Author Archives: Mick Lyngø

Ændre kontonavn i Windows 10

Ændring af kontonavn i Windows har hidtil været en af de mest basale opgaver, men sådan er det ikke i Windows 10 (eller Windows 8 og 8.1). Selvom du under Indstillinger –> Konti kan ændre kontoens billede og adgangskode, giver Windows 10 dig ingen mulighed for at ændre kontonavnet. Denne guide demonstrerer en løsning på dette problem.

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts)

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts), også kaldet Netplwiz, giver dig adgang til at udføre forskellige handlinger i relation til din konto i Windows. Du kan fx tilføje nye brugere, knytte brugere til bestemte grupper, håndtere passwords og ændre kontonavn.

1. For at opnå adgang til panelet for Brugerkonti skal du indtaste netplwiz i søgefeltet ved siden af din Windows-knap . Herefter trykker du på netplwiz.

2. I panelet for brugerkonti vælger du den bruger, som du ønsker at modificere og klikker herefter på Egenskaber.

3. Under egenskaber for brugeren indtaster du det nye kontonavn i feltet Brugernavn og klikker OK.

4. Genstart eller log af Windows for at effektuere ændringerne.

Sort skærm ved login i Windows 10 (Løsning for Lenovo)

Flere steder på nettet beskriver brugere, hvorledes de oplever sort skærm ved loginbilledet, når de booter Windows 10. Problemet opstår både i Home, Pro og Enterprise-udgaverne, på tværs af producenter (Dell, HP og Lenovo), på tværs af chipset, graffikkort (AMD og Intel) og processorer samt på desktop og laptop.

Efter installation af Windows 10 Pro har jeg også oplevet problemet med sort loginskærm på min Lenovo T500, både med og uden synlig musepil. Problemet gør det umuligt at logge på Windows.

Sort skærm i stedet for loginbilledet.
Sort skærm i stedet for loginbillede.

Der er postet flere løsningsforslag på problemet, bl.a. påstår nogle at have løst problemet ved 1) at deaktivere hurtigstart i Windows 10 (Kontrolpanel -> Hardware og lyd -> Strømstyring -> Systemindstillinger), 2) opdatere BIOS eller 3) opdatere driver til chipset og grafikkort. Løsningsforslag 1) og 2) har ikke løst problemet hos mig, og da Lenovo ikke har frigivet drivere til Windows 10 (uden om Windows Update), kan jeg ikke afprøve løsningsforslag 3).

Fra starten var jeg ikke i tvivl om, at problemet opstod som følge af en fejl i driveren til grafikortet, hvilket ledte mig på sporet af løsningen. Jeg kunne nemlig huske, at Windows 7 i begyndelsen havde problemer med at håndtere grafikkortet (ATI Mobility Radeon HD3 3650) i min Lenovo T500. Dengang var det grafikkortets understøttelse af ‘Switchable graphics‘, der skabte problemer som først blev løst, da Lenovo måneder efter lanceringen af Windows 7 frigav en ny driver.

Med afsæt i ovenstående foretog jeg to ændringer i BIOS:

1. Ændrede værdien i ‘Graphics Device’ til ‘Discrete Graphics’.
2. Ændrede værdien i “OS Detection for Switchable Graphics” til ‘Disabled’.


Korrekt opsætning af BIOS.

Dette løste problemet med sort login skærm, fordi indstillingerne tvinger Windows 10 til ikke at genkende muligheden for switchable graphics.

Solution for Windows 10 booting to a black screen

This solution applies to Lenovo T500 and properly other devices with switchable graphics. The cause of the issue with black screen after booting, is a conflict between drivers for switchable graphic cards and Windows 10. Therefor the solution suggests disabling Windows 10 detecting switchable graphics in BIOS.

Please see the above image for correct settings, which will fix the issue with black screen on booting.

