Facebook vil forhindre clickbait med ny algoritme

‘Så farligt er det at drikke æblejuice’, ‘Han presser en bums, det skulle han aldrig have gjort’ og “WOW – kan en kat virkelig det?”. Du har netop læst tre eksempler på overskrifter, som er skabt med det formål at stimulere en bruger til at klikke på overskriften. Sådanne overskrifter betegnes som clickbait og anvendes især af nyhedsmedier. Herhjemme kender du dem sikkert fra BT, Ekstra Bladet og Metroxpress, der er særdeles flittige med at bruge clickbait på deres respektive websites og sociale medier.

Pointen med clickbait er at gøre brugerne nysgerrige, så de interagerer med dit content. Strategien med clickbait er at udelade afgørende information i en overskrift eller vildlede brugerne, så de er tvunget til at klikke sig ind på fx en artikel for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere budskabet direkte i overskriften. På Facebook har clickbait hidtil været en effektiv strategi til at konvertere visninger i nyhedsfeedet til trafik på et website. Men dette vil Facebook nu forhindre ved at justere algoritmen, der bestemmer det indhold, som vises i brugernes nyhedsfeeds.

Baggrund

Formålet med Facebooks nyhedsfeed er at vise informationer, der er relevante for den enkelte bruger. Informationerne skal være autentiske og meningsfulde, og det er clickbait sjældent. I stedet er clickbait forbundet med frustration, fordi indholdet sjældent kan bære det, som overskrifterne antyder. Samtidigt er man som bruger ofte tvunget til at skulle klikke sig ind på et link og blive omdirigeret til et eksternt website for at forstå det centrale budskab fremfor blot at percipere dette direkte i nyhedsfeedet.

Facebook arbejder konstant på at forstå, hvilket indhold brugerne mindst ønsker at møde i deres nyhedsfeeds. I den sammenhæng viser Facebooks datagrundlag, at brugerne i særdeleshed ønsker at se mindre indhold med clickbait i overskrifter og linktitler. Derfor har Facebook i flere år arbejdet med at justere algoritmen bag nyhedsfeedet, så mængden af clickbait kan reduceres.

clickbait-facebook

Sådan vil Facebook reducere clickbait

I 2014 opdaterede Facebook for første gang sin algoritme i henhold til ønsket om at reducere distributionen af content. Dengang blev indhold, som brugerne klikkede på for hurtigt at returnere tilbage til Facebook, identificeret som clickbait. Algotrimen antog således, at dette interaktionsforløb indikerede, at der var tale om clickbait.

Selvom denne opdatering ifølge Facebooks egen udmelding hjalp, er der i dag fortsat mange pages, der overvejende beror deres indhold på clickbait. Ligeledes er brugerne heller ikke stoppet med at tilkendegive, at de ønsker at se mindre indhold med clickbait. Derfor fortsætter Facebook med at fokusere på at nedbringe mængden af clickbait, og det gør de nu med et mere avanceret system, der kan identificere sproglige udtryk, som hyppigt anvendes i clickbait.

Nyt identifikationsystem afslører clickbait

Udviklingen af det nye identifikationssystem er baseret på analyser af tusindvis af overskrifter, hvor en arbejdsgruppe hos Facebook har identificeret clickbait ud fra to kriterier: (1) overskriften tilbageholder information, som er nødvendig for at forstå indholdet, og (2) overskriften overdriver budskabet for at skabe vildledende forventninger hos brugeren.

I praksis betyder det, at Facebook fremadrettet identificerer content som clickbait, hvis det opfylder én af disse kriterier. Facebook giver følgende eksempler, der af det nye system vil blive opfattet som clickbait:

  1. ‘You’ll Never Believe Who Tripped and Fell on the Red Carpet…’
  2. Denne overskrift identificeres som clickbait, fordi den tilbageholder information, der er nødvendig for at forstå budskabet. (Hvad skete der? Hvem væltede?)

  3. Apples Are Actually Bad For You
  4. Denne overskrift vildleder læseren. (Æbler er kun skadelige, hvis du spiser for mange).

Med afsæt i dette omfattende analysearbejde har Facebook konstrueret et system, der kan analysere hvilke sproglige udtryk, der oftest indgår i clickbait content, og samtidigt oftest ikke anvendes i andet content. Herigennem bliver systemet i stand til at identificere, hvilket content der er clickbait, og hvilke websites og pages dette content afsendes fra. Det betyder fremadrettet, at links postet eller delt fra pages og domæner med konsistent brug af clickbait vil rangere lavere i brugernes nyhedsfeeds.

Det nye system er også intelligent på den måde, at det kan tilegne sig viden over tid. Nyhedsfeedet er i stand til at forstå, hvis pages, som ellers tidligere har postet clickbait content og derfor er rangeret lavere, stopper med at poste clickbait. I så fald vil deres valide posts ikke blive omfattet af nedrangeringen i nyhedsfeedet. Dermed bliver en page ikke straffet for altid, hvis deres indhold på et tidspunkt identificeres som clickbait.

