikker på send-knappen, også selv om formularen ikke udfyldes korrekt, fx hvis brugeren mangler at udfylde obligatoriske felter
  • Fire on. Her kan du vælge, om triggeren skal aktiveres på alle eller bestemte sider på dit website

 

Test

Åben Preview and Debug Mode i Google Tag Manager ved at klikke på Preview, og test om triggeren registrerer, når en formular udfyldes. Du ser et orange banner, når Preview and Debug Mode er aktiveret. Herefter navigerer du til dit website og finder en formular. I debug consolen nederst i browseren kan du se detaljeret information omkring tags, hvordan de skyder og hvilke data der procederes. Consolen er kun synlig for dig og ikke andre besøgende på dit website.

For at teste trackingen skal du udfylde og submitte en formular på dit website. Hvis du ikke ser et gtm.formSubmit event i consolen, virker Google Tag Managers indbygggede form auto-event listener ikke på formularerne på dit website. Du kan derfor springe direkte videre til næste trackingmetode.

Hvis der er registreret et gtm.formSubmit, betyder det, at Google Tag Manager registrerer submits på formularer. I så fald bør du lave en sidste test, som består i at sende en formular med fejl. På den måde kan du verificere, at der ikke sendes et event, når en formular submittes med fejl. Du kan fremkalde en fejl ved at submitte formularen uden at udfylde alle obligatoriske felter.

  • Hvis gtm.formSubmit skyder, når du submitter formularen med fejl, er trackingen behæftet med fejl, fordi der ikke kun trackes succesfulde form submits, men alle kliks på submit-knappen. I så fald skal du finde en anden trackingmetode
  • Hvis gtm.formSubmit event ikke skyder, betyder det, at Google Tag Manager udelukkende tracker succesfulde form submits. Trackingen vil i så fald være konfigureret korrekt, og du skal blot knytte triggeren til det tag, som findes i indledningen af denne guide

2. Den skudsikre. Form tracking med data layer events

Hvis Google Tag Managers indbyggede form listener ikke virker, kan du implementere et tilpasset dataLayer.push() i den callback funktion der aktiveres, når en formular submittes. Jeg vil altid anbefale denne metode til tracking af formularer, fordi den er robust og kun svagt påvirkelig over for ændringer på websitet. Årsagen til metoden ikke nævnes først i denne guide er, at den kræver hjælp at implementere fra udviklere.

Anmod din udvikler om implementering af nedenstående kode på alle formularere på dit website.

window.dataLayer = window.dataLayer || []
window.dataLayer.push({
'event': 'formSubmission',
});

Send eventuelt denne guide til dataLayer.push til din udvikler, hvis vedkommende ikke er bekendt med dataLayer events eller Google Tag Manager.

Test

Efter dataLayer.push er implemeneteret på alle formularer, bør du teste, om formSubmission eventet registreres af Google Tag Manager.

    1. Åben Preview and Debug mode
    2. Gå til website og submit formularen:
      1.  Submit først formulareren med fejl. I dette tilfælde bør der ikke blive sendt et dataLayer event.
      2. Submit dernæst formularen korrekt ved at udfylde alle obligatoriske felter. Du bør nu se et event i Preview and debug mode.
    3. Når du har fået bekræftet, at eventet sendes korrekt, skal du konfigurere en trigger, der kan opsamle data fra eventet

Konfigurer trigger

Opsæt trigger med disse indstillinger, og knyt den herefter til tagget, som du tidligere har oprettet. Herefter er trackingen færdigkonfigureret.

Trigger Type: Custom event
Event name: formSubmission (event name blev defineret i koden. Vær sikker på, at du og udvikleren anvender det samme navn)
This trigger fires on: All custom events (det betyder, at alle formSubmissions trackes)

form trigger tag manager