Få det gamle Google Chrome bogmærkesystem tilbage

I den nyeste version af Google Chrome, er der implementeret et nyt bogmærkesystem med en meget anderledes navigationsstruktur og interface end tidligere. Dette er ikke faldet i min smag, og jeg har derfor fundet en workaround til at få det traditionelle bogmærkesystem tilbage. Jeg har desværre ingen idé om, hvorvidt Google i den næste version blokerer for dette trick. Men det fungerer i version 43.0.2357.81.

jbeq8qsry6qr9iget15z

Trin-for-trin-guide

1. Indtast chrome://flags/#enhanced-bookmarks-experiment i Chromebrowseren.
2. Dernæst vælger du “Deaktiveret” under “Aktivér forbedrede bogmærker Mac, Windows, Linux, Chrome OS, Android”.Unavngivet


3.Voilá.

Opret sporing/tracking af Facebookannonce i Google Analytics (UTM Tracking)

Denne guide viser, hvordan du opretter et sporingsid (betegnes andre steder som trackingid og UTM Tracking) i tilknytning til en annonce eller kampagne på Facebook, således at annoncen kan spores i Google Analytics.

1. Konstruér din URL

Det første du skal gøre er at konstruere en URL, der føjer parametre til den webadresse, som din Facebookannonce refererer til. Der findes flere værktøjer hertil, men jeg anbefaler Googles “Værktøj til oprettelse af webadresser”.  Her skal du udfylde en formular, hvilket du gør på følgende måde, når der er tale om sporing af Facebookannoncer:

Webadresse på website –> Her indtaster du URL’en til den webadresse, som Facebookannoncen peger på, fx. http://www.micklyngo.dk/
Kampagnekilde –> facebook
Kampagnemedium –> cpc
Kampagneudtryk –> Dette felt efterlades blankt.
Kampagneindhold –> Indtast annoncens navn (anvendes til at skelne mellem flere annoncer i samme kampagne i Google Analytics).
Kampagnenavn –> Indtast navnet på din kampagne. Det er dette navn, som fremgår i Google Analytics.

Ovenstående eksempel danner følgende URL, som skal indlejres i Facebookannoncen: <code>http://www.micklyngo.dk/utm_source=facebook&amp;amp;utm_medium=facebook&amp;amp;utm_content=cpc&amp;amp;utm_campaign=Mick%20Lyng%C3%B8’s%20annonce</code>

Kopier eventuelt URL’en ind i din browser og besøg siden, da dette genererer trafik. Du kan ikke spore URL’en før, at der er dannet trafik.

2. Spor annoncen i Google Analytics

1. Du kan spore annoncen i Google Analytics ved at vælge Anskaffelse –> Kampagnetrafik –> Alle kampagner og herefter lokalisere dit angivne kampagnenavn.
2. Husk eventuelt vælge den rigtige tidsperiode for visning af kampagnetrafik, hvis ikke den fremgår i Google Analytics.

Links:

Google’s værktøj til oprettelse af webadresser

Litteraturliste til speciale (CSR, Corporate Communication, Web 2,0 Corporate Weblog