Hvordan påvirker dette min page?

Facebooks officielle udmelding er, at de fleste pages ikke vil opleve signifikante ændringer af deres indholdsdistribution i nyhedsfeedet. Det vil sige, at dine posts ikke får lavere reach. Derimod kan pages, der i høj grad beror deres indhold på clickbait, forvente en betydelig reduceret reach.

Derfor er rådet, når du poster content, at: (1) undgå overskrifter, som tilbageholder information, der er nødvendig for, at brugerne kan forstå dit indhold, og (2) ikke anlæg vildledende, ophøjende og overdreven retorik.

Det kan anbefales at sætte sig grundigt ind i Facebooks best practice for udgivelse af indhold og så i øvrigt huske principperne for effektiv webwritting.

Online marketing skal sidestilles med dataudveksling

Marketingindustrien bør stoppe med at anskue online marketingkampagner, websites og sociale medier som separate fænomener. En medieforståelse baseret på silotækning skaber nemlig en fragmenteret kundeoplevelse, der ikke understøtter kundernes interaktions- og konverteringsmønstre. I stedet bør brands tænke online marketing som dataudveksling.

Dataudveksling skal i denne kontekst begribes som processen, hvor struktureret data fra kilde 1 transformeres til ny struktureret data målrettet kilde 2. Formålet med dataudveksling er at udvikle kilde 2 til en nøjagtig repræsentation af kilde 1. Forestil dig ekempelvis, at kunde 1 klikker på et link i dit nyhedsbrev og ser tre specifikke sider på dit website, hvorefter kunden foretager et køb i din webshop. I dette scenarie vil det konverteringsmæsssigt være gunstigt, hvis du senere kan præsentere samme informationer på samme medier over for en ny kunde, som demografisk, psykografisk og behavioristisk ligner kunde 1. På samme måde vil det være mindre attraktivt at vise samme informationer til kunde 2, hvis vedkommende adskiller sig fra kunde 1. Derfor er der behov for en ny tænkning af online marketing, hvor den eksisterende rækkevidde-hyppigheds-model udskiftes til fordel for en kundeorienteret empowerment-model baseret på dataudveklsling.

Et opgør mod marketingkampagner

Anskuelsen af online marketing som dataudveksling kan perspektiveres til et opgør mod traditionelle marketingkampagner, hvor en virksomhed sender få budskaber på tværs af medier til et bred målgruppe. At konstruere en tung marketingkampagne kan give følelsen af, at virksomheden indtager markedet. Men problemet med marketingkampagner er, at alle kampagnens dele er afhængige af hinanden, at delene aldrig er lige effektive, at der ikke sker dataudveksling med kunden i alle facetter af kampagnen, og at kampagnens overbevisende kraft ikke er tilpasset den enkelte kunde. Det er disse omstændigheder, som en empowerment-baseret tilgang til online marketing tilstræber at omfavne.

Forbrugernes online købsproces

Når en forbruger køber en vare eller tjenesteydelse på internettet, percipierer forbrugeren flere kritiske informationer på tværs af medier undervejs i købsprocessen. Den typiske online-forbruger gennemgår helt op til 40 informationsvendepunkter i købsprocessen, og forbrugeren veksler løbende mellem at tilgå, selektere og vurdere information, der knytter sig til en bestemt vare eller tjenesteydelse. Informationsbehovet i købsprocessen kan variere enormt, eftersom kunderne kan lede efter alt fra et simpelt produktbillede til sommetider at bruge timer på at interagere med content.

I en online købsproces kan information sidestilles med data, og der er ingen forskel på, hvad forbrugere og virksomheder forventer af data. De vil have fyldestgørende, integreret og dynamisk information. Information med kritiske inputs, der hjælper dem med at vurdere, hvordan de bedst investerer deres tid, penge og energi.

Derfor bør industrien flytte sig fra den nuværende online marketing-model, der opstiller rækkevidde og hyppighed som nøgleparametre og bevæge sig mod en empowerment-model. Kunderne ønsker ikke repeteret information, som præsenteres igen og igen på tværs af medier. Tværtimod ønsker de information baseret på deres personlige kontekstuelle behov og behavioristiske historie. En empowerment-baseret tilgang til online marketing frigør den enkelte kunde fra at blive disponeret for samme retoriske indramninger og content, som alle virksomhedens øvrige kunder. I stedet skal virksomheden udveksle data med kunderne, og anvende udvekslingen til at konsturere en strømlinet og brugertilpasset marketingoplevelse.

Ved at tænke online marketing som dataudveksling skifter virksomheden væk fra blot at udvide sine eksisterende marketingkampagner til også at fungere online. I praksis betyder det et skifte væk fra sociale medier, hvor virksomheden ivrigt konstruerer det ene stykke content efter det andet og måler ROI efter irrelevante målværdier for engagement. Et skifte fra videoer, som desparet forsøger at opnå viralitet. Et skifte langt væk fra websites, der behandler alle kunder ens. I stedet åbner det op for at konstruere en interpersonel fremstilling af virksomheden, der percipieres som en-til-en-kommunikation, når kunderne laver research af et produkt undervejs i salgstragten.

two-way-communication

Afsend data og modtag data

Når en virksomhed stiller data til rådighed, får virksomheden data retur. De mest basale er demografiske data. De mere interessante er psykografiske data. De vigtigste er behavioritiske data.

