Opsætning af Google Author Rich Snippets

Hvis du ønsker at associere dit navn eller billede i Googles søgeresultater med artikler og andet indhold, som du har publiceret på din webside eller blog, skal du opsætte Google Author Rich Snippets.

Hvad er Rich Snippets?

Rich Snippets er metainformationer, som Google tillader dig at tilføje  til det indhold, som du udgiver på nettet og som vises i søgeresultaterne.
Google Author Rich Snippets

Opsætning

For at opsætte Rich Snippets skal du have en Google+ konto.

a) Link din Google+ konto til din e-mailadresse

Har du tilknyttet en e-mailadresse til websiden med indholdet, som du ønsker at tilføje Rich Snippets til, kan du linke denne e-mailadresse til indholdet på Googles Authorship page.

Vær opmærksom på at det er nødvendigt at skrive forfatternavnet i hver artikel (fx Af Mick Lyngø). Forfatternavnet skal matche navnet på din Google+ konto.

b) Link indhold til din Google+ konto

Tilføj nedenstående HTML-kode i headeren for hvert fremtidigt indlæg. Eksemplet i koden linker til min Google+ konto, men du skal naturligvis indsætte linket til din egen konto. Indlejr derefter koden i headeren på de sider, som dit fremtidige indhold placerer sig på. På denne måde linkes indholdet til din Google+ konto.

Du skal også lave et link til websiden på din Google+ konto, som verificere dit forfatterskab.

Google Author Rich Snippets

Særligt for WordPress

Det kan være upraktisk at skulle huske at indsætte HTML-koden, der linker indholdet til din Google+ konto i hvert indlæg. For brugere af WordPress kan det anbefales at installere SEO for WordPress plugin by Yoast, som automatisk indsætter koden. Det kræver blot, at du linker din WordPress-installations sammen med din Google+ konto. Det gør du i administratorpanelet, hvor du finder menupunktet Brugere og tilføjer linket i feltet Google+.

Når du har opsat følgende, vil Google i løbet af 1-2 dage re-crawle og associere dit fremtidige indhold med dit navn.