A
Andersen, Ole E. (2011): ”Forstå forbrugerne – og bliv en bedre markedsfører”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Aristoteles Retorik (2002), 4. oplag. Museum Tusculanums Forlag.
Arvidsson, Susanne (2010): ”Communication of Corporate Social Responsibility: A Study of the Views of Management Teams in Large Companies”. Journal of Business Ethics (2010) 96:339-354.
B
Bhattacharya, C.B., Shuili Du, & Sankar Sen (2010): ”Maximizing Business Returns to Corporate Social Responsibility (CSR): The Role of CSR Communication”. International Journal of Management Reviews 8-19.
Beckmann, Suzanne C. (2007): ”Consumers and Corporate Social Responsibility: Matching the Unmatchable? ”. Australasian Marketing Journal (AMJ). Volume 15, Issue 1, p. 27-36.
Bentele, Günter & Howard Nothhaft (2011). “Trust and Credibility as the Basis of Corporate Social Responsibility” (P: 208-229). In “(Mass-) Mediated Construction of Responsibility and Accountability – The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility” (s. 208-229). Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell.
Blood, Rebecca (2002a):”We’ve got Blog – How Weblogs are chanhing our culture”. Cambridge Center: Perseus Publishing.
Blood, Rebecca (2002b): “The Weblogs Handbook. Practical Advice on Creating and Maintaining Your Blog”. Perseus Publishing.
Bozdag, Engin (2012): ”Bias in algorithmic filtering and personalization”. Sci. Ethics (2013).
Bowen, H.R. (1953): ”Social Responsibilities of The Businessman”, New York: Harper & Row.
Brinkmann, Sten & Lene Tanggaard (2010): ”Kvalitative metoder. En grundbog”. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Bødker, Mads & Martin Sønderlev Christensen (2007): ”Nettets genkomst?”, Forskningsbiblioteksforening, DF Revy nr. 6, september 2007.
C
Carr, Nicholas (2005): ”The amorality of Web 2.0”. Blogindlæg.
Carrroll, Archie B. (1991): ”The pyramid of corporate social responsibility: Toward the moral mangement of organisational stakeholders”, Business Horizons, vol. 34, No. 4.
Carroll, Archie B. (1999): ”Corporate Social Responsibility – Evolution of a Definitional Construct”, Business & Society, Vol. 38 No. 3, September 1999 268-295, Sage Publications.
Carroll, Archie B. & Mark S. Schwartz (2003): ”Corporate Social Responsibility: A Three-Domain Approach”, Business Ethics Quarterly, Vol. 13, No. 4 (Oct., 2003), pp. 503-530.
Carroll, Archie B. & Ann K. Buchholtz (2008): ”Business & Society – Ethics and Stakeholder Management”, 7th Edition, USA: South-Western Cengage Learning.
Christensen, Lars Thøger & Mette Morsing (2008): “Bag om corporate communication”. 2. udgave. Samfundslitteratur.
Christensen, Martin Sønderlev (2009): ”The business of business is serious social business”, Kommunikationsforum.
Christensen, Jesper Højberg (m.fl.) (2010): ”Håndbog i Strategisk Public Relations”. Samfundslitteratur.
Cornelissen, Joep (2011): ”Corporate Communication: A Guide to theory and practice”. Third edition. Sage Publications Ltd.
Cornelissen, Joep (2011): “Corporate Communication. A Guide To Theory and Practive”. 3rd edition. London: Sage.
D
Dalsgaard, Christian & Elsebeth Korsgaard Sørensen (2008): ”A typology for Web 2.0” in The Proceedings of the 7th European Conference on e-Learning. Agia Napa, Cyprus. 6-7 November 2008. Volume 1.
Dinesen, Kirsten (2008): ”Forbrugeren i førersædet. Kommunikation og ledelse efter Web 2.0 i the pull society”. Gyldendal.
Djursø, Helene T. & Peter Neergaard: ”Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip”. 1. udgave. Hans Reitzel.
Dohn, Nina Bonderup & Lars Johnsen (2009): ”E-læring på Web 2.0”, 1. udgave, 2009, Samfundslitteratur.
E
Ebbesen, Anna & Astrid Haug (2009): “Lyt til elefanterne”. København:_ Gyldendal Business.
Efimova, Lilia (2009): “Passion at Work: Blogging practices of knowledge workers”. Ph.d.-thesis: Novay Ph.d. Research Series, No. 024, Enschede, The Netherlands.
Eisenegger, Mark & Mario Schranz (2011): ”Reputation Management and Corporate Social Responsibility” in (2011) ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”. P: 128-146.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder”. Oktober, 2005. TNS Gallup.