Hver gang en kunde klikker på dit website, nyhedsbrev, banner, lightbox eller popup, fortæller kunden noget om sig selv. Forestil dig eksempelvis, at en kunde skal booke en familieferie i København. De kliks og formularer, som kunden udfylder, fortæller noget om kundens familiestruktur, budget, lokation, rejsepræferencer, motivationer og købsbarrierer. Vi ved, at kunden ønsker at bo i København, hvilket hotel kunden vil bo på, hvorfor kunden vil besøge København og bo på et bestemt hotel, hvor mange penge kunden ønsker at spendere, hvem kunden rejser med, hvilke barrierer der forhindrer konvertering samt hvilke motiver der fremmer konvertering.

I et teknisk perspektiv er der intet revolutionerende i at indsamle og anvende disse data, og juridisk er der som udgangspunkt heller ingen problematikker. Det kritiske består derimod ofte i virksomheders overordnede tilgang og forståelse af marketing samt interne strukturer, hvor hver afdeling kapitaliserer hver sit medie. Virksomheder har typisk separate afdelinger, som er ansvarlige for egne medier (website, blog, organisk trafik fra søgemaskiner, nyhedsbreve, kundecases, brochurer, domicil), organiske medier (sociale medier, websites for brugeranmeldelser, pressemeddelser med henblik på gratis omtale i radio, tv og aviser) og betalte medier (annoncering via sociale medier, søgemaskiner, bannere, tv, radio, aviser). En sådan organisatorisk opdeling begrænser muligheden for at skabe profit af dataudveksling, fordi data ofte ikke synkroniseres og udbredes til hele organisationen. Finder dataudvekslingen endelig sted, forløber den ofte asynkront og er behæftet med biases fra afdelingernes differentierede målværdier.

Når en virksomhed erkender online marketing som dataudveksling, udvides forståelsen for medierne og deres betydning for virksomheden. Virksomheden vil indse, at medier, hvad enten de er egne, organiske eller betalte, har samme effekt. De forbinder virksomheden med kunder via data. Et sådant mindset hjælper virksomheder med at træffe bedre strategiske beslutninger i et holistisk perspektiv, fordi det omfavner alle facetter af kundens interaktion med virksomheden. Dette medfører fire centrale fordele.

1. Strategisk budget

Virksomheder kan skifte marketingbudgettet væk fra betalte medier ved at identificere de egne medier, som mest rentabelt leverer data til hver fase af kundens købsproces. Dette vil foregå på bekostning af anvendelsen af flere forstyrrende medier, der individuelt repeterer de samme budskaber igen og igen.

2. Optimerede KPI’er

Ved at fokusere mere på KPI’er, som giver resultater på bundlinjen, kan virksomheden bedre skabe synergier mellem afdelingerne. Eksempelvis kan virksomheden undgå, at en afdeling fokuserer på at lave engagementskabende content til sociale medier, mens en anden afdeling fokuserer på konverteringer.

3. Optimerede teknologier

Virksomheder kan implementere medietagging og CRM til registrering og distribution af data til andre platforme, så indholdet af marketingaktiviteterne konstrueres fortløbende og ændres afhængig af kunden. Herved bliver der ikke længere optimeret websites, nyhedsbreve, søgeannoncering osv. uden at overveje mediernes samspil, herunder hvordan de individuelt bidrager til at give kunden en strømlinet oplevelse.

4. Bedre strategiske partnerskaber

Virksomheder kan også transformere striben af tilknyttede marketingbureauer, som hver især løser selvstændige marketingopgaver, til et partnerfællesskab, der deler kompleks data. Det er slut med at anmode marketingbureauer om at udvikle kreativitet, uden at give dem en databaseret indføring i kundernes adfærd.

Virksomheder behøver ikke længere indramme hele sin brand story i 30-sekunders reklamevideoer, to-siders printannoncer eller 300×250 pixel bannere. I stedet kan de indsamle data om kundernes købsprocesser i en tovejs-dataudveksling, hvor virksomheden stiller data til rådighed, og kunden efterlader data om sig selv. Ved at skifte til dette mindset, kan virksomheder foretage strukturelle ændringer, som bedre begunstiger kunden og herigennem forstærker konverteringsmulighederne. Dette hjælper både kunden og virksomheden med at spendere deres penge mere intelligent, fordi begge entiter leverer data, der hjælper dem med at træffe begavede beslutninger.

Hvad skal der ske med din Facebookprofil, når du dør?