Erhvervsstyrelsen/Danish Business Authority (2013): Danish CSR Reporting”. København.
European Commision (2011): ”Corporate Social Responsbility: a new definition, a new agenda for action”. MEMO/11/730.
F
Finnemann, Niels Ole (2009): ”Digitale Medier”. In: Kolstrup et.al: Medie- og Kommunikationsleksikon, Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Frandsen, Finn, Winni Johansen & Line Ellerup Nielsen (1997): ”International markedskommunikation i en postmoderne verden”. Forlaget Systime, 1. udgave, 1.oplag.
Friedman, Milton (1970): ”The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits”, New York Times Magazine, september 13, 1970.
Frederick, William C. (1978): ”From CSR1 to CSR2”, Working Paper 279, Graduate School of Business, University of Pittsburgh, 1978.
Freeman, R. Edward (1984): ”Strategic Management: A Stakeholder Approach”, Cambridge University Press.
Freeman, R. Edward & S. Ramaskrishna Velamuri (2006): ”A New Approach to CSR: Company Stakeholder Responsibility”.
Freeman, R. Edward (2010): ”Stakeholder Theory: The state of the art”, Cambridge University Press.
G
Giddens, Anthony (1994): ”Modernitetens konsekvenser”. Hans Reitzels Forlag. København. 9. oplag.
Grunig, James E. (1984): ”Managing Public Relations”. Wadsorth/Thomson Learning, Belmont CA, USA.
Grunig, James E. (1992): ”Excellence in Public Relations and Communication Management”. New York: Lawrence Erlbaum.
H
Haug, Astrid & Anna Ebbensen (2009): ”Lyt til elefanterne”, 1. udgave, Gyldendal Business
Herring, C. Susan, Inna Kouper, Ann Scheidt & Eliijah Wright (2006): ”A Longitudinal Content Analysis of Weblogs: 2003-2004.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2002): “Set gennem nettet – organisationens troværdighed på hjemmesider”. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): ”Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis”. 1. udgave. Samfundslitteratur
Holm, Lis (2006): “Blog kunder i butikken – om anvendelsen af weblogs i markedsføring”. Handelshøjskolens Forlag.
Holm, Andreas Beck (2011): ”Videnskab i virkeligheden – en grund i videnskabsteori”. 1. udgave. Samfundslitteratur.
Højbjerg, Henriette (2007): ”Hermeneutik – Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne”. I L. Fuglsang & P.B. Olsen, ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 309-347). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Hjermind, Annette Agerdal (2010): ”Corporate Blogging: En eksplorativ kontekstuel analyse af en gruppe interne blogaktøres anvendelse af en organisations weblog som ekstern kommunikationsplatform”. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
I
Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Innocent Drinks (2014):
http://www.innocentdrinks.dk/om_os/om-os_faq.php?frage=1. Besøgt. 1. juni 2014
J
Jørgensen, Rie (2008): ”Webloggens rolle i virksomheders krisekommunikation”.
Jørgensen, Poul Erik Flyvholm & Maria Isaksson (2010): ”Credibility in corporate discourse”. In Pragmatics across Languages and Cultures. (P: 513-541). Mouton de Gruyter.
K
Kanter, Donald L. & Philip H. Mirvis (1989): ”Combating cynicism in the workplace”. National Productivity Review, 8(4), 377-394.
Keen, Andrew (2007): ”The Cult of the Amateur: How today’s internet is killing our culture”, First Edition, Doubleday.
Kelleher, Tom & Barbara Miller (2006): “Organizational Blogs and the Human Voice: Relational Strategies and Relational Outcomes”. Journal of Computer-Mediated Communication. Vol. 11. No 2.
Kjeldsen, Jens E. (2006). “Billedets Retorik”. Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk analyse ( 1. udgave ed.) M.L. Klujeff & H. Roer (red.). København: Hans Reitzel. (pp. 161-197)
Klastrup, Lisbeth (2008): ”Bloggen som medieform og genre i dansk perspektiv”. Forskningsgruppen for Innovativ Kommunikation: IT Universitetet.
Klausen, Harnow Søren (2013): “Hvad er videnskabsteori?”. 1.udgave, 7. oplag. Akademisk Forlag.
Kock, Christian (2002): ”Er du troværdig?”. Kommunikationsforum
Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006): ”Reading Images, The Grammar of Visual Design”. Routledge.
Kristensen, Trine-Maria & Thomas Madsen Mygdal (2007): “Weblogs”. Børsens Forlag. København.
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): ”Interview – Introduktion til et håndværk”. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.
L
Lee, Min-Dong Paul (2008): “A review of the theories of corporate social responsibility: its evolutionary paths and the road ahead”. International Journal of Management Reviews. Volume 10, Issue 1. P: 53-73.
Lee, Sang, Taewon Hwang & Hong-Hee Lee (2006): “Corporate Blogging Strategies of the Fortune 500 Companies”. Management Decision, Vol. 44. No. 3, 316-334.
Lindberg, Henrik (2010): ”Markedskommunikation – videregående uddannelser”. 1. udgave, 2. oplag. Academia, Aarhus.
Lemée, Pernille Steensbech & Anne Katrine Lund (1999): ”Troværdighed – Tal godt for dig!”. 1. udgave. Frydenlund.
M
Maignan, Isabelle, O.C. Ferrell & Thomas M. Hult (1999): “Corporate Citizenship: Cultural Antecedents and Business Benefits”. Journal of the Academy of Marketing Science, 27:4, 455-469.
Margolis, Joshua D. & James Walsh (2003): ”Misery Loves Companies: Rethinking Social Initiatives by Business”, Administrative Science Quarterly, 48, p. 268-308.
Market & Opinion Research International (2000) (MORI): “The first ever European survey of consumer’s attitudes towards corporate social responsibility”. CSR Europe.
Madden, Mary & Susannah Fox (2006): “Riding the Waves of Web 2.0”. PEW Internet & American Life Project, October 2006.
Maon, Francois, Adam Lindgreen & Valérie Swaen (2010): ”Organiszational Stages and Cultural Phases: A Critical Rewview and a Consolidative Model of Corporate Social Responsibility”. International Journal of Management Reviews, 12(1), 20-38.
Matten, Dirk & Jeremy Moon (2008): ”Implicit and Explicit CSR: A Conceptual Framework for a Comparative Understanding of Corporate Social Responsibility”. Academy of Management Review, 2008, Vol. 33, No. 2, 404-424.
McAfee, Andrew (2009): “Enterprise 2.0. New Collaborative Tools for Your Organizations Toughest Challenges”. Harvard Business Press.
McCroskey, James C. (2001): “An introduction to rhetorical communication”, 7, oplag. Allyn & Bacon, Massachusetts.
McLuhan, Marshall (1962): “The Gutenberg Galaxy – The making of typographic man”.
McLuhan, Marshall (1964): “Understanding Media”. Gingo Press.
Miller, Carolyn & Shepherd Dawn (2004): “Blogging as Social Action: A Genre Analysis of the Weblog”. June 2004. Into the Blogosphere: Rhetoric, Community, and Culture of Weblogs.
Morsing, Mette & Christina Thyssen (2003): ”Corporate Values and Responsbility – The Case of Denmark”, Samfundslitteratur.
Morsing, Mette & Kasper Ulf Nielsen & Majken Schultz (2004): ”Kommunikationsstrategi for Social Ansvarlighed”, København: Reputation Institute.
Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. København: DJØF Publishing
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006a):”Stakeholder Communication Strategies”. In. Morsing, Mette & Suzanne Beckmann (2006):”Strategic CSR Communication”. Page 135-157. København: DJØF Publishing.
Morsing, Mette & Majken Schultz (2006b):”Corporate Social Responsibility Communication: Stakeholder information, response and involvement strategies. Business Ethics: A European Review. Vol. 15, No. 4.
Morsing, Mette, Majken Schultz & Kasper Ulf Nielsen (2008): ”The Catch 22 of commnicating CSR: Findings from a Danish study”. Journal of Marketing Communications. Vol. 14, No. 2, April 2008, 97-111.
N
Nissenbaum, Helen (2004):”Privacy as a contextual integrity”. In: Washington Law Review.
Nielsen, Anne Ellerup & Christa Thomsen (2007): ”Reporting CSR – What and how to say it”. Corporate Communications: AN International Journal, 12, Vol.1, 25-40.
Nykredit (2014a): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/vores-virksomhed.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014b): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/kernevaerdier.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014c): http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/baeredygtighed/saadan-udoever-nykredit-sit-samfundsansvar.xml. Besøgt d. 1. juni 2014.
Nykredit (2014d): “Om Nykredit bloggen” – http://weblog.nykredit.dk/om-nykredit-weblogs/. Besøgt d. 15. maj 2014.
O