Som noget nyt giver Facebook dig mulighed for på forhånd at tage stilling til, hvad der skal ske med din konto, når du dør. Hidtil har det været op til dine familiemedlemmer at bestemme, hvorvidt din Facebookkonto skal slettes permanent eller omdannes til et mindesmærke. Men dette moralske dilemma kan du altså nu selv afgøre.

Sletning af din konto

Hvis du ønsker, at din konto slettes permanent, når du dør, skal du gøre følgende:

  1. Klik på den lille pil øverst i højre hjørne, når du er logget på Facebook.
  2. Klik på Sikkerhed i menuen til venstre.
  3. Klik på Eftermælekontakt
  4. Klik på Anmodning om sletning af konto

Omdannelse af konto til mindesmærke

Der er mange holdninger til det moralske i at omdanne sin Facebookkonto til et virtuelt rum, hvor dine venner og familie kan samles og dele minder om dig. Ikke desto mindre kan dine familiemedlemmer og venner vælge at omdanne din Facebookkonto til et såkaldt mindesmærke efter din død. Hvis du ikke ønsker, at dine efterladte skal omdanne din Facebookkonto til et mindesmærke, skal du på forhånd angive, at kontoen skal slettes ved din død.

facebook-mindesmærke

Når en profil er omdannet til et mindesmærke, vil ordene Til minde om vises ud for personens profil. Afhængig af kontoens privatindstillinger kan personer på vennelisten dele minder på mindesmærkets tidslinje.

Et mindesmærke vises ikke de samme offentlige steder på internettet som en almindelig Facebookkonto. Eksempelvis vises mindesmærker ikke som forslag til personer, du måske kender eller i sammenhæng med annoncering. Der udsendes heller ikke påmindelser om fødselsdage.

Ingen kan logge på en konto, der er omdannet til et mindesmærke. Det er heller ikke muligt at fjerne eller ændre tidligere opslag, billeder og andet indhold, som er delt på mindesmærkets tidslinje. Private beskeder kan heller ikke læses, og personer på mindesmærkets venneliste kan ikke fjernes.

Eftermælekontakt

Du kan udpege en person, der skal administrere din konto, hvis den omdannes til et mindesmærke. Dette kalde en eftermælekontakt og giver personen ret til at:

  • Skrive et fastgjort opslag på din profil
  • Besvare venneanmodninger
  • Opdatere profil- og coverbillede

Du kan også tillade, at eftermælekontakten kan downloade en kopi af det, som du har delt på Facebook. I øjeblikket kan eftermælekontakten ikke at logge på din konto, fjerne eller redigere eksisterende opslag, læse beskeder eller fjerne venner.

Inden du tilføjer en eftermælekontakt, skal du være opmærksom på, at Facebook forbeholder sig ret til at udvide eftermælekontaktens beføjelser, også efter din død. Man kunne eksempelvis forestille sig, at det fremadrettet blev muligt at få adgang til sendte beskeder. Dette kan især være uhensigtsmæssigt, hvis din eftermælekontakt er en person, som du har haft en tæt følelsesmæssigt relation til. Derfor bør du nøje overveje, om du ønsker at udpege en eftermælekontakt.

Pokémon Go – Når to virkeligheder mødes

Verden har ikke været den samme siden 6. juli 2016. På denne dag frigav Nintendo nemlig ‘Pokémon Go”, der er et spil målrettet iOS og Android enheder. I USA er spillet allerede downloadet 7,5 millioner gange, og det estimeres at indbringe Nintendo 1,6 millioner dollars om dagen, selvom spillet i sin grundlæggende form er gratis at interagere med.

Spillet er i øjeblikket kun frigivet i USA og Australien, men kommer snart til Asien og Europa. Mange danskere har dog allerede gennemskuet, hvordan de alligevel får adgang til Pokémon Go via deres smartphones, hvilket understreger den enorme interesse omkring spillet. Og som altid, når millioner af mennesker på tværs af kontinenter og demografi bliver enige om noget, er det vigtigt og interessant at belyse årsagen.

Så, hvordan kan det være, at Pokémon Go har taget brugere, spiludviklere og mangfoldigheden af digitale godtfolk med storm?

Hvad er Pokémon Go?

Pokémon Go er konstrueret med afsæt i det velkendte eventyrunivers Pokémon, der tidligere er formidlet som tegneseriefilm, spillekort og videospil. Pokémon Go handler, ligesom de foregående Pokémonspil til Gameboy, om at blive den bedste Pokémontræner. Dette realiseres ved at rejse ud i verden og indfange såkaldte Pokémoner, der er en slags eventyrlige væsener. Når Pokémonerne er fanget, skal de trænes, så de kan bruges til at dyste med mod andre Pokémontrænere.

Narrativet omkring Pokémon Go er altså nøjagtigt det samme, som i det første Pokémonspil, der blev lanceret til Nintendo Gameboy i 1996. Men hvad er så det særlige?

Augmented reality

Pokémon Go udmærker sig ved at være konstrueret som et lokationsbaseret Augmeted Reality-spil. Augmeted Reality er betegnelsen for teknologi, der kombinerer data fra den fysiske virkelighed med den webmedierede virkelighed. Pokémon Go tillader således brugerne at fange, dyste og træne virtuelle Pokémoner, der optræder i den fysiske virkelighed. Til dette formål anvender spillet smartphonens indbyggede GPS og kamera. Mødet mellem den fysiske og webmedierede virkelighed skaber et nyt revolutionerende rum for spilinteraktion, og det er dette særlige rum, som er årsagen til Pokémon Go’s popularitet.

pokemon-go

Konsekvenser

Når den fysiske virkelighed kolliderer med den virtuelle, må det selvsagt få konsekvenser. Det er også tilfældet med Pokémon Go. Med rette har flere udtrykt bekymring i relation til sikkerhed, fordi spillet distraherer brugerne, når de færdes i den fysiske virkelighed. Den øverste australske politimyndighed har udsendt en officiel pressemeddelelse, hvor de venligt minder brugerne om at kigge op fra deres telefon, inden de krydser en vej. I USA blev motorvejstrafikken stoppet af en stor gruppe mennesker, som gik ud på motorvejen for at fange en Pokémon, der var placeret i autoværnet. På Wall Street kan du se modne forretningsmænd i jakkesæt stoppe op, fordi de skal fange Pokémons.

Danmarks Tekniske Universitet har også set sig nødsaget til at advare offentligt om ikke at lede efter Pokémoner på deres campus, eftersom visse dele er under ombygning, og det derfor kan være farligt at færdes i området. I den kommende tid kan du derfor forvente at se mange mennesker på gaden, som ivrigt jagter Pokémons. Eksempelvis var Odense Havn i går aftes blevet et stort tilløbsstykke for mange Pokémontrænere.

Potentiale

Potentiale
For et par år siden udråbte flere forskere Augmented Reality som den vigtigste medietrend i nyere tid. Alligevel er det først med Pokémon Go, at teknologien med succes er realiseret i praksis. Det skyldes, at Augmented Reality-apps oftest kun har været teoretisk interessante, men sjældent har udfoldet sig meningsfuldt i praksis. Simpelthen fordi informationerne, som applikationerne er afhængige af, ikke er formået leveret i en fyldestgørende og tilstrækkelig kvalitet. Men dette er måske på vej til at ændre sig.

pokemon-go

Potentialet i Augmented Reality er bestemt stort. Forestil dig, at du til en fodboldkamp kan pege din smartphone mod en af spillerne og få leveret præcis statistik på hans præstation i kampen. Det kunne også være en app, der leverer fakta omkring de fysiske objekter omkring dig, informationer om producenten af din kollegas nye smarte skjorte eller en datingapp, hvor du kan se, hvem på diskoteket der er single.

Der er også potentiale i at anvende Augmented Reality inden for marketing. IKEA har eksperimenteret med virtuelle kataloger, der giver mulighed for at visualisere, hvordan møblerne vil se ud i kundernes hjem. I supermarkeder kunne man forestille sig, at Augmented Reality kan levere detaljerede produktinformationer, der er relevante for den enkelte kunde.

Velkommen til Instagram Business Tools

Mange aktører inden for online marketing har længe efterspurgt funktionalitet, som analytisk, dialogisk og promoveringsmæssigt understøtter den kommercielle drift af aktiviteter på Instagram. Derfor vækker det formentlig stor begejstring, at Instagram i et officielt blogindlæg netop har annonceret, at de inden længe lancerer et sæt Business Tools. Der er tale om tools, der vil gøre livet mere medgørligt for de personer og brands, som anvender Instagram til kommercielle formål.

Lad os kaste et kort blik på Instagram Business Tools.

Business profiles

Instagram giver fremadrettet mulighed for at oprette såkaldte business profiles, som vi også kender det fra Facebook. Med en businessprofil kan virksomheder i højere grad vælge, hvordan deres følgere skal kontakte dem. Dette gøres via en ny indlejret handlingsknap på profilen, der kan indeholde virksomhedens telefonummer, e-mail og en rutevejledning.

instagram-business-profiles

Insights

Insights giver detaljerede informationer om businessprofilens følgere. Det omfatter både data på brugernes interaktioner og demografi. Insights bliver tilgængeligt direkte fra Instagram-applikationen, og giver således virksomheder mulighed for at opnå et bedre kendskab til deres følgere på Instagram. Ifølge Instagram er formålet med insights at levere et enkelt og overskueligt datasæt, der er relativt let at agere ud fra.

instagram-insights

Promote

Promote gør det muligt at promovere opslag direkte fra Instagramapplikationen. Dermed skulle det altså også kunne lade sig gøre at promovere opslag, mens du er på farten. Du kan enten selv definere en målgruppe, som vi kender det fra Facebooks Power Editor, eller lade Instagram vælge målgruppen for dig.