Oosterhout, J. Van (2006): ”Much Ado About Nothing: A Conceptual Critique of CSR”, ERIM Report Series Reference No. ERS-2006-040-ORG, Erasmus University Rotterdam.
P
Podnar, Klement (2008): ”Communicating Corporate Social Responsibilit”. Journal of Marketing Communications. Volume 14, Issue 2, p. 75-81.
Porter, Michael E. & Mark R. Kramer (2006): ”Strategy & Society. The Link Between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility”. Harvard Business Review. 12/2006.
R
Reese, D. Stephen, Lou Rutigliano, Kideuk, Hyu & Jeong Jaekwan (2007): “Mapping the blogosphere. Professional and citizen-based media in the global news arena. Journalism. Vol. 8(3) SAGE Publications.
Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): ”Lederne og det sociale engagement”. København: Socialforskningsinstituttet.
S
Sepstrup, Preben & Pernille Fruensgaard (2010): ”Kommunikations- og kampagneplanlægning”, 4. udgave, Gyldendal Akademisk.
Schmeltz, Line, (2011): “Conflicting Value in Discourses of Social Responsibility – Essays on Consumer-Oriented CSR Communication”. Business and Social Sciences, Aarhus University.
Schmeltz, Line (2011a): ”Consumer-oriented CSR communication: focusing on ablity or morality?”. Corporate Communications: An International Journal, 29-49.
Schmeltz, Line (2011b): ”Identical or Just Compatible? The Utility of Corporate Indentity Values in Communicating Corporate Social Responsibility”. Journal of Business Communication.
Schmeltz, Line (2011c): “Introducing Value-Based Framing as a Strategy For Communicating CSR”. Social Responsibility Journal. In: Schmeltz (2011): “Conflicting Values in Discourses of Social Responsibility”.
Schmidt, Craig N. (2003): ”Corporate Social Responsibility: Not whether, but how?”. London Business School.
Shirky, Clay (2008): “Here comes everybody – the Power of Organizing without Organizations”. London: Penquin Books.
Shuen, Amy (2008): “Web 2.0: A Strategy Guide. Business thinking and strategies behind successful Web 2.0 implementations. O’Reilly Media.
Solution One Network Co. Ltd. (2014): http://www.solution-one.net/wpweb/?page_id=493 Besøgt d. 15. marts 2014.
Sunstein, Cass (2008): “Democracy and the internet”, in (eds.): J.V. Hoven & J. Weckert (2008): “Information Technology and moral Philosophy”. Cambridge University Press.
Subhabrata, Bobby Banerjee (2007): “Corporate Social Responsibility. The good, the bad and the ugly. Edward Elgar Publishing Limited.
Strother, J.B, Fazal, Z, Millsap, M & Johnson, A (2008): ”Perils and Pitfalls of the Corporate Blog: Legal and Ethical Issues”. Conference Paper: Professional Communication Conference: IPCC 2008. IEEE International, Montreal, July 2008.
T
Thompson, John B. (2001): “Medierne og moderniteten – En samfundsteori om medierne”. Hans Reitzels Forlag.
Thomsen, Christa & Anne Ellerup Nielsen (2007): “Reporting CSR – what and how to say it?”. Corporate Communication: An International Journal. Vol. 12. No. 1. 25-40.
Thomsen, Christa (2010): “CSR – Corporate communication som social ansvarlighed”, Hans Reitzels Forlag.
Tække, Jesper (2006): “Mediesociografi”. Ph.d.-afhandling. IT-universitetet i København.
V
Vallentin, Steen (2011): ”Afkastet og anstændigheden – Social ansvarlighed i kritisk belysning”, 1. udgave, Samfundslitteratur.
Vogel, David (2005): ”The Market for Virtue. The Potential And Limits of Corporate Social Responsibility”, The Brookings Institution.
Vogel, David (2010): ”The Private Regulation of Global Corporate Conduct. Achievements and Limitations”, Business & Society, 49(1):68-89.
W
Wackå, Fredrik (2004): “Your guide to corporate, business blogging”.
Waddock, Sandra & Bradley K. Googins (2011): “The Paradoxes of Communicating Corporate Social Responsibility”. In: Ihlen, Øyvind, Jeniffer Bartlett & Steve May (2011): ”The Handbook of Communication and Corporate Social Responsibility”, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.
Wright, Jeremy (2006): “Blog Marketing. The revolutionary new way to increase sales, build your brand and get exceptional results. New York: McGraw-Hill.
Y
Yin, Robert K. (2009): ”Case study research: Design and Methods”, 4.th Edition, Applied Social Research Series, Vol. 5, Sage Publications.

Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels)

Google har endelig frigivet en betaudgave af Google Chrome, der er tilpasset drift på 64-bit-baserede Windows operativsystemer. Dette har været en længe udgivelse, da 32-bit-udgaven længe har haft flere driftsproblematikker, når programmet blev afviklet på 64-basererede operativsystemer. Et af de hidtidige centrale problemer, har manifesteret sig i henhold til kapabiliteten med Java. Dette skulle være løst nu, og jeg kan bekræfte at flere Java fejl også er blevet udbedret i praksis. Java er især relevant for danske samfundsborgere, som er afhængige af det Java-baserede NemID.

Links:
Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels)
Google Chrome 64-bit (Windows Canary and Dev channels) (Direkte Download)

Gratis lydoptager til Windows

Audacity er det bedste software, som jeg har stødt på, til at optage lyd via computeren. Programmet er gratis, nemt at gå til og har en række anvendelige features, heriblandt støjreducering og forskellige output-formater fx (AC3, MP3, WAV og WMA).

På grund af software patenter kan programmet ikke distribuere MP3 encoding. Dette er der dog en løsning på. De, som ønsker at lydoptagelsen kan konverteres til MP3, kan installere LAME encoder, som kan eksporterer Audacitys lydoptagelser
til MP3-formatet. Vel og mærke direkte i programmet.

Audicty fungerer både på Windows, Mac og Linux.

Link
www.audacity.sourceforge.net
LAME encoder to export MP3-files with Audacity

Software for screenshots

Jeg har ofte behov for at tage skærmbilleder eller screenshots, men længe har jeg fundet det meget besværligt først at skulle trykke på PrtScn-knappen på tastaturet, for derefter
at indsætte billedet i et redigeringsprogram og gemme i et givent format. Processen tager simpelthen for lang tid, særligt når det skal gøres flere gange.

Heldigvis, har jeg fundet et smart stykke open source software, som effektiviserer processen. Det hedder Greenshot og findes til Windows. En smart feature ved programmmet er, at du kan overføre skærmbilledet direkte til udklipsholderen og herfra videre til den endelige destination.

Output-formater

Grenshot

Link
www.greenshot.org

Remove Google Chrome Alert icon from system tray

Recently I reinstalled the Hangouts-application for Google Chrome. Afterwards i noticed a small Chrome alert icon, symbolized with a bell, on my system tray. Apparently no remove or disable option where available. However, I did manage to find a solution.

The icon is now removed from your system tray.

Author not displayed in WordPress posts

For some reason not all themes facilitate the opportunity to display the name of the author in the “posted on” line. However, by adjusting your theme’s CSS it is possible to display the author of the post.

1. Open style.css for your theme.
2. Locate line below.

This can come out several ways. If you cannot find the line, add it to your CSS. If it is there, change display from “none;” to “inline;” or simply remove that display line.