Tracking outbound links med Google Tag Manager

Denne guide viser, hvordan du opsætter Google Tag Manager til at tracke outbound links. Dette er meget nyttigt, fordi du herigennem får indblik i, hvor ofte brugerne klikker på links, der fører dem væk fra dit website. Guiden er udformet i henhold til Google Tag Manager Version 2 og består af fire trin. Først skal du aktivere en indbygget variabel, der henter URL’en, som knytter sig til de elementer, brugerne klikker på. Dernæst skal du oprette en trigger, der definerer hvad et outbound klik er. Til sidst skal du oprette et tag, der registrerer klik på outbound links som events i Google Analytics.

1. Aktiver variablen Click URL

I Google Tag Manager version 2 kan du aktivere og deaktivere forskellige prædefinerede variabler (tidligere kendt som makroer). Har du behov for at oprette egne variabler, kan du også det. Variabler i denne sammenhæng reducerer mængden af JavaScripts, hvilket bidrager til at optimere indlæsningstiden på dit website.

google tag manager variable

For at tracke outbound links skal du aktivere den indbyggede variabel ‘Click URL’. Variablen indfanger URL’en på de links, som brugerne klikker på. For at aktivere variablen, skal du afkrydse checkboxen ud for ‘Click URL’.

google tag manager active variable

2. Opret Outbound Links Trigger

Google Tag Manager Version 2 anvender triggers til at definere, hvornår et tag affyres. Eksempelvis, når en bestemt type klik registreres, en bestemt side indlæses eller en specifik formular udfyldes. For at opsætte en trigger for kliks på outbound links, skal du gøre følgende:

  1. Opret en ny trigger ved at klikke ‘New’ på siden, der administrerer triggers.
  2. Erstat ‘Untitled Trigger’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Links’.
  3. Choose Event: Vælg ‘Klik’.
  4. Configure Trigger:
    1. Vælg Targets ‘Just Links’. Dette definerer, at klikket skal være på et link og ikke knapper eller andre elementer på websitet.
    2. Afkryds checkbox ‘Wait for Tags’ og indstil ‘Max wait time’ til 2000 millisekunder. Det tillader triggeren at vente i op til to sekunder på, at alle tags er klar, inden brugeren omdirigeres til linket.
    3. Afkryds checkbox ‘Check Validation’. Dette kontrollerer gyldigheden af linket, der omdirigerer brugeren til en anden side.
  5. Enable when:
    1. Her vælges ‘Page URL’ > ‘matches RegEx’ > ‘.*’. Dette aktiverer triggeren på alle websitets sider.
  6. Fire On:
    1. Her vælges ‘Click URL’ > ‘does not match RegEx’ > ‘.ditwebsite\.dk.+’. Dette sikrer, at du ikke tracker på interne sider.
  7. Save trigger.

google tag manager trigger

3. Opret Outbound Link Click Event Tag

Dette tag anvender variabelen, som du aktiverede i første trin, og triggeren oprettet i andet trin til at eksekvere trackingen af outbound link clicks. Tagget definerer, hvordan og hvornår en hændelse sendes til Google Analytics. Du oprettet tagget således:

  1. Opret nyt tag ved at klikke ‘New’ på Tag-siden.
  2. Erstat ‘Untitled Tag’ med et beskrivende navn, fx ‘Outbound Link Click Event’.
  3. Choose Product: Select ‘Google Analytics’.
  4. Choose a Tag Type: Vælg ‘Universal Analytics’ eller ‘Classic Google Analytics’ afhængigt af trackingen på dit website.
  5. Configure Tag:
    1. Tracking ID: Indtast Tracking ID på den Google Analytics ejendom, som er tilknyttet dit website.
    2. Track Type: Vælg ‘Event’.
    3. Category: Indtast ‘Outbound links’.
    4. Action: Indtast ‘Click’.
    5. Label: Indtast ‘{{Click URL}}’.
    6. Non-Interaction Hit: Vælg ‘True’. Det betyder, at eventet ikke vil ændre din bounce rate, fordi det ikke registreres som en interaktion på dit website. Dette er meningsfuldt for outbound links, men for andre events kan det være fordelagtigt at tælle eventet som en interaktion
  6. Fire On:
    1. Vælg ‘Click’.
    2. Fra menuen ‘Choose from existing CLick Triggers’ vælger du den ‘Outbound Links Trigger’, du oprettede i andet trin.
  7. Save tag.

google tag manager tag

4. Test og udgiv

Dine tags virker ikke før, at du udgiver dem. Inden du udgiver, bør du dog teste om alt fungerer. Dette er især vigtigt, hvis du har oprettet triggers, som venter på tags og check validation. Du kan teste dit setup ved at klikke ‘Publish > Preview and Debug function’.

Fungerer alt efter hensigten, skal du udgive dit setup, så dine tags begynder at fungere på dit website. Har du fulgt alle ovenstående trin, har du den nødvendige trigger og tag i din Google Tag Manager til at tracke outbound links.

I Google Analytics finder du oversigten med klikkede outbound links under ‘Adfærd’ -> ‘Hændelser’ -> Hændelsesetik’.

Drop kampen mod Ad-blockers

Online annoncering er et tallotteri – jo flere mennesker annonceringen rammer, desto mere effektiv er den. Derfor er det i et marketingorienteret perspektiv et problem, at forbrugerne i stigende grad anvender adblockers, når de færdes på internettet. Adblocker er betegnelsen for software, der installeres i en browser og som skjuler reklamer på søgemaskiner, sociale medier og websites. Adblockers har være tilgængelige i flere år, men først i 2015 er forbrugerne for alvor begyndt at armere sig med denne type software.

adblock

Medier vs. Adblockers

Flere danske og internationale medier har blæst til angreb mod brugen af adblockers. Eksempelvis tvinger Euromans website læserne til at deaktivere eventuelle adblockers, hvis de vil have adgang til websitets indhold. Alternativt kan læserne vælge at fastholde aktiveringen af adblockeren og i stedet betale for at få indholdet vist uden synlige reklamer. Ekstra Bladet, Forbes, Washington Post og Yahoo er også eksempler på medier, som både har testet anti-adblockers og appelleret forbrugerne om at stoppe brugen af adblockers.

Trods dette anvender mere end 215 millioner mennesker adblockers, når de surfer på internettet. Det svarer til 7 % af verdens samlede online befolkning. Brancheorganisationen Danske Medier vurderer, at cirka 14 % af danskerne bruger adblockers[1]. Endvidere faciliterer nyere versioner af Apples iOS, at brugerne kan downloade applikationer til iPhones og iPads, som blokerer visningen af annoncerne i enhedernes browsere. Dette er endnu en alvorlig mavepuster til de websites, der er afhængige af indtægter fra online annoncering[2].

Forbrugernes bevidste bestræbelser på at installere adblockers har, sammen med deres veludviklede evne til at frasortere kommercielle budskaber, gjort online annoncering til en mere kompleks disciplin end nogensinde før. Derfor er det heller ikke overraskende, at indfødt annoncering og content marketing i dag fremstår som de mest populære online PR- og marketingstrategier.

Minimering af forstyrrelser

I modsætning til traditionel annoncering tilstræber indfødt annoncering ikke at forstyrre, men snarere understøtte brugeroplevelsen gennem fremstilling af information, der er både hjælpsom og interessant for brugeren. Denne form for annoncering indlejres ofte på tredjeparts websites fx blogs, hvor annonceringen ikke direkte kan perspektiveres til virksomhedens corporate branding. En bevidst strategi der nedsætter risikoen for, at forbrugerne perciperer indholdet som kommercielle, salgsfremmende budskaber. Ved at erstatte traditionelle, tydelige reklamer med interessant, informativt og refleksionsskabende indhold, kan virksomheder implementere mere komplekse PR- og marketingtaktikker uden at blive fanget i adblockernes filtre.

Indfødt annoncering i praksis

Indholdsgiganten Buzzfeed kan prale af at være en ideel platform, hvor virksomheder uafhængigt af størrelse og branche kan eksperimentere med indfødt annoncering. Dette udnyttede musiktjenesten Spotify i 2015[3]. De udgav en artikel via Buzzfeed, som indeholdte en liste over 15 rockbands, der ikke ville eksistere uden Led Zeppelin. Selvom mange læsere verden over var uenige i listen, tiltrak artiklen bred opmærksomhed fra Buzzfeed’s musikelskende læsere, som netop er en ideel målgruppe for Spotify.

Nu kunne man fristes til at tro, at indfødt annoncering er forbeholdt brancher inden for underholdning og popkultur, men dette er langt fra sandt.

”Women inmates: separate but not equal” er titlen på en tankeprovokerenede artikel udgivet i New York Times i august 2014[4]. Artiklen giver læserne en oplysende, didaktisk og provokerende indføring i de problemer, som kvindelige indsatte oplever i amerikanske fængsler. Artiklen blev udgivet som led i markedsføringen af en ny serie på Netflix ’Orange is the New Black”, der netop omhandler mange af de problemstillinger, som artiklen på Buzzfeed beskrev. Selvom det er vanskeligt at estimere, hvor afgørende denne indfødte annonce har været for seriens efterfølgende succes, bidragede artiklen til at tilføre international opmærksomhed omkring serien.

Som disciplin er online marketing i dag langt mere favnende end bannere og popups. Forbrugerne bombaderes konstant med online annoncer, bannere, eksplosiv e-mail marketing, lysbokse på websites og foreslåede links. Med så enorme mængder tilgængeligt annonceringsmateriale er det kun naturligt, at forbrugerne tilpasser deres interaktionsmønstre til at ignorere kommercielt drevet indhold på internettet. Men gennem produktion af tankeprovokerende, informativt og relevant indhold kan virksomheder etablere en organisk forbindelse til forbrugerne, uden at de behøver involvere sig i en genstridig kamp mod adblockers.

Referencer

[1] http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2771183/medier-blaeser-til-kamp-mod-adblockers/
[2] http://lifehacker.com/the-best-ad-blockers-for-ios-9-1731433501
[3] http://www.buzzfeed.com/h2/osmo/spotify/bands-that-wouldnt-exist-without-led-zeppelin?b=1
[4] http://paidpost.nytimes.com/netflix/women-inmates-separate-but-not-equal.html

Ændre kontonavn i Windows 10

Ændring af kontonavn i Windows har hidtil været en af de mest basale opgaver, men sådan er det ikke i Windows 10 (eller Windows 8 og 8.1). Selvom du under Indstillinger –> Konti kan ændre kontoens billede og adgangskode, giver Windows 10 dig ingen mulighed for at ændre kontonavnet. Denne guide demonstrerer en løsning på dette problem.

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts)

Kontrolpanelet for Brugerkonti (Advanced User Accounts), også kaldet Netplwiz, giver dig adgang til at udføre forskellige handlinger i relation til din konto i Windows. Du kan fx tilføje nye brugere, knytte brugere til bestemte grupper, håndtere passwords og ændre kontonavn.

1. For at opnå adgang til panelet for Brugerkonti skal du indtaste netplwiz i søgefeltet ved siden af din Windows-knap . Herefter trykker du på netplwiz.

2. I panelet for brugerkonti vælger du den bruger, som du ønsker at modificere og klikker herefter på Egenskaber.

3. Under egenskaber for brugeren indtaster du det nye kontonavn i feltet Brugernavn og klikker OK.

4. Genstart eller log af Windows for at effektuere ændringerne.

Sort skærm ved login i Windows 10 (Løsning for Lenovo)

Flere steder på nettet beskriver brugere, hvorledes de oplever sort skærm ved loginbilledet, når de booter Windows 10. Problemet opstår både i Home, Pro og Enterprise-udgaverne, på tværs af producenter (Dell, HP og Lenovo), på tværs af chipset, graffikkort (AMD og Intel) og processorer samt på desktop og laptop.

Efter installation af Windows 10 Pro har jeg også oplevet problemet med sort loginskærm på min Lenovo T500, både med og uden synlig musepil. Problemet gør det umuligt at logge på Windows.

Sort skærm i stedet for loginbilledet.
Sort skærm i stedet for loginbillede.

Der er postet flere løsningsforslag på problemet, bl.a. påstår nogle at have løst problemet ved 1) at deaktivere hurtigstart i Windows 10 (Kontrolpanel -> Hardware og lyd -> Strømstyring -> Systemindstillinger), 2) opdatere BIOS eller 3) opdatere driver til chipset og grafikkort. Løsningsforslag 1) og 2) har ikke løst problemet hos mig, og da Lenovo ikke har frigivet drivere til Windows 10 (uden om Windows Update), kan jeg ikke afprøve løsningsforslag 3).

Fra starten var jeg ikke i tvivl om, at problemet opstod som følge af en fejl i driveren til grafikortet, hvilket ledte mig på sporet af løsningen. Jeg kunne nemlig huske, at Windows 7 i begyndelsen havde problemer med at håndtere grafikkortet (ATI Mobility Radeon HD3 3650) i min Lenovo T500. Dengang var det grafikkortets understøttelse af ‘Switchable graphics‘, der skabte problemer som først blev løst, da Lenovo måneder efter lanceringen af Windows 7 frigav en ny driver.

Med afsæt i ovenstående foretog jeg to ændringer i BIOS:

1. Ændrede værdien i ‘Graphics Device’ til ‘Discrete Graphics’.
2. Ændrede værdien i “OS Detection for Switchable Graphics” til ‘Disabled’.


Korrekt opsætning af BIOS.

Dette løste problemet med sort login skærm, fordi indstillingerne tvinger Windows 10 til ikke at genkende muligheden for switchable graphics.

Solution for Windows 10 booting to a black screen

This solution applies to Lenovo T500 and properly other devices with switchable graphics. The cause of the issue with black screen after booting, is a conflict between drivers for switchable graphic cards and Windows 10. Therefor the solution suggests disabling Windows 10 detecting switchable graphics in BIOS.

Please see the above image for correct settings, which will fix the issue with black screen on booting.

Få det gamle Google Chrome bogmærkesystem tilbage

I den nyeste version af Google Chrome, er der implementeret et nyt bogmærkesystem med en meget anderledes navigationsstruktur og interface end tidligere. Dette er ikke faldet i min smag, og jeg har derfor fundet en workaround til at få det traditionelle bogmærkesystem tilbage. Jeg har desværre ingen idé om, hvorvidt Google i den næste version blokerer for dette trick. Men det fungerer i version 43.0.2357.81.

jbeq8qsry6qr9iget15z

Trin-for-trin-guide

1. Indtast chrome://flags/#enhanced-bookmarks-experiment i Chromebrowseren.
2. Dernæst vælger du “Deaktiveret” under “Aktivér forbedrede bogmærker Mac, Windows, Linux, Chrome OS, Android”.Unavngivet


3.Voilá.